Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tirsted-Stenen - Tirs Væld - Tiryns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
døde i Sverige og omkom i Frégérs Flok
(Vikingeskare), da alle Vikinger (omkom)«. —
Frégér er temmelig sikkert den samme Mand,
som nævnes paa nogle svenske Runestene, og
om hvem man ved, at han efter at have tjent
blandt Væringerne i Grækenland vendte tilbage
til Sverige og kom i Spidsen for en
Vikingeskare fra de forskellige nordiske Lande. Blandt
Frégérs Mænd var Lolliken Frode, som efter
Frégérs Død en Tid blev Vikingeflokkens
Høvding, men kort efter selv faldt tillige med alle
sine Mænd paa et Hærtog i Sverige. (Litt.:
Wimmer, »De danske Runemindesmærker«,
II. S. 448 ff.).
V. D.
Tirs Væld, se Tisvilde.
Tiryns, bekendt Oldtidskongesæde i Argolis
i Grækenland. Det nævnes i Sagnene som
Sæde for Proitos, Perseus og
Eurystheus; Herakles fødtes der, og T. var
allerede i den homeriske Tid berømt for sine
vældige, kyklopiske Mure. Allerede i Homer’s Tid
havde det dog væsentlig tabt sig, og i historisk
Tid har Stedet kun haft en forholdsvis ringe
Betydning; det overfløjedes dels af Mykenai,
dels og længst af det nærliggende Argos. I
Slaget ved Plataiai stillede Tiryntiere og Mykenere
endnu 400 sværtbevæbnede Mænd. Men kort
efter bemægtigede Slaver fra Argos sig T. Argos
gjorde da Tog imod dem, besejrede dem og
ødelagde Byen (468 f. Kr.). Medens Borgen kun
i forhistorisk Tid synes at have været beboet,
opstod der atter paa den peloponnesiske Krigs
Tid en mindre By paa Sletten ved dens Fod;
denne By forsvandt igen, og paa
Pausanias’ Tid var Stedet øde; han saa kun
Murene, som han erklærede for et lignende
Vidunder som Ægyptens Pyramider.
Resterne af de mægtige Borgmure har altid
været synlige. Først i nyere Tid er de dog
blevne nøjere undersøgte, navnlig 1884—85 ved
Heinr. Schliemann og W. Dörpfeld,
samt 1905—12. Herved viste det sig, at
Borgklippen vel øverst bar enkelte, mest byzantinske
Bygningsdele, men at der under Gruset skjulte
sig Resterne af et mægtigt Kongepalads, og at
saaledes Sagnene støttede sig til virkelige
Forhold.
Borgklippen er en enlig Kalkstensknude af
ret smal, aflang Form, c. 300 m lang i Retning
omtr. NNV.—SSØ., indtil c. 100 m bred, men
mod NV. betydelig smallere. Den bredere,
sydøstlige Del er tillige den højeste, idet den
hæver sig indtil 18 m over den omgivende Slette,
medens andre Partier kun naar c. 10 m. Det
højeste Punkt ligger c. 22 m over Havfladen.
Afstanden til Havet er paa det nærmeste Sted
kun c. 2 km, medens den nuværende Havneby
Nauplia ligger i en Afstand af c. 4 km.
Hele Borgklippen er omgiven af en
Ringmur, der paa adskillige Steder endnu naar en
Højde af 7—8 m (med en Bredde af
gennemgaaende 7—8 m), paa nogle Strækninger en Del
mere, endog op til 17,5 m. Den oprindelige
Højde er anslaaet til c. 20 m. Meget af Muren
forløber retlinet; paa Sydvestsiden findes dog
en stor, halvrund Udbygning, som dækker en i
Klippen udhugget Trappe; endvidere er der
 |
| Fig. 1. Tiryns. Højborgen. |
 |
| Fig. 2. Østmurens Galleri. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
