Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tin - Tinamu - Tinaske - Tinaure
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Hamburg, hvor særlig bolivianske Malme
udnyttes. Flammeovnene arbejder
diskontinuert, d. v. s. Herden paafyldes med en Charge,
bestaaende af Malm, Kul og Tilslag, den smeltes
ved den fra Fyrrummet overslaaende Flamme,
og efter at Reduktionen er foregaaet, og Slaggen
og Metallet aftappet hver for sig, paaføres en
ny Charge o. s. v. Slaggen indeholder dels
noget T. i Form af metalliske Korn, for hvilke
den maa befries ved at males og sorteres i et
Sætteværk, dels i kemisk bundet Tilstand,
hvilket sidste delvis udvindes ved at smelte
Slaggen med Kul under Tilsætning af Kalk eller
Jern. En Del T. gaar dog altid tabt igennem
Slaggen, der vanskeligt kan bringes ned til at
indeholde mindre end 2—4 % T. Det saaledes
udvundne T. indeholder som Hovedurenhed
Jern; endvidere ringe Mængder Bly, Kobber,
Wolfram, Antimon og Arsen. Det maa renses
ved en Raffinering, der enten alene kan bestaa
i en Udsejgring af den tungt smeltelige
T.-Jern-Legering, den saakaldte Hærtling, eller en
Udsejgring med derpaa følgende »Poling«, d. v. s.
Omrøring i det smeltede og stærkt opvarmede
Metal med en Stang fugtigt, friskt Træ,
hvorved fortrinsvis Fremmedbestanddelene vil ilte
sig og udskille sig som en skumagtig Masse
paa Metallets Overflade. Man kan ogsaa
anvende den saakaldte »Tossingproces« (engelsk =
ryste), der bestaar i, at det smeltede T.
gentagne Gange øses op med Skeer fra
Raffineringskedlen, hvorefter man lader det falde ned igen
i denne fra en anselig Højde, hvorved der
opnaas en lignende Iltning som ved Polingen.
Fra Bly lader T. sig kun vanskeligt skille
fuldstændigt; man arbejder efter lignende
Principper som ved Pattinsoneringen (s. d.), idet rene
T.-Krystaller indtil en vis Koncentration
udskilles af en langsomt størknende
T.-Bly-Smeltemasse. Er Udgangsmaterialet af en passende
Sammensætning, kan der udvindes et meget
rent T.; der gaar i Handelen Sorter, f. Eks.
Banka-T., med 99,99 % T. En vigtig Del af T.’s
Metallurgi bestaar i dets Genvinding af
Hvidbliksaffald (se Aftinningsindustri).
T.’s Egenskaber. T. er et sølvhvidt,
stærkt metalglinsende, i Varmen svagt gult
farvet Metal af Vægtfylde 7,3, Atomvægt 118,7,
Atomnummer 50, Smeltepunkt 231,5°,
Kogepunktet 2270°. Det krystalliserer tetragonalt, i
hvilken Form det er bestandigt ved almindelig
Temperatur; det kan dog under visse Forhold
danne rombiske Krystaller, som er stabile over
161°; under 18° er det graa T. den stabile
Form (se Tinpest). Dets Haardhed er ringe;
det er vel haardere end Bly, men blødere end
Guld. Ogsaa Styrken er ubetydelig, en Stav paa
1 mm2 rives allerede over ved en Belastning
paa 4 kg. Derimod er det meget smidigt, saa
at det kan udvalses til Blade paa kun 0,0025
mm Tykkelse: størst er Smidigheden ved 100°,
hvorfra den ved stigende Temperatur atter
aftager stærkt og ved 200° er blevet saa ringe,
at Metallet let kan pulveriseres. Bøjer man en
T.-Stav, »skriger« den paa Grund af de i
hinanden indvoksede Krystallers indbyrdes
Gnidning. T. kan skæres med en Kniv og uden
større Vanskelighed bearbejdes paa Drejerbænk;
Filning er vanskelig, da Filen »tilsmøres«, og
T.-Filen har derfor kun Hug i een Retning.
Varmeledningsevnen er 15, og Ledningsevnen
for Elektricitet 13, naar de tilsvarende Værdier
for Sølv sættes til 100. I Luften angribes det
ikke ved almindelig Temperatur, heller ikke i
Berøring med Vand eller Vanddamp; ved
længere Opvarmning af det smeltede Metal dækkes
dette af et graat Lag af T.-Ilte (T.-Aske); ved
Hvidglødhede brænder T. i Luften med en
klar, hvid Flamme. Varm Svovlsyre opløser det
langsomt; Saltsyre hurtigere; af Salpetersyre
angribes det energisk, navnlig i Varmen, under
Dannelse af den hvide Metatinsyre. Alkalier
opløser det i Varmen til Stannater. Over for
Organismen er det forholdsvis uskadeligt.
En Hovedanvendelse af T. i ældre Tid var
til Husholdningsartikler, Tallerkener, Fade,
Kander etc.; det er hertil afløst af Porcelæn og
Fajance, men har endnu en ikke ringe
Anvendelse inden for Kunsthaandværket til analoge
Genstande. I stor Mængde anvendes det til
Stanniol (s. d.) til Rør, som Bestanddel af
T.-Legeringer (s. d.) og endelig til Hvidblik (s. d.),
hvortil Halvdelen eller mere af den fremstillede
Mængde menes at forbruges.
Verdensproduktionen er c. 120000 t, hvoraf c. Halvdelen
leveres fra Malay-Staterne, c. 25000 t fra Bolivia.
Prisen har siden Aarhundredets Begyndelse
været stærkt stigende, fra c. 2 Kr til c. 6 Kr
og mere pr kg, hvad der tyder paa, at
Produktionen har vanskeligt ved at holde Maal
med Efterspørgslen.
T. synes at have været kendt saa langt
tilbage, som den menneskelige Kultur rækker;
længst maaske i Kina, der allerede anvendte
det ulegeret og som Bestanddel af Bronze flere
Aartusinder f. Kr. Mesopotamiens Urbefolkning
synes at have anvendt det til Bronze, af
hvilken de maaske er de egentlige Opfindere; i
Biblens ældste Skrifter saavel som hos Homer
finder det Omtale. I Oldtiden og Middelalderen
var England, særlig Devon og Cornwall,
Hovedleverandøren, henimod Middelalderens
Slutning kom Böhmen og Sachsen til. I det 16.
Aarhundrede dukker T. fra Malaka op i Europa,
men den enorme Udvikling af
T.-Forekomsterne uden for Europa er i øvrigt foregaaet i
det 19. og 20. Aarhundrede. (Litt.:
Ullman, »Enzyclopädie der technischen Chemie«,
XII).
Carl J.
Tinamu, se Lønhaler.
Tinaske er et graahvidt Pulver, der
fremstilles ved stærk Ophedning af smeltet Tin og
vedvarende Aftrækning af den Hud af Ilte, som
derved dannes. Det aftrukne males og
slæmmes for at skille T. fra det uforandrede Tin.
Til Fremstilling af Emaille og hvide dækkende
Tinglasurer, hvortil T. sædvanlig bruges,
anvendes ofte blyilteholdigt T., idet Tin lettest
iltes, naar der er Bly til Stede; man bruger
derfor sædvanlig ved Fremstillingen af T. en
Legering af 9 Tin og 1 Bly, hvorved det
fremkomne Produkt bliver tilsvarende blandet.
Foruden til Emaille anvendes T. som Poleremiddel
for Glas og Sten. Kemisk er det amorft
Tinsyreanhydrid, Alkymisternes Cineres Jovis.
(F. W.). Carl J.
Tinaure, norsk Dialektord for
Stingsild, d. s. s. Stikling (se Hundestejle).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
