Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tibaldi de' Pellegrini - Tibbu - Tiber (Flod) - Tiber (d. s. s. Tiberius) - Tiberias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilbedelse (Pal. Borghese, Rom). — 2) Hans
yngre Broder Domenico T. (Bologna
1540?—82?) virkede som Bygmester og udfoldede
en endnu større Virksomhed end Broderen, dels
i Fællesskab med Pellegrino (ovennævnte
Paladsbygninger), dels selvstændig (blandt meget
andet Koret i S. Pietro, della Gabella’s
Portikus). Mest Ry har han vundet som
Kobberstikker med Blade efter egne Kompositioner (»Hvile
paa Flugten« m. v.) og efter Parmigianino,
Tizian o. a.
A. Hk.
Tibbu, Tibu (Sing. Tedetu), Folkeslag i
det østlige Sahara, især i Tibesti og Egnene
mellem Bornu og Fessan, anses for at danne
en Overgang mellem Berbere og Negre. De
deles i to Grupper: Tedaerne i Bjerglandet
Tibesti og Dasaerne længere S. paa i Borgu
og Kanem. Mod N. strækker deres Omraade
sig til det sydlige Fessan, mod V. overskrider
de den store Karavanvej Tripolis—Bornu og
bebor f. Eks. den vigtige Oasegruppe Bilma; mod
SV. naar de ind i Bornu, og mod Ø. strejfer
de helt over mod Nilen, medens deres sydøstlige
Udbredelse er ukendt. T. er muligvis
Efterkommere af Oldtidens Garamanter, men deres
Plads i Etnografien er i øvrigt usikker; den
bedste Kender, Nachtigal, regner dem til
Berberne, men de er sikkert stærkt blandede med
Negerblod, navnlig mod S., hvor de taler
Kanurisproget fra Bornu. Deres Farve er rødbrun
eller bronzeagtig, men med mange Afskygninger
fra lys til mørk, Næsen er sjælden Braknæse og
Læberne mindre tykke end hos Negrene;
Ansigtstrækkene er ofte fine, næsten europæiske.
Skægvæksten er sparsom, og Haaret er længere
og mere stridt end hos Negrene. Ansigtet
dækkes almindeligt af et Klæde til Værn mod
Ørkensandet. Religionen er overvejende
muhammedansk med iblandet gammelt Hedenskab. T.
er fra tidlig Tid bekendt for deres Vildhed og
Upaalidelighed. De ernærer sig af lidt Agerbrug
og navnlig Kvægavl; særlig er de kendte for
deres udmærkede Kameler.
C. A.
Tiber, ital. Tévere, lat. Tiberis og i
de tidligste Tider Albula, den største Flod i
Mellemitalien og den mest historiske Strøm i
Italien, udspringer i de etruriske Apenniner i en
Egeskov paa Sydsiden af Monte Fumajola 1167 m
o. H. og gennemstrømmer med sydøstlig og
sydlig Retning Provinserne Arezzo, Perugia og
Roma, indtil den udmunder i det Tyrrhenske
Hav efter et Løb paa 393 km, under hvilket den
har dannet Afløb for et Areal paa 17733 km.
I Hovedsagen bestaar T.’s Løb af to parallelle
Stykker, der følger Apenninernes
Strygningsretning, og to kortere, parallelle
Tværgennembrud med sydlig Retning, og dens Løb bliver
derigennem tilnærmelsesvis meridionalt, idet der
imellem dens Munding og dens Kilde kun er
en Længdeforskel af 40′. Ved Borgo San
Sepolchro træder T. ned i den første Længdedal,
der er bred og paa begge Sider indrammet af
Bjerge, som hæver sig mere end 1000 m over
Floden. Efter at have passeret Perugia
gennembryder T. Bjergene og danner navnlig
mellem Todi og Optagelsen af Paglia, der selv kort
kort forinden har optaget Chiana, flere
Strømsnævringer, hvorefter den atter vender sig mod
SØ. langs den sydvestlige Fod af Monti Sabini.
Paa Strækningen fra Perugia til Paglias
Indmunding har T. yderligere optaget fra venstre
Side Topino med Clitunno samt Naja og fra
højre Mesiore. Under sit videre Løb mod SØ.
dannede T. 1860—70 Nordøstgrænsen for
Kirkestaten. Den ledsages stadig af Banen fra
Firenze til Rom og optager eet større Tilløb Nera,
der kommer fra de indre Apennineregne i
Umbrien og Abruzzerne, samt talrige smaa, af
hvilke nævnes Farra fra Ø. og Vezza og Treja fra
V. I en østlig Bue strømmer T. uden om Monte
Soratte (691 m) og vender sig derpaa mod S.
og V., idet den træder ned i den romerske
Campagne, hvor den Ø. fra modtager Teverone
og kort derpaa gennemstrømmer Byen Rom
paa en Strækning, der med sine Bugtninger har
en Længde af 4 1/2 km. Over den flade Campagne
flyder T. under mange Bugtninger i et lavt Leje;
neden for Rom har den endnu en Bredde af
30 m, og til sidst deler den sig i et Par Arme,
af hvilke Hovedstrømmen gaar gennem en
gammel romersk, 5 km lang Kanal, Fossa Trajani,
der forbi Porto, hvilken Lokalitet paa Trajan’s
Tid laa ved Havet, fører til den 3 km vestligere
liggende Havneby Fiumicino. Den gamle,
egentlige Mundingsarm, som nu er delvis tilsandet,
gaar forbi Ostia, der ogsaa oprindelig laa ved
Havet, og munder 4 km S. f. denne By og S. f.
den saakaldte hellige Ø, Isola sacra. Tiberens
Vande er uklare og mudrede og meget
vekslende i Mængde til de forskellige Aarstider, saa
Oversvømmelser ingenlunde er sjældne. For at
befri Rom fra de tidligere hyppige Hærgninger
af Vandflommen har man i selve Byen
kanaliseret dens Løb, der her forhen paa det
smalleste Sted kun var 60 m bredt, saaledes at det
nu er 100—120 m bredt og 5 m dybt. Alligevel
har man set Højvandet stige 10 m og derover.
Den store Vandflom i December 1870 steg i
Ripetta-Havnen 10,2 m over normal Stand, og
Floden førte en Vandmængde af 2500 m3 i
Sekundet. Den største historisk kendte Vandflom
indtraf 1598 og gik til 12,5 m højere end daglig
Stand, og Vandmængden var 4500 m3 i
Sekundet. T. medfører en betydelig Mængde
opslemmet Materiale, som den aflejrer ved sine
Mundinger, der regnes aarlig at skyde sig 3 à 4
m ud i Havet. Hele Deltaet har et Areal af
250 km2. De vigtigste Fisk i T. er en Art Aborre
(Spigola), Støren, samt i det nedre Løb Aalen.
For Samfærdselen spillede T. en vigtig Rolle i
Oldtiden, da Skibene gik op til Rom. Senere
ophørte denne Trafik; men bl. a. som en Følge
af det usunde, malariabefængte Klima i Deltaet
kunde her dog ingen Havnestad opblomstre.
Roms egentlige Havn blev endogsaa den
nordligere Civita vecchia, der ligger paa højere,
tørrere og sundere Terrain. Nu til Dags er den
nordligste Mundingsarm vigtigst for Trafikken;
Dampskibe gaar dog kun til Fiumicino, og
Flodpramme indtil Orte.
(H. P. S.). C. A.
Tiber, d. s. s. Tiberius.
Tiberias, By i Galilæa ved den vestlige Bred
af Gennesaret Sø. Den blev grundlagt af
Herodes Antipas og benævnt efter Kejser
Tiberius; den byggedes efter hellenistisk Plan og
havde en tilsvarende Forfatning. Den afløste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
