Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tidssignal - Tidssignal (Søværn) - Tidsskrift - Tidsskrift for Retsvidenskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidssignal angiver et bestemt forud
vedtaget Tidsøjeblik. Dette sker enten ved optiske,
akustiske ell. elektriske Signaler. De optiske
T. bestaar i, at en Kugle, Cylinder e. l., som er
hejst til Toppen af en høj frit beliggende Stang
nogle Minutter før, slippes i Signaløjeblikket,
ell. at et stærkt elektrisk Lys tændes nogle
Minutter før og slukkes i Signaløjeblikket.
saadanne Tidskugler har man haft siden
1833, da det første optiske T. blev givet fra
Greenwichs Observatorium. Nu findes de i
mere end 300 Byer fordelte over hele Jorden.
Hvilke disse Byer er, vil man finde bl. a. i den
af det engelske Admiralitet aarlig udgivne List
of lights and visual time signals, eller i
»Nautisches Jahrbuch«, der tillige meddeler, til
hvilket Klokkeslæt efter Greenwichs Tid samt paa
hvilke Dage i Ugen T. gives. Som Regel sker det
een eller flere Gange daglig. Lyssignalerne
afgives som Regel automatisk af et Pendulur
enten een ell. flere Gange daglig, i sidste Fald hver
2., 3. ell. 4. Time Døgnet rundt. De akustiske
T. bestaar i et Kanonskud ell. som i Honolulu i
et Stød i Damppiben. De elektriske T. afsendes
til Telegrafstationerne. I Danmark falder
Tidskuglen foruden i Kbhvn i Frihavnen alle
Hverdage Kl. 13, mellemeuropæisk Tid, ogsaa i
Helsingør daglig til samme Klokkeslæt; til de
danske Havne Rønne, Helsingør, Kalundborg,
Korsør, Nykjøbing, Nakskov, Rudkjøbing, Odense,
Nyborg, Svendborg, Kolding, Fredericia, Vejle,
Horsens, Aarhus, Randers, Aalborg,
Frederikshavn og Esbjerg afsendes der daglig Kl. 13 et
telegrafisk T. I Norge falder Tidskuglen i
Bergen Onsdag og Lørdag Kl. 12, mellemeuropæisk
Tid, og i Trondhjem til samme Klokkeslæt,
daglig i Tiden 1. Juni til 31. Aug., i den øvrige Del
af Aaret kun Onsdag og Lørdag. I Oslo er
Tidskuglen paa Observatoriet med Udgangen af
1922 erstattet af et elektrisk Lyssignal af Styrke
40000 Lys fra Sjømandsskolen paa Ekeberg
hver 4. Time regnet fra Midnat Døgnet rundt.
Fra Fortet Karl Johansværn paa Horten afgives
alle Hverdage et Lyssignal Kl. 13,
mellemeuropæisk Tid. Telegrafiske T. afsendes til de
norske Telegrafstationer Mandag og Torsdag Kl. 9,
mellemeuropæisk Tid, hvis disse Dage ikke er
Helligdage. I Sverige falder Tidskuglen daglig
Kl. 13 i Sthlm (Navigationsskolen); ligesaa i
Malmö og Göteborg; i Karlskrona Fredag (er
denne Helligdag, da Torsdag) til samme
Klokkeslæt. Hver Mandag Kl. 8,30 Form. sendes et
telegrafisk T. til flg. svenske Byer: Luleå,
Umeå, Hernösand, Sundsvall, Gefle,
Norrköping, Kalmar, Malmö, Halmstad, Göteborg,
Karlstad og Örebro. I Finland falder
Tidskuglen i Helsingfors daglig Kl. 12, østeuropæisk
Tid, i Åbo kun Mandag og Torsdag, i Uleåborg
kun Mandag til samme Klokkeslæt. I 1904
anstillede man i Potsdam Forsøg med at
overføre Tiden ved Hjælp af den traadløse
Telegraf; allerede 29. Marts 1899 faar Marconi i
Boulogne de første traadløse Signaler fra Dover
i en Afstand af 45 km; 13. Maj 1908 bragte
Bureau des longitudes i Paris i Forslag, at der
skulde anstilles Forsøg med traadløse Signaler
fra Eiffeltaarnet, og fra 23. Maj 1910 udsendtes
hver Nat, fra 21. Novbr 1910 ogsaa hver Dag
et traadløst Tidssignal, som senere er bleven
udvidet til flere Gange daglig. I Tyskland
begyndte man i Maj 1910 at udsende traadløse
Signaler fra Norddeich (ved Norden); i de flg.
Aar oprettedes der fl. slige Stationer. Men da
disse Stationer for Udsendelse af traadløse
Signaler gensidig forstyrrede hverandre og der
arbejdedes med forsk. Bølgelængde, afholdtes
der en international Kongres i Oktbr 1912 i
Paris, den blev fortsat Aaret efter til samme
Tid, hvor der blev bestemt oprettet en Række
Stationer saaledes fordelte, at hvert Punkt paa
Jorden modtog mindst een Gang daglig et sligt
Signal. Under Verdenskrigen udsendte kun
Eiffeltaarnet i Paris og Arlington traadløse
Tidssignaler til de aftalte Tider; Norddeich
blev nedlagt og i 1918 flyttet til Nauen ved
Berlin. Efter Krigen traadte den i 1912 nedsatte
Commission internationale de l’heure med sit
Bureau i Paris i Virksomhed. Nu har man
over 40 Stationer, som daglig udsender
traadløse Signaler, saa at man overalt paa Jorden
faar mindst 1 traadløst Tidssignal hver Dag. I
Europa har man Stationerne: Arkangelsk,
Athen, Bordeaux, Leningrad, Lyon, Moskva,
Nauen, Paris.
J. Fr. S.
Tidssignal (Søv.), Signal, der afgives paa
et forud bestemt Tidspunkt, og som tjener til
Bestemmelse af Søurenes Stand og Gang. Tiden
bestemmes og spredes fra de forskellige
Observatorier, og Signalet gives ved Kanonskud
(mindre paalideligt), Fald af Kugler m. m. samt ved
telegrafiske og radiotelegrafiske Tegn.
C. B-h.
Tidsskrift, se under Aviser; Afsnittet:
»den periodiske Presses Udbredelse i de forsk.
Lande« og under Danmark og Norge,
Afsnit »Presse« samt her nævnte Kilder.
Tidsskrift for Retsvidenskap, Nordens
eneste fælles retsvidenskabelige Tidskrift,
udgives — fra 1888 — af Bestyrelsen for den
Stangske Stiftelse i Oslo, i de senere Aar ogsaa med
Bidrag af den Letterstedt’ske Forening.
Tidsskriftet redigeredes oprindelig af to Retslærde
fra hvert af de 3 Broderlande, fra svensk Side
har Ivar Afzelius og Wilhelm Sjögren, der 1906
afløste E. Trygger, fra dansk C. Goos og N.
Lassen været Redaktører, og fra norsk Side
Herman Scheel, som 1906 efterfulgte Johannes
Bergh, og Francis Hagerup, der som
Hovedredaktør med stor Energi og aldrig
svækket Interesse havde Ledelsen i sin Haand.
Efter Hagerup’s Død 1921 traadte Fredrik
Stang til som Hovedredaktør. En ny Række
tog sin Begyndelse 1922. 1925 og 1926 føjedes
henholdsvis en finsk og en islandsk
Redaktionsafdeling til de alt bestaaende. Tidsskriftets
Program har fra første Færd været »at
danne et Bindeled saavel mellem
Retsforskningen i de nordiske Lande indbyrdes som
mellem denne og Retsvidenskabens Bevægelse i
Udlandet«; de bedste retsvidenskabelige Penne i
Norden og enkelte Udlændinge (Konrad
Maurer, Franz von Liszt, Rud. Leonhard o. a.) har
været Bidragydere til T. f. R. For det litterære
Samarbejde mellem Nordens Jurister har T. f.
R. været af uvurderlig Betydning. Foruden
Afhandlinger og Anmeldelser o. l. bringer det
Oversigter og Meddelelser om fremmed Ret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
