Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - tilladelig Paavirkning - tilladelig Spænding - Tillanding - Tillandsia - Tillandsia-Trævler - tilleddet - Tillemont, Louis Sébastien Le Nain de - Tiller - Tilletia - Tillett, Benjamin - Tilleur - Tillidsteorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsk. for de forsk. Materialer og for de forsk.
Slags Spændinger (Træk, Tryk, Forskydning).
Størrelsen af t. P. for de alm. forekommende
Konstruktioner, Etageadskillelser, Tagværker,
Broer o. s. v., er nu til Dags i velordnede
Samfund sædvanligvis foreskrevet af
Byggeautoriteter (Byggepoliti, Ministeriet for offentlige
Arbejder) eller i det mindste af Sammenslutninger
af Sagkyndige (Ingeniørforeninger o. l.).
A. O-d.
tilladelig Spænding i et Bygværk eller en
Maskine er den Grænseværdi for Spændingen,
som gennem Forskrifter ell. Overvejelser er
fastsat som tilladelig, naar man vil have en
rimelig Sikkerhed for, at der selv under de
ugunstigste Forhold ikke sker Brud eller
skadelige Formforandringer. Den fastsættes som
en større eller mindre Brøkdel af Materialets
Flyde- eller Brudspænding, hvorved der tages
Hensyn til Materialets Paalidelighed og
Paavirkningsmaade.
E. Su.
Tillanding, d. s. s. Tilsanding.
Tillandsia L., Slægt af Ananasfamilien,
Epifytter med smalle eller brede Blade, der ved
Grunden er bægerformede. Blomsterne sidder
i Aks eller sjælden enkeltvis. Blomsternes Kron-
og Støvblade er fri. Aflang Kapsel med talrige
Frø, der har en lang Haardusk. C. 120 Arter,
tropiske. T. Lindeni Morr. med himmelblaa
Blomster (Syd-Brasilien) dyrkes i Væksthuse.
T. usneoides L. ligner Skæglav, er 2—3 m lang.
De døde sorte Stængler benyttes til Udstopning
af Madrasser o. s. v. T. formeres ved
Rodskud.
A. M.
Tillandsia-Trævler, Caragate,
vegetabilsk Krølhaar, Crin végétal, er
Grenene af Tillandsia usneoides. De kommer i
Handelen dels raa, dels skrællede; de raa har
sædvanlig et Gennemsnit af 0,3—0,5 mm, er
graalige ell. grønlighvide og bedækkede med
fine, sølvglinsende Skæl, som er synlige med
det blotte Øje. Rensningen bestaar i en svag
Rødning, hvorefter det ydre Væv let fjernes,
og den saaledes rensede Fiber har da en
overordentlig Lighed med Hestehaar, men adskiller
sig fra disse ved sine tydelige Led og ved at
være forgrenet. I Smaastykker, hvor Ledene
ikke ses, skelnes den ogsaa let fra
Hestehaar, naar den brændes, idet den da ikke
udvikler den for brændte Dyrehaar
karakteristiske Lugt. De rensede Fibre er det bedste
Surrogat for Krølhaar, idet de udmærker sig
ved en betydelig Styrke, Elasticitet og
Varighed, medens de raa Fibre sædvanlig kun
anvendes som Pakkemateriale for Glas og
Porcelæn.
K. M.
tilleddet (bot.) er en Plantedel, som er
adskilt fra det Organ, hvortil den er fæstet, ved
en Indsnøring; efter denne løsnes Plantedelen
og fældes, efterladende en Saarflade.
A. M.
Tillemont [tij’må], Louis Sébastien
Le Nain de, fransk katolsk Kirkehistoriker
(1637—98), var Jansenist. Han har skildret de
6 første Aarhundreder Kirkehistorie paa Basis
af Kildestudier i to store Værker: Histoire des
empereurs durant les six Premiers siècles
de l’Eglise (1690 ff.) og Mémoires pour servir à
l’histoire ecclésiastique des six premiers siècles
(1693 ff.).
A. Th. J.
Tiller, Herred, Uttrøndelag Politidistrikt,
Strinda og Selbu Sorenskriveri, Sør-Trøndelag
Fylke, 23,6 km2 med (1920) 1060 Indbyggere,
altsaa 44,7 pr km2. Det ligger nogle km S. f.
Trondhjem paa Nidelvens Vestside. T., der
tillige udgør T. Sogn under Klæbu Præstegæld,
begrænses af følgende Herreder: Melhus,
Leinstrand, Strinda og Klæbu. I den sydligste Del
er Herredet temmelig bakket, men for øvrigt
bestaar det af et som Regel ganske veldyrket
Bakketerrain eller ogsaa af flade
Myrstrækninger, blandt hvilke sidste særlig bør nævnes
Sjetne Myren i Nærheden af Heimdal
Jernbanestation. Herredets østlige Grænse dannes
for en væsentlig Del af Nidelven, som paa dette
Stykke har 3 store Vandfald, nemlig
Nordsetfossen samt store og lille Leirfoss, hvor
Trondhjems Elektricitetsværk ligger. Af Skov er der
ikke meget i T., hvorimod her findes temmelig
meget Torv, som delvis benyttes til Brændsel.
Af Arealet er 7,03 km2 Ager og Eng, 6,55 km2
Skov, 0,57 km2 Ferskvand; Resten er Udmark
og Myr. Den vigtigste Næringsvej er Jordbrug.
Af industrielle Anlæg bør mærkes Mølle,
Savbrug, Torvstrøfabrik m. v. Af større Gaarde
kan nævnes Tiller, Haarstad, Okstad og
Sjetnan. Langs Herredets vestlige Grænse gaar
saavel Hamar—Trondhjemsbanen med Stationerne
Heimdal og Selsbakk, som ogsaa den Hovedvej,
der fra Trondhjem fører Syd over gennem
Guldalen til det søndenfjeldske Norge. Desuden
gennemskæres T. af Hovedvejen fra Trondhjem
til Selbusjøens Vestende, hvorhos der inden for
Herredet ogsaa findes en Del Bygdeveje.
Antagen Formue 1922 var 4,7 Mill. Kr og Indtægt
1150000 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
Amund Helland, »Søndre Trondhjems
Amt« [Oslo 1898]).
(P. N.). M. H.
Tilletia, se Stinkbrand.
Tillett [’ti£it], Benjamin, eng. Arbejderfører,
f. 1860, blev, efter i sin Barndom og Ungdom
at have prøvet forskelligt Slags Arbejde,
Sømand og tog senere til Livsopgave at
organisere de engelske Havnearbejdere. Han var
1887—1922 Sekretær i Dork, Wharf, Riverside og
General Worker’s Union. T. var en af Lederne
af den store Havnestrejke i 1889 og
organiserede ligeledes Strejker 1911—12. Medlem af
Underhuset 1917—24. Under Verdenskrigen
optraadte T. meget patriotisk, og hans Taler
bidrog meget til at vinde Arbejderne for en
energisk Ammunitionstilvirkning.
H. J-n.
Tilleur [ti’jö.r], købstadlignende Landsby i
den belgiske Provins Liège, ved venstre
Maas-Bred og Nordbanén, har Jernstøberier,
Kulgruber, Teglværker og (1920) 6750 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Tillidsteorien betegner i Retsvidenskaben
Læren om, at et Løfte skaber Ret efter den
berettigede Forventning, som dets Indhold
vækker hos Løftemodtageren, selv om Løftegiveren
ikke har villet love det. I Modsætning hertil
staar Villiesteorien, der som Hovedregel
frakender Løftet Gyldighed, naar det ikke
stemmer med Løftegiverens Villie. Som et tredie
Princip kan nævnes den i mere primitiv Ret
herskende Opfattelse, der lægger Vægt paa selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
