Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Testudinaria - Testudo (i Bandagelære) - Testudo (i befæsningskunst) - Testudo (se Landskildpadde) - Tet - Tetani - Tetani - Tetanus, - Tetarata-Kilder - Tetartin - tetartoedriske Former - Tetbury - tête - Tete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rhizom, der er halvt overjordisk eller mere.
Tvebo; Hanblomsterne har et klokkeformet,
Hunblomsterne et til Grunden delt Bloster.
Frugten er en kantet Kapsel. 2 Arter (fra Kap).
T. elephantipes (L’Hérit.) Burch. har en Knold,
som i Omfang kan naa 3 m og veje indtil 300
kg. De lange, rigt forgrenede Stængler med
de hjertedannede Blade visner ved
Vegetationsperiodens Ophør helt bort, medens Knolden
bevares. Planten findes hyppig i botaniske
Havers Væksthuse.
A. M.
Testudo betegner i Bandagelæren et Bind
lagt om Knæ (eller sjældnere et Finger- eller
Albuled). Det lægges i Ture, der oven- og
nedenfra nærmer sig Midten af Knæet, hvorved
Ligheden med et Skildpadderygskjold (testudo)
opstaar.
(E. A. T.). V. Sch.
Testudo (lat.) (ell. Tortus) er i
Befæstningskunsten Benævnelsen paa det Træhus,
som Angriberne ved Belejringer før Krudtets
Indførelse anvendte til deri at tilvejebringe
dækket Ophængning af Murbrækkeren (Aries),
en med Jern ell. Bronze beslaaet svær Bjælke,
der ved Menneskekraft sattes i Bevægelse mod
Forsvarernes Murkonstruktion i den Hensigt at
nedbryde denne.
(A. G. N.). Sch. P.
Testudo, se Landskildpadde.
Tet [tæ], Kystflod i det sydøstlige Frankrig,
Dept Pyrénées-Orientales, udspringer i
Pyrenæerne ved Foden af Pic-de-Prigue, strømmer
i nordøstlig Retning og udmunder i
Middelhavet 11 km neden for Perpignan efter et Løb
paa 120 km. Floden er ikke sejlbar og i
Sommertiden meget vandfattig.
(M. Kr.). E. St.
Tetani er en Sygdom, der viser sig ved
Anfald af krampagtig Stivhed af Musklerne,
navnlig paa Armene, ofte smertefulde, men ikke
ledsagede af Bevidstløshed. Disse
Muskelkramper optræder symmetrisk og medfører en
karakteristisk Stilling af Haanden, hvorved
Fingrene i strakt Tilstand presses sammen og
Haandleddet bøjes, Haanden indtager den
saakaldte Fødselshjælperstilling. Undertiden kan
der ogsaa komme tilsvarende Kramper i
Ansigtet og Benene. Anfaldene opstaar
sædvanligt uden ydre Foranledning, men de kan
ogsaa udløses ved Anstrengelser ell.
Sindsbevægelser. De varer undertiden faa Sekunder, i
andre Tilfælde flere Timer. Ved spec.
Undersøgelser kan man paavise, at Musklerne er Sæde
for en betydelig Hyperirritabilitet, bl. a.
overfor elektrisk Irritation. Aarsagerne til T. kan
være forsk. Man ved, at T. opstaar som Følge
af Lidelse af Biskjoldbruskkirtierne (glandulæ
parathyreoideæ), og i den stærkeste Form ser
man Sygdommen optræde, hvis disse Kirtler
er fjernede ved Operation (tetania
parathyreopriva). Men ogsaa uden paaviselig
Parathyreoidealidelse kan den optræde, og den
forekommer særlig hos Patienter af visse
Professioner, f. Eks. Skomagere. Paa den anden Side
synes visse Forgiftninger at spille en Rolle,
navnlig Forgiftning med Aminobaser, og man
har ogsaa stillet T. i Forhold til
Kalkstofskiftet, idet Kalkbehandling plejer at dæmpe eller
ophæve Kramperne. Sammenhængen er
sandsynligvis den, at Biskjoldbruskkirtlerne
destruerer visse Giftstoffer i Blodet, og at T. opstaar,
enten hvis Kirtlerne er lidende, saa at de ikke
kan destruere tilstrækkeligt af Giftene, eller
hvis der tilføres Organismen for meget af disse
Gifte, saaledes ser man undertiden T.
optræde i Sammenhæng med visse Mavelidelser. T.
hos Voksne er ret sjælden her i Landet, i
andre Lande, f. Eks. Østerrig, forekommer den
langt hyppigere. Behandlingen af T. bestaar
dels i Diæt (mælkefri), dels i Indgift af
Kalkpræparater. Naar T. kan skyldes
Parathyreoidealidelse, har man i nogle Tilfælde set gode
Resultater af Indplantning under Huden af
Biskjoldbruskkirtler. (Litt.: Falta, »Die
Erkrankungen der Blutdrüsen« [Berlin 1913]; K.
H. Krabbe, »De endokrine Kirtlers
Sygdomme« i Faber, Holst, Petrén: »Lærebog i intern
Medicin«, II, 2. Halvbind [Kbhvn 1918]).
K. H. K.
Tetani hos spæde og Smaabørn. Tetania
infantilis er en Form af den spasmofile Diatese
(s. d.) og viser sig i de lettere Tilfælde ved
krampagtige Stillinger af Hænder (se ovenfor)
og Fødder, i sværere tillige af hele Over- og
Underekstremiteten; samtidig svulmer
Hænder og Fødder op som Følge af Spasme i
Karrene. T. kan optræde isoleret ell. i Forbindelse
med Laryngospasme (s. d.) eller Eklampsi (s.
d.). Forløbet er som Regel under passende
Behandling godartet, men Lidelsen har
Tilbøjelighed til at komme igen i Barnets 2.-3.
Leveaar. Ikke sjældent indtræder T. samtidig
med en anden Sygdom, f. Eks. under en
Infektionssygdom ell. en akut
Ernæringsforstyrrelse. Aarsagen til Sygdommen mener man at
have fundet i Blodets Fattigdom paa Kalksalte,
og den skadelige Faktor antages at ligge i
Komælkens Salte, da T. saa godt som aldrig
træffes hos Brystbørn. Behandlingen maa
derfor, spec. i de sværere Tilfælde, gaa ud paa
for en kortere Tid at give Børnene en
mælkefri Kost og samtidig tilføre dem Stoffer, som
erfaringsmæssig forøger Kalkdannelse i Blodet,
saasom Levertran og Kalkpræparater. En
lignende gunstig Virkning synes man i den sidste
Tid at have fundet i Lysbehandlingen.
P. H.
Tetanus, se Stivkrampe.
Tetarata-Kilder, hede Springkilder paa
New Zealands Nordsø ved Søen Rotomahana,
ødelagte 1886 ved et Udbrud af Vulkanen
Taravera. Hovedkildens Bassin var 27 m langt,
20 m bredt, fyldt til Randen af klart Vand,
der i det af snehvid Sinter dannede Bassin
havde en vidunderlig skøn blaa Farve. Om
Kilderne fandtes pragtfulde Terrasser af
Kiselsinter.
M. V.
Tetartin, d. s. s. Albit, se Feldspat.
tetartoedriske Former, se
Krystalformer, S. 796.
Tetbury [’tetbəri]. By i det sydvestlige
England, beliggende i Wilt- og Gloucestershire, paa
Cotswold hills. Det er en gammel By med en
smuk Kirke, Handel med Korn og (1921) 7426
Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
tête [tæ.t] (fr.). Hoved; Spidsen; den
forreste Del af et Troppekorps; »tage Têten«, sætte
sig i Spidsen.
Tete [’tætə], By i det indre af den portugisiske
Koloni Mosambik i Østafrika, ligger paa højre
Bred af Sambesi, 440 km fra dens Munding.
Den er Distriktshovedstad og har c. 2000 Indb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
