Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafapparater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til et Tegn hørende (indtil 5) Huller er
anbragt paa tværs af Strimlens Længderetning
(smlg. Fig. 11 g). I Afsenderapparatet (Fig. 16)
findes 5 Kontaktvægtstænger hvorfra
Impulserne i Rækkefølge udsendes paa Ledningen til
Modtagerapparatet (Fig. 17). Dette er indrettet
med 5 polariserede Relaiser, der efter
Indstillingen slutter en lokal Strømkreds til en opladet
Kondensator, hvis Udladningsstrøm
elektromagnetisk løfter en Papirstrimmel op mod
Typehjulet. Apparatet, der udfører den i Fig.
11 h viste Skrift, har som Følge af sin
elektriske Virkemaade, hvor mekaniske
Funktioner er begrænset til det mindst mulige, en
forholdsvis stor Ydeevne (omkr. 150—170 Ord i
Min. under gode Ledningsforhold). Systemet
benyttes meget i Tyskland o. fl. a. St. i Europa,
bl. a. paa Forbindelserne fra Kbhvn til
Hamburg og Berlin.
Den gennem de automatiske T. opnaaede
Forbedring af Ledningernes Udnyttelse er i den
nyere Tid yderligere bragt i Vejret ved
Indretning af forsk. Maskin-T. til Multiplekstelegrafi
(s. d.). Paa Strækningen
Berlin—Hannover-Dortmund benyttes Siemens-Systemet saaledes
til en 6-foldig Forbindelse ved Hjælp af
Vekselstrømme med Tonfrekvens. — En ganske spec.
Anvendelse har de automatiske T. faaet ved en
indirekte Metode til telegrafisk
Billedoverføring (s. d.).
Foruden de egl. T. indskydes i Kredsløbet
forsk. Biapparater: Strømvisere,
Signalapparater m. v. Som Strømvisere benyttes
Galvanoskoper, der i Princippet er
indrettet som Naaletelegrafer (s. d.).
Galvanoskopet kan gøres meget følsomt, men egner sig
ikke til Maaling af Strømstyrken, hvorfor det
ofte erstattes med Galvanometret (Fig.
18), hvis Viserudslag er proportionalt med
Strømmen, der passerer Traadvindinger paa
en let Ramme, anbragt drejeligt i et permanent
Magnetfelt.
Kabeltelegrafi paa lange og særlig
undersøiske Ledninger frembyder i flere
Henseender betydelige Vanskeligheder, der i Alm.
udelukker Anvendelsen af de ved
Telegrafering paa overjordiske Ledninger (ell. kortere
Kabler) benyttede T. Kabellederens
Ladningsevne (Kapacitet) paa de store Længder, f.
Eks. Oceankabler, kan naa betydelige
Værdier, hvilket medfører kendelige Op- og
Afladningsstrømme, der forhaler Varigheden af
de udsendte Strømimpulser og utydeliggør
Tegngivningen. Som Følge af den store
Ledningsmodstand bliver Strømstyrken desuden
ringe, da Batterispændingen af Hensyn til
Bevarelsen af Kablets Isolationsmateriale kun tør
forøges til en vis Grænse (i Reglen under 50
Volt). Modtagerapparater af den sædvanlige
Art, indrettet med Elektromagneter, der
tiltrækker bevægelige Ankre, vil derfor ikke uden
videre kunne benyttes ved Kabeltelegrafi, hvor
Tegnimpulserne dels er for svage og dels ved
Kapacitetsvirkninger og den magnetiske
Træghed (Hysterese) vilde nødvendiggøre en
uforholdsmæssig ringe Sendehastighed. Paa
middellange Kabler (under 1000 km) har man
tidligere med Fordel benyttet Induktionsstrømme
i Form af kortvarige Impulser med vekslende
Strømretning, frembragt ved Galvano- eller
Magnetoinduktion og modtaget paa et følsomt
polariseret Relais, i hvis Lokalkredsløb det egl.
Telegrafskriveapparat indkobledes. Paa længere
Kabler vil Relaiser af den sædvanlige
Konstruktion ikke gøre Fyldest, idet Forholdene her
undertiden kræver, at Modtagerapparatet maa
kunne reagere for Strømstyrker paa omkring
1/20—1/50 Milliampère. Indgaaende teoretiske
Undersøgelser af Strømmenes Forplantning paa
lange Ledninger blev efter Udlægningen af det
første transatlantiske Kabel (se
Telegrafledninger) foretaget af den eng. Fysiker
Thomson, der 1858 konstruerede det som
Modtagerapparat anvendte meget følsomme
Spejlgalvanometer (se Naaletelegrafer).
Senere har et stort Antal Forskere og Teknikere
(Joung, Varley o. fl. a.) bidraget til at
forbedre Driftsforholdene og derigennem
Forrentningen af de meget store Kapitaler, der er
anbragt i Kabelanlæggene.
Ved Kabeltelegrafi benyttes altid
Dobbeltstrøm (jfr ovf.), idet de modsatrettede
Impulser fremskynder Kablets Afladning mellem
hvert Tegn og forøger Strømvariationen i
Modtagerapparatet. For bedre at udnytte Tiden
anvendes et Tegnsystem med lige lange
Impulser, der i den ene Retning svarer til
Morsealfabetets »Prikker«, medens Impulser i den
modsatte Retning er »Streger«. Impulserne
udsendtes tidligere med Haandnøgle, i Reglen
Dobbeltnøgle (Fig. 19), der er indrettet
som to sammenbyggede Morsenøgler, hvoraf
den ene udsender de positive, og den anden
de negative Strømimpulser. I Nutiden
anvendes altid automatiske Sendeapparater af lgn.
Art som Wheatstone-Transmitteren (Fig. 12),
selv hvor Sendehastigheden er ringe, da den
regelmæssige Strømudsendelse letter
Tydningen af de modtagne Tegn. For at undgaa
skadelige Strømme foraarsaget af Potentialforskel
mellem de to Stationers Jordplader (se
Telegraf) forbindes Kablet ved Enderne ofte med
Spærrekondensatorer, der samtidig regulerer
Tegngivningen, saaledes at hurtigere
Strømvariationer og mere ensartede
Elektricitetsmængder udsendes ved Kondensatorernes Op-
og Afladning. Da Aflæsningen af
Spejlgalvanometret er trættende og forholdsvis langsom
(6—10 Ord i Minuttet), konstruerede Thomson
1867 den saakaldte Siphon-Recorder
(Hævertskriver), der har nogen ydre
Lighed med Undulatoren (Fig. 13), men i St f. det
polariserede Anker er i et kraftigt permanent
Magnetfelt ophængt en meget let Ramme med
Traadvindinger, hvorigennem Strømmen
passerer. Rammen bærer en Skriveindretning af
lignende Art som i Undulatoren. P. Gr. a. de
svage Strømvirkninger kan Pennen dog ikke
anbringes i Berøring med Papiret, hvorved
Bevægelsen vilde hindres af Friktionen. For at faa
Farveopløsningen gennem Haarrøret maa der
derfor foretages særlige Kunstgreb, hvilket i
de nyere Apparater (af Muirhead) sker ved,
at Pennen holdes i hurtige Vibrationer
(vinkelret paa Papirets Plan), saaledes at Farven
udsprøjtes i fine Draaber. Tydningen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
