Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tavastehus - Tavastehus Län - Tavastland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rødgardister og Russere mod
Regeringstropperne (»de hvide), hvorved mange
Bygninger ødelagdes. Regeringstropperne (»de hvide«)
indtog Byen 30. Januar 1918, men maatte
atter trække sig tilbage. Derefter befæstedes den
stærkt af Rødgardisterne. 26. April 1918 faldt
T. for Finlands tyske Hjælpetropper under
General von der Goltz, og 2. Maj overgav 20000
Rødgardister sig til de tyske Tropper mellem
T. og Lahti. — Ved T. ligger T. Slot, ogsaa
kaldet Tavastborg eller Kronoborg. Det synes
oprindelig at have været omflydt af Søen.
Birger Jarl grundlagde efter Tavasternes Nederlag
1249 en Borg blandt dem, men den laa ikke
paa den nuværende Borgs Plads. Slottet
omtales første Gang 1308. 1487 fik den afsatte
Rigsforstander Sten Sture Slottet og hele
Finland i Forlening. 1520 overgik Slottet til Sten
Sture den Yngre’s Enke Kristina Gyllenstierna.
1522 fik Søren Norby T. Slot og Län samt en
stor Del af det øvrige Land som Len, men
maatte allerede 1523 overgive det til Gustav
Vasa’s Tropper. 1599 beskadigedes Slottet stærkt
ved en Krudteksplosion, men var dog allerede
før den Tid i Forfald. 1659 nedbrændte en stor
Del. 1713 var Slottet saa forfaldent, at det blev
forladt af Svenskerne. 1734 blev det repareret
og 1799 sat i god Forsvarsstand; men allerede
6. Marts 1808 blev det uden Kamp afgivet til
Russerne. Siden 1830 gjorde Slottet Tjeneste
som Fængsel.
M. H-n.
Tavastehus Län, finsk Hämeen Lääni,
i det sydvestlige Finland, grænser i N. til Vasa
(Vaasa) Län, i V. og SV. til Åbo—Björneborg
(Turun-Porin) Län, i S. til Nylands
(Uudenmaan) Län og i Ø. til St Michels (Mikkelin)
Län. Arealet er 21015 km2, hvoraf 16,8 % eller
3522 km2 er Indsø. (1923) 371842 Indb. eller
21,2 pr. km2. Heraf er c. 1 % svensktalende.
T. L.’s største Længde fra NNØ. til SSV. er 220
km, og den største Bredde fra V. til Ø. er 168
km. Länet omfatter i NV. en Del af
Landskabet Satakunta og desuden største Delen af
Tavastland. Terrainet er højest og mest kuperet
i den nordlige Del, hvor ogsaa de fleste Søer
findes, medens den sydlige Del er jævnere, og
Søerne erstattes her af store Sumpe. Af
Arealet er (1924) 0,1 % Have, 15 % Agerland, 1,4 %
naturlig Eng, 83,5 % Skov og udyrket Jord.
Høstudbyttet for 1924 var i Decitons: Havre
733818, Rug 392805, Byg 135154, Ærter og
Bønner 14007, Hvede 13678, Blandsæd 10493,
Grønfoder 48235, Hø 3247615, Roer 427690, Hør og
Hamp 1434. Husdyrbestanden udgjordes 1924
af 52344 Heste, 205625 Stkr Hornkvæg, 112375
Faar, 44066 Svin og 1689 Geder. Industrien er
ret betydelig, da Länet besidder Finlands
vigtigste Industriby Tammerfors. Industriens
Produktionsværdi androg 1924 i alt 879,8 Mill.
Mark (Nr 3 blandt Länene). — Residensbyen er
Tavastehus. Desuden ligger i T. L.
Købstæderne Tammerfors og Lahti. Af Handels- og
Industricentra mærkes Forssa, Tervakoski, Nokia,
Valkiakoski, Riihimäki, Toijala og Yämsä.
Administrativt deles T. L. i 6 Herreder,
udgørende 28 Länsmandsdistrikter, judicielt i 7
Domsagor med 23 Tingslag. I gejstlig Henseende
hører T. L. under Borgå (Porvoo) Stift og
omfatter 3 By- og 51 Landmenigheder. Länet
udgjorde indtil 1775 en Del af Nylands og
Tavastlands Län og efter 1775 en Del af Nylands og T.
L. 1831 udskiltes det som særligt Län, idet der
samtidig blev afgivet Dele til det nydannede St
Michels Län.
M. H-n.
Tavastland, finsk Häme, Hämeenmaa,
Landskab i det indre Finland, nu kun af hist. Bet.
T. grænser i N. og NV. til Österbotten, i V. til
Satakunta, i SV. til det egentlige Finland, i S.
til Nyland og i Ø. til Savolaks. Længde N.—S.
330 km, Bredde V.—Ø. 70—130 km. Areal 30172
km2. T. udgør en Del af det finske Søplateau
og skraaner fra N. til S. Landets Middelhøjde
er 150 m, men enkelte Punkter naar over 200
m o. H. Jordbunden bestaar af arkæiske
Dannelser: Granitter (som leverer Bygningssten),
bottniske Skifre, Kvartsit og Kalksten. Mange
Søer indeholder betydelige Mængder af
Sømalm. Blandt de glaciale Dannelser er de
store Endemoræner (Eks. Salpausselkä) og Aasene
iøjnefaldende. Tørvemoser findes ikke saa
udbredt som i andre finske Landskaber.
Leraflejringer findes langs Søbredderne. Bakkerne
har et mægtigt Dække af Morænegrus. T.
inddeles i 3 naturlige Landskaber, Nord-T.,
Päijänedalen og Syd-T.
Nord-T. (Keski Suomi) er et sørigt bakket
Højland med enkelte Bjerghøjder. De
vigtigste Vandløb hører til de tre Sørækker
(»Stråtarna«): Saarijärvi (med Søerne
Kyyjärvi, Pääjärvi og Saarijärvi), Viitasaari (med den
store 30 m dybe Sø Keitele) samt Rautalampi
(med Søerne Konnevesi, Kynsivesi og
Lievestuore). Disse tre »Stråtar« forenes i Saravesi,
fra hvilken Vandet gennem Kuhankoski og
Haapakoski samt Leppävesi løber til Päijänne.
Klimaet mildnes noget af Søerne. Frost er dog
temmelig almindelig i Forsommeren. Skovene
er for en stor Del ryddede og udtyndede, saa
Vandføringen i Vandløbene er ret
uregelmæssig. — Päijännedalen omkring Päijänne har
uregelmæssigt Terrain. Søbækkenet udgøres af
en Række Gravsænkninger fra NV. til SØ. De
faa Punkter, som naar over 200 m, byder en
smuk Udsigt over dyrkede Dale og
skovbærende eller delvis af skovede Højder. Turismäki
(223 m) i Nærheden af Lahti er Syd-Finlands
højeste Bjerg. I S. begrænses Päijännedalen af
de to store paralleltgaaende Endemorænedrag
Salpausselkä. Store Sandsletter og
Hedestrækninger forekommer. De lave Lersletter i
Dalene er opdyrkede. — Syd-T. omkring Tavastehus
er jævnere end de øvrige Dele af T. Egnen har
i postglacial Tid været delvis oversvømmet af
Havvige, i hvilke mægtige Lerlag bundfældedes.
De gamle Strandlinier fremtræder mange
Steder endnu tydeligt. Store Aase gennemdrager
ogsaa Landet her (f. Eks. Hattelmalaåsen). En
Del af Kumo älv tilhører Omraadet, som iøvrigt
afvandes gennem Hauho-, Vånå- og delvis
Längelmäkistråtarna med de smukke Søer
Längelmävesi, Mallasvesi o. a. Ved Syd-T.’s mange
Vandfald ligger adskillige af Finlands største
industrielle Virksomheder. Klimaet er
forholdsvis mildt. Planteverdenen har i Syd-T. sydligere
Karakter end i det øvrige T., idet Lind, Løn,
Ælm og Æbletræ endnu findes her. De store
Rovdyr er udryddede, men Elsdyret træffes ret
hyppigt i mange Egne. Skovene er rige paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
