Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thing - Thingeyjarsýsla - Thingeyjarþing - Thingmannalid - Thingskálar - Thingvalla - Thingvallavatn - Thingvellir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thing (Þing) betyder paa Island baade
Tingforsamling og Tingkreds, Tinglag.
Tingforfatningen var meget udviklet i den
islandske Fristat. For hele Landet holdt man et
fælles T., Altinget, men desuden var Landet
delt i 13 Tingkredse. Disse Tingkredse var
uden geografiske Grænser, idet man ved en
frivillig Overenskomst med vedk. Gode kunde
blive Tingmand hos hvilken som helst Gode
inden for Fjerdingen. De 13 Tingkredse var flg.:
Kjalarnesþing, Árnesþing og
Rangárþing i Sunnlendingafjerdingen;
Þverárþing, Þórsnesþing og
Þorskafjarðþing i Vestfirðingafjerdingen;
Húnavatnsþing, Hegranesþing,
Vaðlaþing og Þingeyjarþing i
Norðlendingafjerdingen; Sunnudalsþing,
Múlaþing og Skaptafellsþing i
Austfirðingafjerdingen. I hver Tingkreds afholdtes et
Vaarting (várþing) og Leið ell.
Leiðarþing, der ogsaa kaldtes Høstting
(haustþing). Disse T. tillige med Altinget
var de regelmæssige T. og kaldtes derfor
skapþing, de lovbestemte T. Efter at
Landet var delt i fire Fjerdinger (omtr. 965),
skulde der ogsaa afholdes et T. i hver Fjerding
(fjórðungsþing), men det blev næppe
helt gennemført. T., som Private kunde
sammenkalde, kendes ikke. Paa Vaartingene
skulde enhver tingpligtig Bonde møde enten selv
ell. ved en anden; i modsat Fald kunde han
sagsøges af Goden til Tremarksbod, ell. naar
Goden foretrak det, til Ydelse af en halv Øre
i Tingrejselønsafgift. En saadan Afgift var i
øvrigt enhver Bonde, som foruden det
nødvendige Husgeraad ejede en Kos Værdi for hver
af dem, han skulde forsørge, samt for sine
nødvendige Tjenestefolk og endvidere en Okse ell.
Hest, pligtig til at betale, undtagen naar han
mødte paa Altinget. Da blev han ikke blot fri
for at betale Afgift, men fik selv Tingrejseløn.
Denne Afgift maa derfor antages at være
blevet anvendt til Rejseomkostninger for dem, der
mødte paa Altinget. Alt tyder paa, at T. paa
Island var talrig besøgte. (Litt.: V. Finsen,
»Grágás«, III; Samme, »Den opr. Ordning
af den isl. Fristats Institutioner«; K.
Maurer, »Island« [München 1874]; Samme, »Das
Staatsrecht des isländischen Freistaates«
[Leipzig 1909]; B. Th. Melsted, »Islendinga
saga«, II [Kmhöfn 1910]. Ang. Tingstederne, se
Kr. Kaalund, »Islands Beskrivelse«;
Daniel Bruun, »Fortidsminder og Nutidshjem
paa Island«; »Árbækur hins ísl.
fornleifafjelags«).
B. Th. M.
Thingeyjarsýsla [’þeŋ.æ^i.ar’sis.la], et Herred
i det nordøstlige Island, der strækker sig fra
Vadlaheidi til Gunnólfsvikurfjall paa Langanes.
T. er Islands største Syssel og har et Areal
af 17200 km2, medens Indbyggertallet kun er
5566 (1924); den største Del af dette Areal er
dog ikke andet end vulkanske Fjelde og
Lavastrømme, ubeboelige Højflader og Ørkener uden
Plantevækst. Beboelsen er knyttet til Kysten,
nogle Dale mod V. samt til to Bygder paa
Højlandet, Mývatnssveit (300 m o. H.) og
Fjallasveit (400—500 m o. H.). 3 store Bugter skærer
sig ind fra Ishavet (Skjálfandi, Axarfjördur og
Thistilfjördur); ved den vestligste findes T.’s
fornemste Handelsplads Húsavik (s. d.).
Indbyggerne lever for største Delen af Faareavl;
store Vidder tjener til Sommergræsning for
Faar, men Græsarealer, der egner sig for
Hornkvæg, er sjældnere. De klimatiske
Forhold er strenge, Vinteren som oftest haard og
lang, og Drivisen hjemsøger ofte Kysten. T.
har til Trods for Naturens ublide Kaar en
intelligent og dygtig Befolkning, der har vist
betydelige litterære og politiske Evner og
Interesser.
(Th. Th.). B. Th. M.
Thingeyjarþing [’þeŋ.æ^i.ar’þeŋ.],
Tingøting, i den nordøstligste Del af Island, et af
den isl. Fristats 13 Tinglag. Efter Fristatens
Undergang fik T. geografiske Grænser og
svarer omtr. til det nuv. Þingeyjarsyssel. T. har
Navn af Þingey, en større Ø i
Skjálfandafljot, hvor Vaartinget sædvanlig afholdtes.
B. Th. M.
Thingmannalid, se Vederlag.
Thingskálar [’þeŋ.’ska^u.lar] ved Ytri-Rangá
i det sydlige Island, et gammelt Tingsted, hvor
Vaartinget i Rangárting afholdtes. Paa de fleste
af de gamle Tingsteder paa Island findes
endnu mange Bodtomter, men ingensteds er de
bedre bevarede end paa T., hvor der endnu
ses omtr. 50 Bodtomter.
B. Th. M.
Thingvalla, d. s. s. Thingvellir.
Thingvallavatn [’þeŋ.vadla’vat.n], en af
Islands største Søer i naturskønne Omgivelser
ved det berømte Altingssted Thingvellir 100 m
o. H. T. har et Areal af c. 105 km2 og en
Dybde af 110 m. I Søens sydvestlige Del
findes to Øer (Sandey og Nesjaey), og T. er
meget rig paa Foreller. Søen har Afløb gennem
Sog, der har skaaret sig en dyb Kløft gennem
en bred Klipperyg. Den nordlige og vestlige
Del af Søens Bassin er sikkert frembragt ved
Sænkninger, der bl. a. har givet Anledning til
Dannelsen af Almannagjá (s. d.) og andre store
Spalter. Lavastrømme er baade fra N., Ø. og
S. flydte ud i Søen, men mod V. begrænses den
af stejle Fjeldsider, der er Opbyggede af Tuf
og Breccie. (Litt.: B. Sæmundsson,
»Thingvallasøen« [»Geogr. Tidsskr.«, XVII];
Th. Thoroddsen, »Lýsing Íslands«, I
[Kmhöfn 1908]).
(Th. Th.). B. Th. M.
Thingvellir [’þeŋ’væd.ler] (Þingvellir),
det berømte Altingssted paa Island, ligger i
Arnessyssel c. 40 km NØ. f. Reykjavik paa
Thingvallasletten N. f. Thingvallasøen omtrent
110 m o. H. De udstrakte Lavastrømme, som i
Fortiden fra Skjaldbreid og andre Vulkaner er
flydte ned gennem en 10—15 km bred Lavning
mellem takkede Tuffjælde ned mod Søen, er
gennemsatte af en Mængde Lavarevner med
Retning fra SV.—NØ. En 50 km2 stor
Strækning af den gamle Lava nærmest Søen har
sænket sig mellem de store Kløfter
Almannagjá (s. d.) og Hrafnagjá, og for øvrigt
findes paa Sletten en Mængde mindre
Lavaspalter til Dels med krystalklart og koldt Vand
i Bunden; af disse mindre Kløfter er
Flosagjá og Nikulásargjá paa begge Sider
af det saakaldte Lögberg de mest kendte. Ned
over Almannagjás 30 m høje Lavamur styrter
Elven Öxará sig i et lodret Fald, følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
