Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thionyl - Thiopenkarbonsyre - Thioresorcin - Thiosalte - Thiosinaminer - Thiosulfater - Thiosvovlsyre - Thiosyrer - Thiotolen - Thioxen - Thira - Thirion, Eugène Romain - Thirsk - Thirslund, Jens - This - Thisbe - Thiset, Anders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thionyl [ti-], det togyldige Radikal SO, der
findes i Thionylklorid, SOCl2, og i de
organiske Sulfinforbindelser, f. Eks. i
Diæthylsulfin (C2H5)2SO, Æthylsulfinsyre, C2H5 . SO . OH.
(O. C.). S. P.
Thiopenkarbonsyre [’ti-], se Thiofen.
Thioresorcin [’ti-], et
Svovlsubstitutionsprodukt af Resorcin, der faas ved Tilsætning af
Svovl til en kogende Opløsning af Resorcin i
Natronlud. Det er et svagt gulligt eller gulbrunt,
lugtfrit Pulver, som er uopløseligt i Vand. T.
bruges som Antiseptikum i Stedet for Jodoform
og som virksomt Middel mod kroniske
Hudsygdomme.
(O. C.) S. P.
Thiosalte [’ti.-], d. s. s. Sulfosalte, se
Svovl og Antimonsulfider.
Thiosinaminer [’ti.-] er alkylsubstituerede
Thiourinstoffer, som opstaar ved Addition af en
Sennepsolie med Ammoniak. Det alm. T. er
Allylthiourinstof, NH2 . CS . NHC3H5, farveløse
Krystaller af svag Hvidløglugt. Det har
Anvendelse baade som Lægemiddel, hvor det
navnlig bruges subkutant, og i Fotografien som
Fiksermiddel.
E. K.
Thiosulfater [’ti.-], se Natriumthiosulfat
og Hyposulfit.
Thiosvovlsyre [’ti.-], H2S2O3, ogsaa kaldet
Svovlundersyrling, er en meget
ubestandig Syre, som, naar den ved Saltsyre eller
Svovlsyre frigøres af sine Salte, meget hurtig
sønderdeles i Svovlsyrling og Svovl: H2S2O3 =
H2SO3 + S. Saltene kaldes Thiosulfater
eller Hyposulfitter og er letopløselige.
Det vigtigste Salt er Natriumthiosulfat
(s. d.).
(O. C.). S. P.
Thiosyrer [’ti.-], d. s. s. Sulfosyrer.
Thiotolen [ti-], se Thiofen.
Thioxen [ti-], se Thiofen.
Thira, se Santorin.
Thirion [ti’riå], Eugène Romain,
fransk Maler, f. 1839 i Paris, d. 1910 smst. Han
uddannedes under Cabanel, Picot og École des
beaux-arts. Hans Historiemalerier gjorde megen
Lykke og fandt Vej til talrige Museer: »Moses’
Udsættelse« (1885, Luxembourg-Museet i Paris),
»Maria af Ægyptens Død« (1863,
Lisieux-Museet), »S. Vincent« (1866, Bordeaux-Museet), »S.
Severin« (1869, Caen-Museet), »Judith’s
Hjemkomst« (1873, Tours-Museet) m. v. Han malede
ogsaa Portrætter og større dekorative Værker
(Vægbillederne i Ste. Trinité i Paris, »Historien«
[1891] i Paris’ Hotel de ville m. m.).
A. Hk.
Thirsk [þə.sk], By i det nordlige England,
North Riding af Yorkshire, med en smuk
Beliggenhed paa Sletten neden for Hambleton
Hills. T. har en gammel gotisk Kirke. Der
findes Jernstøberi, Garverier, Teglværk og
Kornmøller. (1921) 2755 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Thirslund, Jens, dansk Keramiker, f. 24.
Oktbr 1892 i Kolding. I Malerlære, teknisk
Skole; rejste derefter nogle Aar i Tyskland og
Holland. Kom 1913 til Næstved, hvor han blev
ansat ved den keramiske Fabrik, som var
grundlagt af Herman A. Kähler, hvis Datter
han ægtede. Uddannede sig derhos paa egen
Haand ved tekniske og kemiske Studier. Som
Keramiker har T. med heldig Haand og
kunstnerisk Evne forstaaet at udnytte det store
Værksteds Muligheder, især i den saakaldte
Reduktionsteknik. I de senere Aar arbejder han
med en ejendommelig Sgraffittoteknik, hvor
han benytter sin sorte Email under de
lysbrydende hvide som mørk Kontur om den farvede
Dekoration. Ved hans Fremgangsmaade spiller
Brændingen en afgørende Rolle, og han
behandler personlig sine Genstande gennem alle
Frembringelsestrin. T. udstillede første Gang
1919, hvor hans Arbejder straks fik en meget
gunstig Modtagelse; i Oslo 1921 og 1924; samme
Aar ogsaa i Amsterdam. Begyndte 1921 et
Samarbejde med Billedhugger Kai Nielsen og
udstillede sammen med denne i Kunstforeningen
1922. Paa en Udstilling i New York samme
Aar købte Metropolitan Museum flere af T.’s
Arbejder som en Del af Grundstammen for dets
nye Afdeling for moderne Kunstindustri. Paa
Verdensudstillingen i Paris 1925 fik Kähler’s
Fabrik Grand prix og T. personlig Diplôme
d’honneur. 1926 en større Udstilling paa
Rhörska Museet i Göteborg. Af T.’s keramiske
Arbejder kan særlig fremhæves en Del Kaminer
og Vægbeklædninger. Hans dekorative
Opfindsomhed og sikre kunstneriske Smag har bl. a.
ogsaa faaet Udslag i Tegninger til Stempler for
Bogbinderne Petersen & Petersen. (Litt.: W.
Jackstein i »Der Kunstwanderer« [Oktbr
1920]; E. Hannover i Kunstindustrimuseets
Aarsberetning 1919—21).
P. J.
This [’ti’s], se Thinis.
Thisbe [’tisbə], se Pyramos og T.
Thiset [’ti’sət], Anders, dansk Genealog
og Heraldiker, f. i Kbhvn 25. Febr 1850, d. smst.
14. Juli 1917. Fra 1864 til 1883 var han
Assistent i Intendanturen for den kgl. Civilliste,
men dyrkede samtidig i sin Fritid med stor
Iver personalhistoriske Studier, særlig over den
danske Adel før 1660. De grundige og
omfattende Kundskaber, han paa dette Omraade
havde erhvervet sig, førte 1883 til hans
Ansættelse ved Statens Arkivvæsen som Assistent.
Han blev her, ved Rigsarkivets Oprettelse 1889,
Arkivsekretær og var 1897—1915 Arkivar i
Hovedarkivets 1. Afdeling. Her kom hans
enestaaende Viden i den danske Adels
Personalhistorie og Heraldik til udmærket Nytte, og
talrige er de Forskere, der baade i Arkivet og
ellers har tyet til ham om Hjælp. Ved Siden
deraf udfoldede han ogsaa selv en betydelig
litterær Virksomhed. 1884 begyndte han
sammen med Etatsraad H. R. Hiort-Lorenzen
Udgivelsen af »Danmarks Adels Aarbog«, hvoraf
der ved hans Død var udkommet 34 Bind. T.
har heri udarbejdet saa godt som alle de
fuldstændige Stamtavler over adelige Familier.
Sammen med Pastor P. L. Wittrup udgav han
(1904) »Nyt dansk Adelslexikon« som Afløser af
det 1782—1813 udgivne »Lexicon over adelige
Familier i Danmark, Norge og
Hertugdømmerne«, der i mange Henseender var blevet
forældet. Ved Siden af sine personalhistoriske
havde T. fra tidlig Tid ogsaa drevet heraldiske
Studier, og her kom hans store
Tegnedygtighed ham til uvurderlig Nytte. De mange
Vaa-benafbildninger i »Danmarks Adels Aarbog«
skyldes for største Delen ham, og tillige havde
han i Aarenes Løb aftegnet saa godt som alle
danske adelige Segl fra Tiden før 1660. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
