Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tempel - Tempel, det jerusalemske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øvre Etage) deles i et bredere Midtskib og 2
smalle Sideskibe. De mindre Helligdomme fik
antagelig kun Lys gennem Døraabningen —
hvad der med Grækenlands rige Sollys ogsaa
maatte kunne være tilstrækkeligt — de større
tillige paa anden, delvis usikker Maade; nogle har
haft en fri Aabning i Taget, som det romerske
Pantheon endnu har det. Ikke altid fandtes
der kun eet Gudebillede i Cellen, ofte var der
flere, saaledes at dog eet var for
Hovedguddommen, efter hvem T. betegnedes. Mange
rummede gamle Træbilleder (Palladier), der ogsaa i
senere Tider bevaredes som Relikvier. De
senere Kultusbilleder var af Marmor, Bronze eller
ofte Guld og Elfenben (Zeus i Olympia, Athena
i Parthenon, Hera i Helligdommen ved Argos
o. fl.). Desuden afgav T. Plads for de talrige
Votivgaver (s. d.), hvormed de troende søgte at
vinde Guddommens Naade eller takkede for
hans Gunst. Mange rummede derfor rige Skatte,
ogsaa af ædelt Metal, og i adskillige Tilfælde
maatte der bygges særlige Skatkamre
(Olympia, Delfoi), der mest opførtes i de simplere
Tempelbygningsformer, uden Omgang. Mange,
der gemte Ting fra adskillige Aarhundreder,
var rene Museer af Kunstgenstande. Ogsaa
Tempelskattene og selve Statens Skat
opbevaredes ofte paa disse hellige og ukrænkelige
Steder, ligesom de ved at gemme Tavlerne med
Love o. l. blev Statsarkiver. De fleste stod
lukkede den største Del af Aaret og aabnedes kun
ved Gudens Fest, ikke sjælden kun en enkelt
Gang aarlig. De havde som ukrænkelige Steder
i ældre Tider alle Asylret (s. d.); senere blev
dog denne Ret paa Grund af Misbrug
indskrænket til visse bestemte T.
Om end Gudstjenesten ikke fandt Sted i selve
T., har der dog utvivlsomt været Adgang til ret
let og ofte at betræde deres Indre og betragte
Gudebilledet. Men selv den, der kun saa
Helligdommens Ydre, ja endog den, som i vore Dage
af Ruinerne maa danne sig et Billede af
Oldtidens Glans, modtager af det græske T. et
Indtryk af sjælden Harmoni og Skønhed. Der
findes, som det ofte er sagt, ved Middelhavets
Kyst ingen Bygning, der i uforlignelig, ophøjet
Skønhed kan maale sig med Parthenon.
Betydeligere Dele af T. er bevarede i Athen,
Pæstum (Syditalien) samt paa Sicilien, navnlig i
Selinus. Afb. se Bygningskunst, Tavle I,
Pæstum, Side 768.
Det romerske T. har i ældre Tid, før
græsk Indflydelse fra 3. Aarhundrede gjorde
sig gældende i overvældende Grad, væsentlig 2
Former, aflangt eller rundt. Det aflange T.
omrammes som det græske af Søjler, men rejses
paa en Underbygning, der er forholdsvis højere
og lodret, uden Trin; kun paa den ene
Smalside giver en bred Trappe Adgang. Cellen er
kortere, Forhallen derimod dybere end paa det
græske og Dimensionerne i det hele smaa.
Bygningen af T. blev i Rom kun et Udgangspunkt
og Opfyldelsen af et enkelt af de mange
forskelligartede Krav, som det offentlige Liv stillede
til Arkitekterne. Et velbevaret T. (for Mater
matuta, senere Fortuna virilis) findes endnu i
Rom, omdannet til Kirke. Rester af lignende
findes i øvrigt spredte rundt om i den
romerske Verden (et af de bedste er Maison carrée,
Nîmes). Særlig bekendt var det kapitolinske T.
med dets tre Celler, for Juppiter, Juno og
Minerva. Som de ældre T. ogsaa i Detailler var
prægede af etrurisk Bygningskunst, benyttedes
fra 3. Aarhundrede f. Kr. de sædvanlige
græske Former, særlig de af peripteral Form med
Omgang. Væsentlig forskellig herfra var
Rundtempelet, der mulig i sin Oprindelse er en
Efterligning af gammelitaliske Huse. Ogsaa
disse gennemgaaende smaa Bygninger omgaves
af Søjler. De dækkedes af et fladt Kegletag med
Lysaabning foroven. Et velbevaret Tempel (for
Vesta eller Sibylla) findes ved Tivoli i
Sabiner-Bjergene, et andet i Rom. Som et Rundtempel
maa ogsaa det mægtige Pantheon (s. d.)
betragtes.
Til Oldtidens Slutning hører forskellige
fremmede Tempelformer, der indkom med
Isis-Dyrkelsen fra Ægypten og Mithras-Kultus fra
Lilleasien. De førstnævnte bestod af flere
mindre Bygninger, der samlede sig om et lille T.
og indesluttedes af en Mur; Mithras-Templerne
var underjordiske. — Om andre Kulturers T.
se Bygningskunst.
H. A. K.
Tempel, det jerusalemske, var den jødiske
Ho vedhelligdom fra Salomo’s Tid til Jerusalems
Ødelæggelse 70 e. Kr. Allerede Kong David
tænkte iflg. 2. Sam. 7 paa at bygge Herren et
Tempel, der skulde afløse det Telt, hvori han
havde ladet Arken opstille (2. Sam. 6, 17); men
Profeten Natan’s Budskab forhindrede ham i at
virkeliggøre denne Plan. Senere berettes i 2.
Sam. 24, 16 ff., at da man mente at se Pestens
Engel standse ved Jebusiten Aravna’s
Tærskeplads, købte David denne og rejste derpaa et
Alter for Herren; men først hans Søn Salomo
opførte paa samme Sted en virkelig
Tempelbygning, der kom til at ligge N. f. hans eget
Palads og utvivlsomt dannede en integrerende
Bestanddel af dette. Beliggenheden lader sig nu
temmelig nøje bestemme: det har været paa
den daværende Nordøsthøj, hvor nu
Muhammedanernes Haram-esh-Sherif ligger, saaledes at
den nøgne Klippeflade, som findes under
Klippemoskeens Kuppel, netop var det Sted, hvor
Brændofferaltret stod. Haandværkere og
Tømmer til Bygningens Opførelse fik Salomo fra
den fønikiske Konge Hiram i Tyrus som
Vederlag for Hvede og Olie, og sine egne
Undersaatter paalagde han i stort Antal at udføre
Hoveriarbejde for at skaffe Materialerne frem (1.
Kong. 5). Om T.’s nærmere Indretning beretter
1. Kong. 6 f. meget detailleret og med nøjagtige
Maalangivelser; men adskillige af de benyttede
tekniske Udtryk er for os Uforstaaelige, Teksten
er ofte korrumperet, og der savnes nu og da
Oplysninger, som maatte kræves, for at Billedet
skulde staa klart. Nogen Hjælp til
Overvindelse af disse Vanskeligheder yder
Parallelberetningen i 2. Krøn. 3 f. og den Skildring af
den fremtidige ideale Tempelbygning, som
Hezechiel giver i Kap. 40 fl. (thi hvad Profeten
her skuer i visionær Tilstand, er utvivlsomt
for en ikke uvæsentlig Del bestemt ved hans
Kendskab til det salomoniske T.); men alligevel
vil adskillige Enkeltheder sikkert for os
bestandig forblive dunkle. I Hovedsagen er det dog
klart, at selve Bygningen ligesom ægyptiske
Templer bestod af en Forhal og to egentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
