Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 335 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theuriet, André - Theux - Theux, Barthélemy Théodore de - Theveste - Thianshan - Thiasos - Thiaudière, Edmond - Thiaumont - Thiaziner - Thiazolforbindelser - Thibaud IV - Thibaud, Jacques

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ondine (1875), Raymonde (1876), Nos enfants,
le filleul d’un marquis (1878), La princesse verte
(1880), Mme Véronique, scenes de la vie
forestière, Michel Verneuil (1883), Tante Aurélie
(1884), Contes de la vie de tous les jours (1887),
Amour d’automne (1888), Contes pour les soirs
d’hiver (1890), Nos enfants, jeunes et vieilles
barbes (1892), La chanoinesse (1893), Cœurs
meurtris (1896), Boisfleury (1897), Le refuge
(1898) o. fl. T. har desuden skrevet nogle
Skuespil, den versificerede Enakter Jean-Marie
(1871) og et Par Dramatiseringer af sine
Romaner, samt Jules Bastien-Lepage, l’homme et
l’artiste (1885). T. blev efter Dumas fils’ Død
Medlem af Akademiet 1897.
S. Ms.

Theux [tø], By i den belgiske Provins Liège,
24 km SØ. f. Liège, har Jernbanestation,
Mineralkilder, Jern-, Bly- og Zinkgruber samt
Stenbrud, Spinderier og Klædevæverier. Der findes
en Kirke fra 11. Aarh. samt Ruiner af Slottet
Franchimont (ødelagt 1487 og 1794). (1920) 4790
Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Theux [tø], Barthélemy Théodore
de, belg. Statsmand (1794—1874). Han blev
tidlig Advokat i Liège og valgtes 1830 til
Nationalforsamlingen, hvor han kæmpede for Kirkens
fulde Uafhængighed, samt for Hertugen af
Leuchtenberg’s Valg til Konge. Næste Aar
valgtes han til Repræsentanternes Kammer
(genvalgt indtil sin Død) og var
Novbr 1831—Marts 1832, samt paa ny Aug. 1834 Indenrigsminister.
Han gennemførte Loven om Universiteterne
(1835), samt Provins- og Kommunalordningen
(1836), indledede Dannelsen af det belg.
Jernbanenet og fik oprettet et særligt Ministerium
for de offentlige Arbejder. Decbr 1836 overtog
han desuden Udenrigsministeriet og udvirkede
1839 den endelige Vedtagelse af Forliget med
Holland og Luxembourgs Deling. Dette førte
til hans Fald i Apr. 1840, men han lønnedes
med Grevetitel. Han var siden det klerikale
Partis anerkendte Leder, blev
Marts 1846—Aug. 1847 igen Førsteminister og var endelig
fra Decbr 1871 til sin Død Minister uden
Portefeuille i Malou’s Ministerium.
E. E.

Theveste [te-], By i Numidien i Oldtiden,
nu Tebessa (s. d.) i Algier.
H. H. R.

Thianshan, d. s. s. Tienshan.

Thiasos (’ti’-] kaldes Vinguden Dionysos’
brogede Følge paa Sejrstoget gennem Verden.
Først og fremmest ledsages han af sin Hustru
Ariadne og deres Sønner Euanthes
(Blomsterskøn), Stafylos (Druegod) og Oinopion
(Vindrikker). Fremdeles bestaar Følget af Satyrer,
blandt dem Seilenos, stundom ogsaa Priapos,
talrige begejstrede Kvinder (Mainader,
Thyiader), der svinger Thyrsosstave, og af rene
Personifikationer som Komos (Drikkelaget),
Akratos (den ublandede Vin) og Methe (Rusen).
Ogsaa Pan ses tit i T.
H. A. K.

Thiaudière [t_iå’d_iæ.r], Edmond, fransk
Forfatter, f. i Gençay 17. Marts 1837, har bl. a.
udgivet L’apprentissage de la vie (1861,
Roman), Un prêtre en famille (1864), Sauvageries
(1866, Smaadigte og Sonetter), La dernière
bataille (1873, allegorisk Epos, fingeret
Oversættelse fra Tysk: »Die letzte Schlacht«), Les
légendes bouddhiques (1875, Digte uddragne af
Indiens hellige Bøger), Voyage de Lord
Humour dans l’île Servat-Abus en pays des
Rétrogrades (1876), Le dindon blanc (1878, politisk
Fortælling paa Vers), La petite fille du curé,
(1880, Roman), La proie du néant, notes d’un
pessimiste (1885), Trois amours singuliers
(1886), La complainte de l’être (1889), La
décevance du vrai (1892), La soif des justes (1897),
L’obsession des désirs (1898), La fierté du
renoncement (1900), La prisée de ce monde (1918)
o. fl.
S. Ms.

Thiaumont [t_io’må], fransk Fort, beliggende
paa Verduns Nordfront, paa Maashøjderne Ø.
f. Maas, særlig bekendt fra Verdenskrigen. T.
blev taget af Tyskerne den 23. Juni 1916, men
atter taget tilbage af Franskmændene i Oktbr
1916 (se i øvrigt under Verdun og under
Verdenskrigen).
O. F.

Thiaziner [ti-]. Aziner er kvælstofholdige
Forbindelser, der afledes af Pyridin, Kinolin og
Akridin, idet een eller flere CH-Grupper
erstattes af lige saa mange Kvælstofatomer, f.
Eks. Phenoxazin (s. d.); erstattes Iltatomet heri
med Svovl, faas T.; saaledes har
Phenthiazin eller Thiodifenylamin (s. d.) Formlen

		NH
	/		\
C6H4			C6H4
	\		/
		S

den er Udgangspunkt for Fremstillingen af de
saakaldte Thioninfarvestoffer,
hvortil Lauth’s Violet, Methylenblaat,
Thiazinrødt, Thiazinbrunt,
Thioninblaat og Toluidinblaat hører.
(O. C.). S. P.

Thiazolforbindelser [ti-] afledes af Pyridin,
C₅H₅N, derved, at en Gruppe CH : CH erstattes
af et Svovlatom uden væsentlig Forandring i
Egenskaber. Thiazol, C₃H₃NS, faas af
Aminothiazol ved Indvirkning af Salpetersyrling og
Alkohol. Det er en farveløs Vædske, der ligner
Pyridin i alle sine Egenskaber, koger ved 117°
og har Vægtfylde 1,2. Til T. hører
Dehydrothiotoluidin, som ved fortsat Opvarmning med
Svovl og Thiotoluidin giver Primulin, et
gult Pulver, hvis Opløsning farver ubejdset
Bomuld gul, og som fremstilles teknisk ved
Ophedning af p-Toluidin med Svovl og
Sulfurering af det dannede Produkt.
(O. C.). S. P.

Thibaud [ti’bø] IV, Greve af Champagne
(1204—53); han blev udnævnt til Konge af
Navarra 1234, foretog en Pilegrimsrejse til det
hellige Land 1239—40. Han var en
fremragende lyrisk Digter, der omtales med Berømmelse
baade af Dante og Petrarca. Af hans Digte,
der omfatter Pastoureller, jeux-partis,
religiøse Hymner og især Kærlighedssange, er
omtr. 80 overleverede; de er udgivne af P.
Tarbé (Reims 1851).
Kr. N.

Thibaud [ti’bo], Jacques, fr.
Violinvirtuos, f. 27. Septbr 1880 i Bordeaux, Elev af
Marsick, blev Medlem af Colonne’s Orkester
og vakte tidlig Opsigt paa sine udstrakte
Koncertrejser i den gamle og ny Verden; han har
ogsaa gæstet Skandinavien. T. er en
fremragende Repræsentant for den fransk-belgiske
Violinskole.
W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>