Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Temperatursans - Temperaturspændinger - Temperaturstraaling - tempere - temperere - tempereret Zone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udpræget Kuldefornemmelse, paa andre en
udpræget Varmefornemmelse. Der viser sig endog
det tilsyneladende urimelige Fænomen, at
Kuldeorganerne ved Paavirkning af høje
Temperaturer giver en særlig Fornemmelse; derimod
lader det sig ikke med Sikkerhed vise, at
Varmeorganerne paavirkes af lave Temperaturer.
Kulde- og Varmeorganerne er mikroskopisk
smaa og ligger, svarende til saakaldte »Kulde-
og Varmepunkter« i Huden, spredte
uregelmæssig omkring mellem hverandre, adskilte ved
Hudsteder, der er ganske upaavirkelige saavel
af høje som af lave Temperaturer (men hvor
der, atter paa begrænsede Punkter, ved
Berøringen frembringes f. Eks. en
Trykfornemmelse). Antallet af Kulde- og Varmeorganer er
meget forskelligt paa de forskellige Steder.
Gennemsnitlig findes der langt flere Kuldepunkter
end Varmepunkter. Man har anslaaet de første
til mellem 6 og 23 pr Kvadratcentimeter; af de
sidste findes sjælden mere end 3—4 pr
Kvadratcentimeter, og der findes flere Steder hele
Kvadratcentimeter, hvor der overhovedet ikke
forekommer et eneste Varmeorgan.
Kulde- eller Varmefornemmelsens Styrke
afhænger foruden af Temperaturen tillige af det
Antal af Organer, som samtidig paavirkes.
Herved forklares den yderst forskellige Finhed i
T. paa de forskellige Dele af Huden.
Alle disse Organer staar selvfølgelig i
Forbindelse med Nerver, Kulde- og Varmenerver,
der leder Paavirkningen til Rygmarven og
Hjernen, og disse Nervebaner ender i
Nerveceller, der gennem Udløbere kan paavirke
andre Nerveceller (se Refleks) og derved
Bevægelsesnerverne, navnlig Blodkarrenes
Bevægelsesnerver. Herigennem udfolder
Temperaturnerverne ad reflektorisk Vej en af deres
væsentligste fysiologiske Funktioner som et Led
i Legemets Varmeregulering. En Paavirkning
af Kuldenerverne frembringer, som det er
kendt fra den daglige Iagttagelse, en
Forsnævring af Hudens Blodkar (Huden bliver
bleg); den til Huden strømmende
Blodmængde bliver derved mindre, og
Afkølingen af Legemet som Helhed formindskes.
Ved Paavirkning af Varmeorganerne
frembringes paa samme Maade en Udvidelse af Hudens
Blodkar og derved en Afkøling af Blodet.
Under Varmepaavirkning kan ogsaa Svedkirtlerne
paavirkes ad reflektorisk Vej. (Litt.:
Thunberg i Nagel’s »Handbuch der Physiologie«
[Bind 3, 1905]; Goldscheider,
»Gesammelte Abhandl.«, Bind I; v. Frey, »Bericht. d.
sachsisch. Akademie d. Wiss.« [1895]).
(S. T.). L. F.
Temperaturspændinger optræder i faste
Legemer, der udsættes for
Temperaturændringer og er hindrede i at udføre de medfølgende
Rumfangsændringer. En Bro, hvis Ender er
fastholdt, vil saaledes i Frostvejr faa
Trækspændinger, fordi den ikke frit kan forkorte
sig; en Skorsten, der opvarmes indvendig, vil
udvide sig der, medens de ydre, koldere Lag
hæmmer Udvidelsen, saaledes at der kommer
Trykspændinger i Indersiden og
Trækspændinger i Ydersiden, hvorved Skorstenen kan revne
efter et lodret Plan. Vil man sikre sig mod
slige Skader, maa man forud beregne T. og
dimensionere Bygværket derefter.
E. Su.
Temperaturstraaling, eller
Hulrumsstraaling, se Straaling, S. 399.
tempere (af lat. tempus, »Tid«) kaldes den
Operation, ved hvilken man indstiller et
Tidsbrandrør, saaledes at der forløber en vis given
Tid, Temperingen, mellem det Øjeblik,
Projektilet udskydes af Skytset, og det Øjeblik, da
Projektilets Sprængning finder Sted.
Temperingen sker enten for Haanden, f. Eks. ved at en
Skive drejes i en vis Vinkel, eller ved Hjælp af
en Temperingsmaskine, der dels fremmer
Temperingens Hurtighed, dels giver Sikkerhed for,
at Indstillingen bliver rigtig. Se i øvrigt
Brandrør.
C. H. R.
temperere (nylat.), formilde, mildne, holde
Maade med, køle, give en passende Varmegrad.
tempereret Zone. Da de klimatiske
Forhold paa Jorden varierer temmelig jævnt fra
Ækvator mod Polerne, er det vanskeligt at give
en virkelig rationel Afgrænsning af forskellige
Klima-Zoner; og denne Vanskelighed forøges
yderligere derved, at Forandringerne i Klimaet
fra Sted til Sted i høj Grad er bundne til den
forskellige Fordeling af Land og Hav over
Jorden, hvorved eventuelle Begrænsninger af
ensartede Klimaomraader vil faa et meget
uregelmæssigt Forløb omkring Jorden. I
meteorologisk Henseende nøjes man derfor ofte med en
mere almindelig Inddeling af Jordoverfladen i
en »hed« eller »tropisk« Zone; en nordlig og en
sydlig t. Z. og en nordlig og sydlig »polar«
Zone. (Man har foreslaaet at sætte Grænsen
mellem den tropiske og den t. Z. langs 20°
Aars-Isothermen; denne forløber paa den nordlige
Halvkugle i Nærheden af 30° Bredde-Cirklen,
paa den sydlige Halvkugle omtrent langs 26°
Bredde-Cirklen. Men man maa jo huske paa,
at de Omraader, som sammenfattes af
saadanne Aars-Isothermer, kan udvise meget
forskellige daglige og aarlige Temperaturamplituder —
for slet ikke at tale om Forskelligheder i
Nedbøren ell. andre meteorologiske Elementer).
Den tropiske Zone karakteriseres ved
stor Ensartethed i de meteorologiske
Elementer; Temperaturens daglige og aarlige
Amplitude er gennemgaaende lille. De koldeste og
varmeste Maaneders Middeltemperatur ligger
de fleste Steder i Nærheden af henholdsvis 20°
og 30°. Luftens Fugtighedsindhold er gerne
stort og Nedbøren rigelig, 1—2000 mm
(undtagen over de egentlige Ørkner), og den falder
ofte i udprægede Regntider. Ogsaa
Vindforholdene er her regelmæssige, det er Passaternes og
Monsunernes Omraade.
Den t. Z. er karakteriseret ved stor
Foranderlighed af de meteorologiske Elementer,
saavel fra Sted til Sted og i Aarets Løb
(Aarstiderne), som gennem tilfældige indtræffende
Omskiftelser (Cyklonerne). I Zonens varmeste
Omraader kan Sommermaanederne have
tropiske Middeltemperaturer, 25°—30°, og de
koldeste Maaneder Frost, medens der i Zonens
koldeste Omraader kan være 10°—20° Frost
i Vintermaanederne og 15°—20° Varme om
Sommeren; hvor endelig Klimaet er stærkt
oceanisk præget, er den aarlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
