Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tjæret Hamp, som danner Underlag for en
Armering af galvaniserede Jerntraade (5—10 mm).
Uden om Armeringen anbringes yderligere et
à to Lag tjæret Jute. Fig. 3 viser et 7-koret
Telegrafkabel til Brug i
mindre Farvande.
Længere Søkabler
indrettes med 2—4 Korer,
medens meget lange
Oceankabler kun
indeholder en enkelt Kore (Fig. 4). Ved sidstnævnte
Kabler paa dybt Vand udføres Armeringen af
tyndere Staaltraade (2—3 mm), der ved
Kysterne beskyttes mod Slid og Træk ved et
ekstra Armaturlag af tykkere Jerntraade.
Korerne i Kystkabler bevikles ofte med
Messingbaand for at beskytte Guttaperkaen mod
Angreb fra Boremuslinger og andre Havdyr.
Oceankabler indrettes undertiden som 2-korede
paa en Strækning af faa km ud fra hver Kyst,
hvor den ene Leder, der benyttes som
Jordledning (se Telegraf), afsluttes ved en
Forbindelse med Kabelarmaturen. Hensigten
hermed er at udelukke forstyrrende Indvirkning
paa Kredsløbet af Jordstrømme hidrørende fra
Stærkstrømsanlæg i Nærheden af Kablets
Landingssteder. Oceankabler har en ydre Diameter
af 20—25 mm og en Vægt af 1—1,5 kg pr m. For
flerkorede Kabler varierer de tilsvarende Tal
30—50 mm og 2—7 kg pr m. — Ved
Landingsstederne forankres Kablet til Pæle og
indføres i et Kabelhus, hvor forsk.
Sikringsanordninger (se Smeltesikring) og
Forbindelsesklemmer for de tilsluttende T. er
anbragt. Fejl i Kabler kan opstaa ved Utætheder
i Guttaperkaen (Afledning) ell. Brud (Isolation)
af Kobberlederen. I begge Tilfælde bestemmes
Afstanden fra Kysten til Fejlstedet ved
elektriske Maalinger af henh. Modstand og
Kapacitet af Kabellængden, hvis elektriske
Konstanter pr km i Forvejen er kendt.
Reparationen sker ved at opfiske (drægge) Kablet i
Nærheden af Fejlstedet, og indsplidse et nyt Stykke
Kabel. — Det første længere Søkabel nedlagdes
1850 mellem Dover og Calais (41 km), men kom
hurtigt i Uorden og erstattedes 1851 med et
nyt. Da dette viste sig at være holdbart,
fortsattes med Udlægning af Kabler mellem
England og Irland og overalt i Europa. Det første
danske Søkabel udlagdes 1853 fra Halskov via
Sprogø til Knudshoved. 1855 indlededes større
Kabelanlæg i Middelhavet, og samtidig var
forskellige Planer fremme om Kabelforbindelse
mellem Europa og Amerika. Efter flere
mislykkede Forsøg 1857—65 lykkedes det 1866
at opnaa varig Forbindelse gennem et Kabel
mellem Irland og Newfoundland (c. 3500 km).
Dette efterfulgtes hurtigt af lignende Kabler
overalt paa Kloden. 1870 var Europa, gennem
Kabler i Middelhavet, det røde Hav og indiske
Hav i Forbindelse med Indien, Aaret efter med
Afrika og Australien og 1882 med Sydamerika;
f. T. findes over det nordlige Atlanterhav i alt
c. 20 Kabler, hvoraf 15 fra Irland og England,
3 fra Frankrig og 2 fra Tyskland. De tyske
Kabler (udlagt 1900 og 1904) mellem Borkum
(ved Emden) og New York samt 4 af de
øvrige Atlanterhavskabler passerer Azorerne,
medens Resten direkte er ført til
Newfoundland og den sydligere Del af Amerikas Østkyst.
Det længste af de direkte Kabler ligger mellem
Brest og Kap Cod (ved Boston), c. 5900 km
(udlagt 1898). Over det sydlige Atlanterhav
ligger 5 Kabler, hvoraf 3 fra Lissabon (via
Madeira, Azorerne etc.) til Pernambuco og 2
mellem Afrikas Vestkyst og Brasilien. Af længere
Kabler skal endvidere nævnes de eng.
Forbindelser mellem Falmouth og Kapstaden
(sammensat af 5 Længder mellem Madeira, St
Vincent, Ascension og St Helena, i alt c. 12800 km)
og fra Aden til Adelaide i Australien (i alt c.
12600 km passerende forsk. Øer). De længste
Kabler ligger i Stillehavet: et eng. fra
Vancouver i britisk Nordamerika over Fidjiøerne
(m. fl.) til Southport i Australien (c. 13600 km,
udlagt 1902), og et amer. fra St Francisco over
Sandwichøerne og Filippinerne til Shanghai (c.
16900 km, fuldført 1906). I Juni 1925
omspandtes Jorden af 3642 undersøiske Telegrafkabler
(heri indbefattet et mindre Antal forholdsvis
korte Telefonkabler) med en samlet Længde af
613653 km, hvoraf 481 Kabler (462276 km)
tilhørte forsk. private (Størsteparten eng. og
amer.) Kabelselskaber og 3161 (151377 km)
 |
| Fig. 1. Telegrafisolatorer, a: til Jerntraad, b: til Kobbertraad, c: Olieisolator. |
 |
| Fig. 2. Dobbeltstang til Telegrafledninger. |
 |
| Fig. 3. 7-koret Telegrafsøkabel. |
 |
| Fig. 4. Tværsnit af Dybhavskabel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
