Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tietgen, Carl Frederik - Tietjen, Friedrich - Tietjens, Therese Caroline Johanne - Tifernus - Tiffin (By i U. S. A.) - Tiffin (Frokost) - Tiffis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fuldstændighedens Skyld føjes »Det vestindiske
Fællessukkerkogeri« (1876), »Det vestsibiriske
Handelsselskab« (1880) samt hans Indtræden i
Thingvalla-Selskabet 1880, da Farten udvidedes
til Amerika, og Overtagelsen af Frederiksborg
Stutteri (1871).
Nævnes bør det ogsaa, at T. var medvirkende
ved de grønlandske Kryolitminers Udnyttelse
og ved Anlægget af Esbjerg Havn, og at han
saavel før som efter 1864 oftere ydede Staten
sin Medvirkning ved Optagelse ell. Konvertering
af Statslaan. Dernæst var han 1861—65 Medlem
af Kbhvn’s Borgerrepræsentation, hvori han dog
udelukkende interesserede sig for Ordningen af
Byens Havneforhold; yderligere var han 1863
Medlem af en Kommission om Metersystemet og
det lat. Møntsystem, 1872 af den skandinaviske
Kommission, hvis Arbejde førte til
Møntforandringen, 1890 var han Danmarks Delegerede
paa Kejser Vilhelm’s
Arbejderspørgsmaalskongres i Berlin og 1893 paa Møntkonferencen i
Bryssel. Fra 1885 var han Formand for
Grosserersocietetets Komité, i hvilken Stilling han
paabegyndte Udgivelsen af aarlige
Handelsberetninger og fortsatte Afholdelsen af de store
Handelsmøder, hvor han ofte selv var
Hovedtaleren. Videre kan nævnes hans paa egen
Erfaring grundede Interesse for unge
Handelsmænds Uddannelse, som paa forsk. Vis gav sig
Udslag i hans Virksomhed for de Brock’ske
Handelsskoler og for Handels- og
Kontoristforeningen, hvis Formand han var.
I Opregningen af alle disse Hverv og Gerninger
udtømmer man dog ingenlunde Betydningen af
T.’s daadrige Liv. Ikke alene blæste han Liv i
saa megen ny Erhvervsvirksomhed og
omorganiserede heldig saa meget gammelt, men
fremfor alt virkede han næsten hele sit Liv igennem
ved selve sin Personligheds spændstige
Myndighed sporende, vækkende, samlende paa
en Flerhed af sit Samfunds sociale og
økonomiske Felter. Bortset fra de rent kunstneriske
og litterære Kredse — hvis ringe Sympati for
og Forstaaelse af ham i lige høj Grad viser sig
i de kunstneriske og litterære Forsøg paa at
gengive hans Træk og skildre hans Person —
havde hans Samtid ned gennem alle Faser i
hans Manddomsliv et levende Indtryk af hans
Overlegenhed, man regnede med ham som med
en Institution, en Magtfaktor, ingen kunde gaa
udenom, en af sit Fædrelands store Mænd. Han
var altid i Slægt med Tiden, paa Højde med
Tiden, forstod at alliere sig med den, faa den
til at føje sig for ham, faa den til at bære ham
og hans Gerning.
Maaske faldt netop derfor Tavsheden saa brat
og fuldstændig dækkende over hans Person, da
han 1896 nødtes til p. Gr. a. Sygdom at
overlevere sine mange Hverv i andres Hænder. Saa
snart man ikke længere havde det daglige og
levende Indtryk af ham, svandt han hastig bort
for den almene Bevidsthed, og inden han døde,
var han egl. glemt.
Hans Død og Jordefærd bragte vel atter
Mindet om ham til at blusse grelt og kraftig
frem som Fakkelsværmen hin Nat, da hans Lig
førtes fra Marmorkirken til Gravstedet paa
Lyngby Kirkegaard. Siden har man endvidere
rejst ham et synligt Mindesmærke paa
Kjøbenhavns Børs og derved fæstnet Samtidens Dom
over ham for Eftertiden.
T. ejede Lyngby Kirke, han genopbyggede
Marmorkirken for sine egne Midler, han var
overhovedet en Kirkens Mand med kristen Tro
af Grundtvig’s Farve. I dette religiøse Syn
stemte han med sin efterlevende Hustru,
Geheimekonferensraadinde Laura T., f.
Jørgensen (død 1917), hvem han ægtede 1855. (Litt.:
»Biogr. Leks.«, XVII; »T., et Livsbillede« [Kbhvn
1895]; Marstrand, »C. F. T.« [Kbhvn 1902]).
J. Sch.
Tietjen [’ti.tjən], Friedrich, tysk
Astronom, f. 15. Oktbr 1832 i Westerstede,
Oldenburg, d. 21. Juni 1895 i Berlin, studerede i
Göttingen og Berlin, blev 1862 ansat som Assistent
ved Observatoriet i Berlin og 1874 Professor i
Astronomi ved Univ. smst. samt tillige Direktør
for »Rechen-Institut« og Udgiver af »Berliner
astronomisches Jahrbuch«. Fra 1878 overtog
han ogsaa Redaktionen af »Nautisches
Jahrbuch«. Foruden talrige Observationer af
Smaaplaneter og Kometer publicerede i
Fagtidsskrifter har T. i flere Aargange af »Berliner
Jahrbuch« offentliggjort mindre Afh. vedrørende
Baneberegning og Perturbationsberegning,
hvoraf nævnes: »Specielle Störungen in Bezug auf
Polarcoordinaten« og »Formelen nebst
Rechnungsschema für die Berechnung einer
Planetenbahn aus drei vollständigen Beobachtungen«
[»Berliner Jahrbuch«, 1877, 1879 og 1887]. 1868
deltog T. i den tyske
Solformørkelses-Ekspedition til Indien og beskæftigede sig efter
Tilbagekomsten et Par Aar med Studiet af
Solprotuberanser.
J. Fr. S.
Tietjens [’titjəns] (Titjens), Therese
Caroline Johanne, dram. Sangerinde, f. i
Hamburg af ungarske Forældre 17. Juli 1831, d.
i London 3. Oktbr 1877, debuterede 1849 i sin
Fødeby som Lucrezia Borgia, optraadte 1856 i
Wien som Valentine i Hugenotterne og blev
1858 fast ansat i London, hvor hun indtil sin
Død indtog en meget fejret Primadonnastilling.
1863 besøgte hun Paris, 1875 Amerika. T. var
lige beundret i Oratoriet og Operaen, i
Besiddelse af en ualmindelig egal og fængslende
mørkfarvet Sopran og skattes i høj Grad for
den Alvor og Samvittighedsfuldhed, hvormed
hun omfattede sin Kunst.
S. L.
Tifernus, Navn paa en Flod (nu Biferno)
og et Bjerg (nu Monte del Matese) i
Samnium i Syditalien i Oldtiden.
H. H. R.
Tiffin [’tifin], By i U. S. A., Ohio, ligger 65
km SØ. f. Toledo ved Sandusky River. (1920)
14375 Indb. T. er et vigtigt Jernvejscentrum,
en ikke ubetydelig Industri- og Handelsby, og
Sæde for et Handelskammer.
(H. P. S.). G. Ht.
Tiffin, indisk Ord, der af Europæerne i
Indien og Østasien bruges som Betegnelse for
Frokost.
Tiffis, 1) tidligere russisk Guvernement i
Kaukasien, der nu sammen med det tidligere
Guv. Kutais og Batum Omraadet udgør
Republikken Georgien. Det ny Guv. T. har et Areal
af 28596 km2 og (1920) 1088803 Indbyggere eller
38 pr km2.
2) T., Hovedstad i Georgien og i det
transkaukasiske Sovjetforbund, ligger 1636 km SSØ.
f. Moskva og 457 m o. H. paa begge Sider af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
