Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tesdorpf, Edward - Tesi, Vittoria - Tesis - Tesla, Nicola - Teslastrømme - Tessar - Tessarotypi - Tessel - Tesseralkis - Tessevand - Tessin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han forbedrede Besætningerne og skabte paa
Grundlag af indkøbt Anglerkvæg ydedygtige
Stammer, han begyndte Kraftfodring med Korn
efter en hidtil ukendt Maalestok, byggede gode
Stalde, anvendte Kunstgødning i vid
Udstrækning og forbedrede Mejeridriften, han hørte til
de første i Danmark, der begyndte at dræne
Jorden og benytte Mejemaskiner o. s. v. —
hans Landbrug gik, kort sagt, i Spidsen for
landøkonomiske Fremskridt, og den Dygtighed,
Energi og Konsekvens, hvormed de, p. Gr. a.
T.’s personlige Egenskaber og den Kapital, han
havde som Rygstød, blev gennemførte, fik en
overordentlig Betydning. Hans Gaarde blev
Læresteder, ikke blot for de unge Landmænd,
der i Hundredvis fik deres Uddannelse her,
men gennem T.’s egne Meddelelser og
Foredrag — og med sin store Almensans lagde han
altid Resultaterne af de indvundne Erfaringer
offentlig frem — og gennem mangfoldige
besøgende ogsaa Læresteder for hele Landets
Agerbrug. I en Menneskealder satte T.’s
Ejendomme dybe Spor i Danmarks landøkonomiske
Udvikling. — Ogsaa som Leder i Foreningslivet
har T. haft en meget stor Betydning. Han
var fra 1860—88 en af
Landhusholdningsselskabets Præsidenter, og som saadan tog han
Initiativet til ikke faa gavnlige
Foranstaltninger. Ham var det, der fik N. J. Fjord (s. d.)
ledet ind paa Forsøgsvirksomheden, og paa
Ourupgaard havde saavel Fjord som P. Nielsen
(s. d.) deres største Forsøgsgaard; ham skyldtes
det mere end nogen anden Enkeltmand, at 1865
den regelmæssige Udførsel af levende
Kreaturer til England blev oprettet, der i over 25 Aar
fik en overordentlig Betydning for
Landbruget, han virkede energisk for
Konsulentvirksomheden, for Mejeridriftens Udvikling, for
unge Landmænds Uddannelse, og han bidrog til
at fremkalde en levende Vekselvirkning mellem
Danmarks og Udlandets Landbrug. T. var
Initiativets Mand, og han virkede med sej,
udholdende Energi for sine Planers
Gennemførelse. Ved hans Fratrædelse som Præsident
udnævnte Landhusholdningsselskabet ham til
Æresmedlem og tildelte ham dets Guldmedaille,
der ikke havde været uddelt i 36 Aar. Som
Formand for Maribo Amts økonomiske Selskab
fik T. ligeledes stor Indflydelse paa
Landbrugsudviklingen paa de to sydlige Øer, særlig paa
Kvægavlens og Mejeribrugets Omraader; han
oprettede Andelssukkerfabrikken ved Nykjøbing
og var den ledende Kraft i det Konsortium,
der 1860 blev dannet til Udtørring af Bøtø Nor,
hvorved der indvandtes over 1325 ha. T.
modtog mangfoldige Hædersbevisninger fra Udland
og Indland, han var saaledes Æresmedlem af
det kgl. engelske Landbrugsselskab og
udnævntes 1888 til Gehejmekonferensraad; efter hans
Død rejste Landbruget en Statue af ham i
Landbohøjskolens Have.
H. H-l.
Tesi [’tæsi], Vittoria
(Tesi-Tramontini), ital. Sangerinde (Alt), f. 1690 i Firenze,
d. 1775 i Wien, sang allerede 1708 i Händel’s
»Rodrigo« i Firenze og 1709 i hans »Agrippina«
i Venedig, 1719 i Dresden, senere i forsk. ital.
Byer, i Dresden og i Wien. Sine sidste Aar
tilbragte hun i Wien i Huset hos Prinsen af
Hildburghausen.
S. L.
Tesis, se Thesis.
Tesla [’tæs£a], Nicola, amerikansk
Elektroingeniør og Opfinder. Født 1856 i Kroatien,
studerede i Gratz. Har navnlig beskæftiget sig
med Konstruktionen af Maskiner til elektrisk
Euergioverføring og med Systemer til traadløs
Telegrafi og Telefoni. Jfr. Teslastrømme.
A. W. M.
Teslastrømme, Vekselstrømme med højt
Vekseltal (lille Periode), ringe Strømstyrke og
meget høj Spænding. T. frembringes af et
Induktionsapparat, der ligner en almindelig
Gnistinduktor, men ikke har nær saa mange
Vindinger, hverken i den indre eller ydre
Spiral. Strømvariationerne i den første
fremkommer ved, at Udladningerne fra en
Leydnerflaske (eller et Batteri af Flasker) gaar
gennem den. Da Svingningstallet herved kan blive
omkring 100000 i Sekundet, og Strømstyrken
samtidig ikke er ringe, bliver den inducerede
elektromotoriske Kraft i den ydre Strømspiral
særdeles stor, selv om Spiralen kun har et
Hundrede Vindinger e. l. Dette viser sig ved, at
der fra Traadenderne udgaar Lysbuske i
Luften, at Rør med fortyndet Luft
(Geissler-Rør) lyser kraftig blot ved Berøring med
Apparatets ene Pol, at der kan gaa en kraftig
Strøm af Udladninger mellem Polen og en
isoleret Metalplade — medens omvendt
Strømmen paa Grund af sin hurtige Svingning i høj
Grad møder Modstand (ved Selvinduktion, se
Induktion), naar den ledes gennem
Spiraler, saa den f. Eks. kan foretrække at gaa
mange mm gennem Luft fremfor at gaa
gennem ganske faa Vindinger af en Spiral af tyk
Kobbertraad. Disse Modsætningsforhold til mere
almindelig kendte Fænomener indeholder dog
ikke andet, end hvad der følger af kendte Love
for Vekselstrømme. Navnet har T. faaet efter
Elektrikeren Nicola Tesla, der først ret
vakte Opmærksomhed for disse Fænomener.
Paa Grund af den ringe Strømstyrke er T.
ufarlige.
(K. S. K). A. W. M.
Tessar, se fotografiske
Objektiver.
Tessarotypi, en efter Opfinderen opkaldt
Metode til at anbringe korte Tekster (Navne,
Tegn o. l.) paa Tegninger, Landkort og Noder.
Redskabet er et lille Hjul, i hvis Omkreds de
til Ord sammenstillede Bogtryk- ell.
Kautsjuktyper anbringes. Naar Teksten er indfarvet, kan
den overfører paa Tegningen, hvad enten denne
er udført paa Papir, litografisk Sten ell. Zink.
E. S-r.
Tessel, se Texel.
Tesseralkis, se Skutterudit.
Tessevand, et 12,1 km2 stort Vand paa
Grænsen af Lom og Vaagaa Herreder, Opland
Fylke, Norge. T. ligger 917 m o. H. og har
gennem Tessa Afløb til Vaagaavandet. Tessa
danner den 53 m høje Tessefos, som opgives at
repræsentere 23000 H. K., og tilhører Staten.
M. H.
Tessin, ital. Ticino, det sydligste Kanton
i Schweiz, grænser mod V. og S. til de
italienske Prov. Novara og Como, mod Ø. til Kanton
Graubünden og mod N. til Graubünden, Uri og
Wallis. Arealet er 2813 km2 med (1920) 152256
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
