Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Timgad - Timian - Timiansaft - timid - Timisoara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjergstammerne i Ave, men da Grænsen blev skudt
frem mod S., blev den en væsentlig civil By.
Den laa i en Højde af omtrent 1000 m over
Havet paa Vejen mellem Lambæsis og Tebessa.
Sin største Udvikling fik den i 1. og 2.
Aarhundrede, men holdt sig som en betydelig By tii
6 Aarhundrede. Ved Arabernes Fremtrængen
blev den ødelagt og laa derefter i mange
Aarhundreder øde hen. Men i nyere Tid har
Ruinerne været Genstand for omfattende
Udgravninger, som er i høj Grad oplysende for
Kulturtilstanden i den senere Oldtid, da store
Dele af Byen er ualmindelig godt bevarede,
saa at T. i Betydning godt kan maale sig med
Pompeji. Som alle romerske Militærstationer
var den anlagt i regelmæssig Form med
Gader, som skærer hverandre i rette Vinkler.
Tæt ved Skæringspunktet mellem de to
midterste Hovedgader ligger Byens Hovedtorv
(Forum), omgivet af en Søjlehal; paa dets østlige
Side findes Levningerne af en Basilika, mod
V. Raadhuset. Torvet var prydet med mange
Statuer af Kejsere. Tæt S. f. Torvet findes
Teatret, som var bygget op ad en Skraaning;
det anslaas til at have kunnet rumme 4000
Mennesker. De fire Byporte er ikke særlig godt
bevarede, men vel bevaret er en til Ære for
Trajan opført Triumfbue, som knejser midt paa
en af Hovedgaderne og endnu dominerer hele
Byens Panorama. Mod SV. findes
Hovedtemplet, Capitolium, hvoraf to høje Søjler endnu
staar oprejste foruden adskillige Søjler af den
omgivende Hal. Ikke langt herfra findes Byens
Torvehaller. Badeanstalter findes i alle
Bydele, den største Anstalt lidt N. f. Byen. Flere
af dem er særdeles vel bevarede, især de
underjordiske Anlæg. Privathusene frembyder
derimod mindre Interesse, idet de ofte er
blevet ombyggede og gennemgaaende ikke er saa
godt bevarede. I Modsætning til de
pompejanske Huse har de i Reglen intet Atrium og er
af et mindre regelmæssigt Anlæg. Der er i T.
fundet talrige Indskrifter og Kunstværker, som
for en stor Del opbevares i et Museum paa
Stedet. (Litt.: Boeswillwald, Cagnat
og Ballu, T., une cité africaine sous
l’Empire romain [Paris 1891—1905]).
H. H. R.
Timian (Thymus L.), Slægt af Læbeblomstrede
(Mynte-Gruppen), Halvbuske eller smaa Buske
med smaa og helrandede Blade og
faablomstrede Kranse af Blomster. Disse har et 2-læbet
Bæger med haaret Svælg; Kronens Overlæbe
er næsten flad, lige og udrandet, Underlæben
3-spaltet, udbredt. Nødderne er ægformede og
aflange. C. 35 Arter i den gamle Verden og
især i Middelhavsomraadet. I Norden findes
Smalbladet T. (T. serpyllum L.),
almindelig paa tørre Bakker, Heder og Klitter i
Danmark og det nordlige Norge (paa Klipper). Det
er en lav Halvbusk med nedliggende Skud, fra
hvilke de lodrette og korte, blomstrende Skud
udgaar; disse Skud forvedder kun ved deres
Grund; Blomsterne er røde, sjældnere hvide,
og Planten er hyppigst gynodiøcisk. Den har
været anvendt til folkelige Lægemidler og til
Krydderi. Bredbladet T. (T. chamædrys
Fr.) har mere opret Vækst og er stærkere
grenet; dens Grene er tilmed kun haarede langs
Kanterne (overalt hos ovenfor nævnte), og
Bladene er ovale eller elliptiske. De nedre
Blomsterkranse oftest adskilte. Den vokser paa
tørre Marker og Bakker, men er ikke
almindelig i Danmark og endnu mere sjælden i
Norge (østlige). Almindelig T. (T. vulgaris
L.) har en opret Stængel og siddende,
liniedannede eller æg-lancetdannede og i Randen
t:lbagerullede Blade, der er filtede. Blomsterne
rødlige eller hvide. Den vokser vildt paa de
europæiske Kyster af Middelhavet og dyrkes
i det meste af Europa dels som Køkkenurt,
dels fordi der af hele Planten, særlig i
Sydfrankrig, fremstilles en æterisk Olie, idet den
overalt er beklædt med en rigelig Mængde
Kirtelhaar, der giver den en meget
ejendommelig, stærkt krydret Lugt. Timianolien
benyttes i Medicinen. Dyrkes almindelig i Danmark
og Norge som Køkkenurt.
A. M.
T. (Thymus vulgaris) dyrkes som
Krydderurt, men anvendes nu mindre end tidligere.
Stænglerne med Blade og Blomster kan bruges
lige fra Bedene, eller afskæres om Efteraaret
og tørres. Frøet saas paa Blivestedet sidst i
April. 5—6 Rækker paa langs ad 1,20 m brede
Bede, og de opkomne Planter udtyndes til 10
cm’s Afstand. Thymus chamædrys og T.
serphyllum med Varieteter dyrkes som
Prydplanter paa Stenhøj.
(L. H.). P. F.
Timiansaft, Extráctum flúidum Thými
saccharatum, er et Kighostemiddel, der bestaar
af 0,5 Dele Bromnatrium, 80 Dele Sukkersaft,
10 Dele vandig Fluidekstrakt af Timian og 10
Dele fortyndet Vinaand. Den er en mørk,
brunliggrøn Sirup, der indgives Teskefuldvis.
E. K.
timid (lat.), frygtsom, modfalden.
Timisoara [timi’så^arə], tysk Temesvar,
Hovedstad i rumænsk Judet (Departement)
Timis-Torontal, ligger i en sumpet Egn ved
Begyndelsen af Bega-Kanalen, 100 km Sydøst for
Szegedin, (1923) 90000 Indbyggere. T.
bestaar af Fæstningen, der danner den
smukkeste Del af Byen, og tre fra den ved et
bredt Glacis skilte Forstæder. Af Bygninger
mærkes den store Komitats- og
Museumsbygning (med det sydungarske Museum), den i
Midten af 18. Aarhundrede byggede katolske
Kirke, den græske Kirke, Synagogen i maurisk
Stil, Teatret (genopbygget 1882), Raadhuset og
den mægtige Siebenbürger-Kaserne. Der findes
store Torve, smukke Gader og Bygninger,
mange Kaserner, elektrisk Belysning og 3 offentlige
Haver. T. er Sæde for en katolsk og en
græskorientalsk Biskop, har et Gymnasium, en
Realskole, et Handels- og Erhvervskammer,
betydelig Industri, saaledes Spiritus-, Klæde-,
Papir-, Læder-, Uld- og Sodafabrikation,
Bryggeri, Savskæreri, samt Vandmølle ved
Bega-Kanalen; tillige findes livlig Handel. T. er
Romernes Zambara og fik først i 13.
Aarhundrede sit nuværende Navn. I Tyrkerkrigene
spillede den en vigtig Rolle som en stærk
Fæstning. 1552—1716 var T. tyrkisk. 1849 blev
Byen belejret af Ungarerne og for en Del
ødelagt, men undsat af Haynau. Den
tredobbelte Vold, som omsluttede den indre Stad,
er nu sløjfet. Før T. 1919 kom til Rumænien,
var den en kgl. Fristad i det ungarske
Komitat Temes. 1918 udraabtes den ungarske
Republik i T.
(Joh. F.). N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
