Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tertiærformation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gumlere her spillede Hovedrollen; de sidst nævnte
opnaaede til Dels kæmpemæssig Størrelse
(f. Eks. Megatherium, Glyptodon). I Australien
bestod Pattedyrfaunaen i Tertiærperioden som
i Nutiden næsten udelukkende af Pungdyr.
Inddeling. Man inddeler nu T. i 4
Etager, hvoraf de to ældste: 1) Eocæn og 2)
Oligocæn, tilsammen betegnes som
Palæogen ell. Eogen, medens de to yngste: 3)
Mioeæn og 4) Pliocæn, sammenfattes
under Betegnelsen Neogen. Det ældste
Eocæn udskilles hyppig som en særegen Etage:
Paleocæn. Hver af disse Etager er i de
forsk. Lande bleven delt i Underetager, hvis
Parallelisering dog tit er forbunden med
Vanskeligheder. Den almindeligste Inddeling er
flg.: 1) Montien, 2) Thanétien og 3) Sparnacien
(paleocæne), 4) Yprésien, 5) Lutétien og 6)
Bartonien (eocæne); 7) Ligurien og 8) Tongrien
(oligocæne), 9) Aquitanien, 10) Langhien, 11)
Helvetien og 12) Tortonien (miocæne); 13)
Messinien, 14) Astien og 15) Sicilien (pliocæne).
Lokal Udvikling. Paa den
skandinaviske Halvø kendes ingen faststaaende
Tertiæraflejringer. Løse Blokke af paleocæn Alder
har man derimod fundet, særlig i Egnen omkr.
Ystad. — Danmark. T. har her en meget
vid Udbredelse. Paleocæne Aflejringer med en
meget rig Fauna er fundne ved Kjøbenhavn;
hertil maa endvidere regnes Lellinge
Grønsandet og Kerteminde
Merglen, hvilken sidste findes i en stor Del af
Vestsjælland samt i det nordøstlige Fyn. Yngre,
af eocæn Alder, er det plastiske Ler, som
forekommer paa Refsnæs, ved Strib og pletvis
langs Jyllands Østkyst fra Fredericia til
Helgenæs. Til Mellemoligocænet hører sandet
Glimmerler ved Aarhus samt federe Ler mellem
Langaa og Skive. Øvre Oligocæn optræder
som mørkt, til Dels glaukonitholdigt
Glimmerler omkr. Mariager Fjord, ved Ulstrup Station
samt i den sydlige Del af Thy. Til Nedre
Mioeæn maa henregnes en Del af de i Midtjylland
forekommende Aflejringer af Glimmerler og
Glimmersand med Lag af Brunkul (heraf
Navnet Brunkulformationen).
Mellemmiocæne Aflejringer (Glimmersand) kendes fra
forsk. Steder i Jylland (sydlige Thy, Skive,
Viborg, Varde); samme Alder har formodentlig
Glimmersandet og Glimmerleret i det sydøstlige
Jylland, medens det i det sydvestlige Jylland
vidt udbredte, til Tegl og Jydepotter anvendte
Glimmerler er øvremiocænt. Pliocæne
Dannelser kendes hidtil ikke i Danmark. —
England. Tertiæraflejringer findes i den
sydøstlige Del af Landet; de er til Dels sammen med
tilsvarende Aflejringer i Belgien og
Nordfrankrig afsatte i et sammenhængende Bækken, det
anglo-galliske Tertiærbækken ell.
London—Paris-Bækkenet. Til Paleocænet hører:
1) Thanet Sands, 2) Woolwich og
Reading Beds samt 3) Oldhaven
Beds, de to første med marin Fauna, den
sidste med Brakvandsfauna. Af eocæne
Dannelser kan fremhæves: 1) London Clay
(marin), 2) Bagshot og Bracklesham
Beds (dels med Planterester, dels med marin
Fauna), 3) Barton Clay (marin) samt 4)
Nedre Headon Hill Beds (Brakvand).
Oligocæne Aflejringer (Brakvandskalk og
-mergel) findes næsten kun paa Wight og Kysten af
Hampshire; de inddeles i: 1) Mellem og
øvre Headon Hill Beds, 2)
Bembridge og 3) Hempstead Beds.
Miocæne Dannelser kendes ikke fra England,
hvorimod Pliocænet repræsenteres ved
Coralline Crag og Red Crag. — Belgien. Til
Paleocænet henregnes Mons-Kalken
(Montien) samt Landénien (Sand, Mergel og
Brunkul); Eocænet inddeles i 1). Yprésien,
2) Bruxellien, 3) Laekenien samt 4)
Wemmélien, alle marine Dannelser, som
efterfølges af Tongrien og Rupélien
(begge oligocæne). Af neogene Dannelser
kendes Boldérien (mellemmiocæn) samt
Diestien og Scaldisien (pliocæne). —
Nordfrankrig (Pariserbækkenet).
Paleocænet synes at begynde med
Ferskvandsaflejringer, som dog snart efterfølges af marine
Sandaflejringer, Sables de Bracheux,
som overlejres af plastisk Ler. I øvrigt
varierer Forholdene meget efter Lokaliteterne.
Til Eocænet hører bl. a. Sables de Cuise,
Calcaire grossier (»Grovkalken«) og
Sables de Beauchamp. Af oligocæne
Dannelser kan fremhæves
Montmartre-Gipsen med den rige Pattedyrfauna samt en
Del Fersk- og Brakvandsdannelser, hvortil
slutter sig en marin Strandaflejring,
Fontainebleau-Sandstenen. — Tyskland.
Tertiærperioden begynder her med en Fastlandstid,
hvorunder der fl. St. dannedes brunkulførende
Aflejringer (nedreoligocæne); dog kendes fra
Holsten og Nord-Hannover marine eocæne
Aflejringer, mest i Form af plastisk Ler. Først med
Oligocænepokens Begyndelse bryder Havet atter
ind over Nord- og Vesttyskland. I dette
Tertiærhav afsattes 1) Leraflejringerne ved Latdorf og
Egeln samt de ravførende Lag i Samland (se
Rav), 2) Stettin-Sandet og
Septarieleret samt 3) Sandaflejringerne ved Cassel og
Bünde og de saakaldte »Sternberger Kucken«.
Miocænet begynder i Nordtyskland
(Mecklenburg, Pommern, Brandenburg) med
brunkulførende Ferskvandsdannelser, som overlejres af
marine, sandede Aflejringer af mellemmiocæn
Alder. T. afsluttes endelig med det øvremiocæne
Glimmerler paa Sild og i Holsten. I visse Egne
spiller miocæne Basaltudbrud en stor Rolle. I
det saakaldte Mainz-Bækken findes oligocæne
og miocæne Salt-, Brak- og
Ferskvandsaflejringer. I Pliocænepoken var hele Tyskland
Fastland. — Alperne. Eocænet repræsenteres
her særlig af Nummulitkalk (i Triest Karsten
og i Istrien), der hviler paa de til Dels til
Kridtformationen hørende Cosina-Lag.
Derover ligger Mergel og Konglomerater, som atter
overlejres af den saakaldte Macigno (eocæn
»Flyschsandsten«). Baade Nummulitkalk og
»Flyschsandsten« forekommer ligeledes i Nord-
og Vestalperne. Til Eocænet hører endvidere
Basalttuffen ved Spilecco, den bekendte
Kalkskifer ved Monte Bolca samt
Ronca-Lagene. Af øvreeocæne Dannelser kan
fremhæves Priabona-Lagene, som efterfølges af
oligocæne Dannelser: Crosara-Lagene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
