Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tirol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afvandes til øvre Isar. Derpaa følger en Række
parallelle Kæder, hvis mest fremtrædende
Punkter — hvorefter de ogsaa benævnes — er
Solstein (2641 m), Bettelwurfspitze (2725 m),
Birkkarspitze (2756 m) og Karwendelspitze
(2538 m). De ender mod Ø. ved Achensee, en 9
km lang, 12 km2 stor Sø (923 m o. H.) med
Afløb mod N. til Isar. Hinsides Søen hæver sig
Sonnwendgruppen, der i Hovedsagen danner et
mod mod S. og SØ. skraanende Plateau, hvis
højeste Punkt er Hochiss (2299 m). Paa den
anden Side af Inn ligger endelig som det sidste
Led af de tirolske Kalkalper Kaisergebirge, hvis
to Kæder, nordligst Hinterer eller Zahmer
Kaiser (1999 m), sydligst Vorderer eller Wilder
Kaiser (Elmauer Halt eller Haltspitze, 2344 m),
ved deres Skovfattigdom og ved det Træk, at
30,5 km2 afvandes underjordisk, vidner om
Kalkens store Gennemtrængelighed for Vand.
Endelig danner Ø. f. Ache et 1700 m højt,
skovklædt Dolomitlandskab Overgang til
Salzburger-Alperne. Alt i alt udmærker Kalkalperne
sig ved rigt varierede, vilde Terrainformer.
Lodrette Klippemure, stejle, takkede, ofte
bizart udmodellerede Tinder og i Modsætning
dertil ofte blødt afrundede Dalfurer, overhovedet
det stadig afvekslende og overraskende i
Forbindelse med de talrige idylliske Smaasøer
betinger Kalkzonens landskabelige Charme. I
Centralalperne, hvor Gnejs, Glimmerskifer og
Lerskifer er de fremherskende Bjergarter, er
Formerne langt mere ensartede og harmoniske
trods den betydeligt større Højde, disse
Bjerge naar, og da Bjergarterne er let
hensmuldrende, er Søbassinerne for en stor Del udfyldt af
Forvitringsprodukterne. S. f. Lechtaler-Alperne
ligger Fervall-Gruppen (Kuchenspitze, 3170 m)
og den nordøstlige Ende af Silvretta-Alperne,
skilt ved Paznauner Tal og opbygget af Gnejs
og Glimmerskifer, mod V. ogsaa af
Hornblendeskifer. Hinsides Inn følger saa
Ötztaler-Alpernes vældige Bjergknude, hvor over
vidtstrakte Sne- og Ismarker adskillige Toppe
hæver sig til mere end 3500 m: Wildspitze (3774
m), N. f. Hovedkammen, Weisskugel (3746 m),
Similaun (3607 m) og i det østligste Afsnit, som
ogsaa benævnes Stubaier-Gruppen, Zuckerhütl
(3511 m). Gnejs og Glimmerskifer med lokale
Granitindlejringer og smalle Baand af
Kalkfyllit danner Hovedmassen af Gruppen. Den til
T. hørende Nordskraaning er langt jævnere og
bredere end Sydskraaningen. Fra
Zillertaler-Alperne skilles Stilbarer Alperne ved
Brennerpasset (1370 m) og de op til dette førende
Dalstrøg: fra Nord Wipptal, fra Syd Eisacktal.
Zillertaler-Alperne (Hochfeiler 3523 m) hører
til den granitiske Gentralzone, som østligere
kulminerer i Hohe Tauern, men som
ingenlunde mangler Lerskifer og andre stærkt
skifrede Bjergarter, der er de dominerende i de
nordligere, paa hver sin Side af Zillertal
liggende Bjerggrupper Tuxer-Alperne og
Kitzbühler-Alperne, som geologisk danner
Fortsættelsen af Ötztaler-Alperne, men er betydeligt
lavere (Geierspitze 2856 m), Katzenkopf 2539
m). Mellem Krimmler Tauern og
Dreiherrnspitze danner Hohe Tauerns Kam Grænsen
mellem Italien og Salzburg, Ø. derfor mellem
denne Provins og Syd-T. Paa en fra
Hovedkammen udgaaende mod SSØ. rettet Kam, som
skiller Isel-Dalen fra øvre Mölls Dal og danner
Syd-T.’s Grænse mod Kärnten, ligger Hohe
Tauerns Kulminationspunkt Grossglockner (3798
m). Vestligere ligger omkring Grossvenediger
(3660 m) et af Østalpernes største Firn- og
Gletscheromraader. Vest fra rager
Defereggen-Gebirge (2960 m) ind mellem øvre Drau og
Isel, opbygget af Glimmerskifer og rigt paa
Søer, men uden Gletschere. Sydgrænsen følger
Kammen af Gailtaler-Alperne, hvis Struktur og
Former — de bestaar af Triaskalk og -dolomit
— minder om de nordtirolske Kalkalper.
Klimaet er paa Sydsiden af hvert enkelt
Bjergdrag meget mildere end paa Nordsiden,
hvorfor man betegnende taler om Sol- og
Skyggesiden. Innsbruck (580 m o. H.) har en
Middeltemperatur for Jan. af ÷ 3,8°, for Juli af 17,8°
og en aarlig Regnmængde af 807 mm. Nedbøren
aftager opad gennem Inndalen: Kufstein c. 1050
mm, Landeck 727 mm. I den mellemste Inn-Dal
er Nordenvindene hyppigst; dog optræder ikke
sjældent den varme Føhn, der muliggør
Dyrkningen af Majs i Inn-Dalen.
Befolkningen beløber sig (1923) til
314836 Indb., hvoraf 155002 mandlige og 159834
kvindelige. 1910 fandtes indenfor det
nuværende T.’s Omraade 304713 Indb., næsten
udelukkende katolske, idet der kun var 2727
Protestanter, 469 Jøder og 289 af andre Konfessioner.
Kvægavlen er langt vigtigere end
Agerbruget. Jordbunden er ugunstig for dette, og
der indføres derfor betydelige Mængder af
Korn, til Trods for at de opdyrkelige
Strækninger bliver udmærket udnyttede. Der dyrkes
fortrinsvis Rug, Hvede, Byg og Majs.
Kartoffeldyrkningen er nu almindelig udbredt,
Hørdyrkningen er betydelig i Ötztal. Af T.’s Areal
er 4 % Agerland, 5,8 % Eng og 34,7 % Skov,
hvoraf 85 % Naaleskov, 1 % Løvskov og 14 %
blandet Skov.
Paa Grund af de herlige Alpegræsgange er
Kvægavl T.’s Hovederhverv, og særlig
Hornkvæget nyder en udmærket Pleje. Tilvirkningen
af Ost og Smør er betydelig, dog konsumeres
det sidste næsten udelukkende i Landet selv.
1923 fandtes i T. 9766 Heste, 175575 Stkr
Hornkvæg, 86726 Faar, 31939 Geder og 26983 Svin.
Ogsaa Biavlen er betydelig; 1924 fandtes 32500
Bistader. Tirolernes Forkærlighed for Jagt har
betydelig indskrænket Vildtbestanden, der her
er mindre end i de øvrige Alpelande. T.’s
Rigdom paa Ædelmetaller, der i 16. og 17. Aarh.
gav et stort Udbytte, er forsvunden. T. har en
stor Mangfoldighed paa Bjergprodukter uden
særlig Rigdom paa noget specielt. Af nogen
Betydning er Indvindingen af Jern, Kobber, Sølv
(ved Schwaz), Salt (ved Hall) og Brunkul. Ved
Wörgl og Kufstein brydes Kalk til
Cementfremstilling. Der findes kun lidt Industri. I
Nordtirol drives Lærreds- og Vadmelsvæveri som
Husindustri. Dertil slutter sig
Bomuldsspinderier i Imst, Nassereith, Telfs og Landeck. I
Innsbruck, Dornbirn og Frastanz findes
Maskinfabrikker og Jernstøberier, i Schwaz
Tobaksfabrikation. Paa Grund af de vigtige
Pasovergange er Transithandelen meget stor, men
ogsaa Ud- og Indførselen er af Betydning. Der
udføres særlig Kvæg, medens der indføres Korn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
