- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
258

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Termitter - Termobarometer - Termodin - Termodynamik - Termoelektricitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kaster: Arbejdere og Soldater. Af disse er
Arbejderne Former, hvis Kønsorganer ikke
kommer til Udvikling. Soldaterne standses ogsaa i
deres Udvikling, men afviger fra Arbejderne i,
at visse Dele af deres Legeme, særlig Hovedet
og Kindbakkerne, udvikler sig til ganske enorme
Størrelser; Soldaterne er tit 15 Gange større
end Arbejderne.

Ofte er Hovedet fortil forlænget i en Spids,
der er hul, og hvorigennem en Vædske flyder
ud, der virker som Cement under
Redebygningen, og maaske tillige spiller en Rolle over for
Angribere. Nærmere Undersøgelser har vist, at
de to Grupper, Arbejdere og Soldater, ikke er
afsondrede i Henseende til Køn. Hos begge er
Kønsorganerne hemmede, men i begge findes
baade Former med hunlige Kønsorganer og
saadanne med hanlige. Idet det er godtgjort, at
alle et Termitsamfunds talrige Former ved
Fødselen ser ens ud, bliver Spørgsmaalet, hvad
der da bevirker, at Individerne kan afvige saa
meget fra hverandre som Soldater, Arbejdere
og Kongeparret. Aarsagen synes særlig at være
forskelligartet og ulige Mængder af Føde. Denne
bestaar i et Termitsamfund af Træ, afkastede
Hude, døde Dyr, Sekret fra Spytkirtler og
Vand, henraadnende Plantestoffer eller
Svampe. Hovedernæringen er det i Dyrene selv
tilberedte Materiale, der stammer fra disses
Tarmkanal, idet T., naar et Individ ønsker Næring,
stryger et andet med sine Antenner og derved
faar denne til at afgive noget af sin Tarmkanals
Indhold, dette være sig nu fra Mund eller Gat.
Soldaterne synes overvejende at leve af døde
eller døende Dyr.

T.’s Boliger er af meget forskellig
Beskaffenhed. Flere har ingen egentlige Boliger, men
lever i smaa naturlige Hulheder i Træ, Jord
etc. Andre opfører mægtige Termithøje, der
kan ligge saa tæt, at de giver Landskabet
Karakter. Saadanne store Høje paa indtil 7 m
findes i Australien og Afrika. De er af yderst
forskellig Form, som oftest pyramideformede,
sjældnere flade som Stene paa Kirkegaarde og
kan da være orienterede paa samme Vis, alle
med de flade Sider vendte i Retningen
Nord-Syd; et ikke ubetydeligt Antal bygger runde
Reder frit paa Grene, Blade og Træstammer.
Materialet, T. anvender, er Jord, Træ og
Ekskrementer. Ofte passerer Materialet
Tarmkanalen, før det anvendes som Byggestof, og
cementeres sammen ved Afsondring fra Kirtler.
Bygningerne, der opføres, bliver overmaade
haarde og faste. De indeholder et Utal af Gange og
Kamre, der har et ganske forskelligt Brug. En
stor Del er Ammestuer, hvori Yngel og Æg
anbringes, andre er Forraadskamre, hvori
Materialet indsamles. Dette bestaar undertiden af
Blade, der bliver Næringsbund for Svampe, som
tjener T. til Føde; mange Former anlægger
konstant slige Svampehaver i deres Tuer.
Hyppig findes et særligt Dronningkammer, hvori
Kongeparret opholder sig, og af hvilket
Dronningen, efter at Ægproduktionen er
begyndt, aldrig mere kommer ud.
Herfra føres Æggene af Arbejderne ud i
Ammestuerne. Den overvejende Del af
Samfundsarbejdet tilfalder Arbejderne,
der ogsaa forsvarer Samfundet.
Hvilken Rolle Soldaterne spiller, er i de
fleste Tilfælde ingenlunde klart.

T. er udprægede lyssky Dyr, der
altid arbejder i Mørke; de er i Troperne
overmaade skadelige, og Skadeligheden
øges, ved at der er saa faa Spor til
deres Nærværelse. De angriber ofte
Bygningernes Bjælkeværk, æder
Bjælkerne ud og lader kun den ydre Skal
staa. Dette har da til Følge, at hele Bygninger
kan styrte sammen.

T. stilles snart mellem Hjelmkæbernes
(Orthoptera) Orden, og i saa Fald til Gruppen
Corrodentia af Orthoptera Pseudo-Neuroptera,
snart mellem de Netvingede (Neuroptera), snart
i en særlig Orden. De er almindelige i tertiære
Aflejringer, men synes ogsaa at findes i
mesozoiske (Lias). Deres Hjemstavn er Troperne;
enkelte Former findes i Sydeuropa.
C. W.-L.

Termes lucifugus. 1 Arbejder, 2<bSoldat, 3 Han eller Hun med Vinger, 4<bHun, kort efter at Vingerne er<bafkastet, 5 Hun med opsvulmet Bagkrop.
Termes lucifugus. 1 Arbejder, 2

Soldat, 3 Han eller Hun med Vinger, 4

Hun, kort efter at Vingerne er

afkastet, 5 Hun med opsvulmet Bagkrop.


Termobarometer, se Hypsometer.

Termodin er p-Oxætylfenylacetylurethan.
Ved Indvirkning af Klormyresyreæter paa
Fenetidin dannes p-Oxætylfenylurethan, hvori
Imidgruppens Brintatom kan ombyttes med
CH3CO ved Behandling med Acetylklorid. Det
danner farveløse Krystalblade. Anvendes i
Medicinen som Antipyretikum og Analgetikum i
Doser paa 0,5—0,7 g.
E. K.

Termodynamik, d. s. s. mekanisk
Varmeteori
, se Varme.

Termoelektricitet, Elektricitet frembragt
ved Varme. Naar to Traade eller Stænger af
forskellige elektriske Ledere forbindes saaledes,
at de tilsammen danner en lukket Kreds, vil der
ikke opstaa nogen elektrisk Strøm i Kredsen,
saa længe den har samme Temperatur overalt.
Men holdes de to Sammenstødspunkter,
»Loddestederne«, paa forskellig Temperatur, vil
Kredsen gennemløbes af en elektrisk Strøm, og
Temperaturforskellen har altsaa fremkaldt en
elektromotorisk Kraft i Kredsen (opdaget af
Seebeck 1821). Denne »Termokraft« afhænger
baade af Lederens Natur og af
Temperaturforskellen mellem Loddestederne. Den kan
ligesom enhver anden elektromotorisk Kraft maales
med et Galvanometer eller bedre ved
Kompensation i en passende Maalebro. Man anfører
sædvanlig Termokraften for de forskellige
Metaller i Forhold til et Normalmetal; som
saadant har man tidligere anvendt Bly, navnlig
fordi der ved dette Metal ingen
Thomson-Effekt findes (se ndf.); det er imidlertid langt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free