- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
120

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taunton (By i England) - Taunton (By i U. S. A.) - Taunton, H. L. - Taunus - Taunuskvartsit - Taupenot-Metoden - Taupo-Sø - Taurellus, Nicolaus - Taurien - Taurin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Taunton [’tå.ntən ell. ’ta.ntən], By i det
sydlige England, Hovedstad i Somersetshire, ved
den lille sejlbare Flod Tone og
T.-Bridgewater-Kanalen. T. har foruden et gammelt Slot, der
nu er Museumsbygning (Somerset County
Museum), flere smukke Kirker, deriblandt et Par
fra Henrik VII’s Tid. Der findes Latinskole,
flere større Opdragelsesanstalter samt mange
humane Stiftelser; livlig Handel, Fabrikation
af Handsker, Lærred og Silkevarer. (1921)
23219 Indb. I Historien er T. bekendt ved de
haarde Domme, som her 1685 af Jeffreys
afsagdes over Deltagerne i Monmouth-Oprøret.
Store Fund af romerske Mønter viser, at Byen er
af meget gammel Oprindelse.
(M. Kr.). M. H-n.

Taunton [’tå.ntən ell. ’ta.ntən], By i U. S. A.,
Massachusetts, ligger ved T. River 46 km S. f.
Boston og ved Banen fra New Bedford til
Boston. (1920) 37137 Indb. T. er en smuk By, hvis
Centrum dannes af en stor Park (The Green).
Der findes adskillige Bygninger fra
Kolonialtiden. Der er en betydelig og mangesidet
Industri, særlig Fabrikation af Bomuldsvarer,
Kakkelovne og Sølvpletvarer. Havnen er tilgængelig
for søgaaende Skibe, og T. driver en ikke
ringe Kystskibsfart samt Sildefiskeri.
(H. P. S.). G. Ht.

Taunton [’tå.ntən ell. ’ta.ntən], H. L., se
Labouchère.

Taunus, det sydlige Afsnit af de østrhinske
Skiferbjerge mellem Main og Lahn. I snævrere
Betydning forstaas ved T. kun de sydlige
Randbjerge, der i Ø. hæver sig fra Wetters og
Niddas Dal, Wetterau, og fra Nauheim strækker
sig over Homburg, Königsstein, Eppstein og
Schlangenbad mod SV. til Rhinen, saaledes at
de sydlige Skrænter er fjernede 7—15 km fra
Main, medens der langs Rhinen fra Biebrich til
lige over for Bingen kun efterlades en snæver
Dalstrækning. Fra Bingen til Lahnstein sænker
Bjergene sig med stejle Klippevægge (»Lorelei«)
ned i Strømlejet.

Medens de rhinske Skiferbjerge i
Almindelighed har en plateauagtig Karakter, danner det
sydlige T. — ligesom Fortsættelsen hinsides
Rhinen, Hunsrück — en langstrakt Bjergryg,
og har derfor, særlig set fra S., et fuldstændig
bjergagtigt Udseende; T. hæver sig i Feldberg
til 880 m. Den sydlige Ryg bestaar hovedsagelig
af nedredevonisk Kvartsit, det lavere Plateau
(400—500 m) mellem den og Lahn af Sandsten
og Lerskifer, der flere Steder brydes. Paa den
sydlige Skraaning mod Rhinen (Rheingau) avles
udmærket Vin (Johannisberg, Rüdesheim o. s.
v.), og østligere, ved Foden af Feldberg, naar
den ægte Kastanje sit nordligste Punkt for
gunstig Avl. Højere oppe følger en tæt Egeskov,
der dækker Bjergene til deres højeste Rygge.
Mod N. falder T., hovedsagelig dækket af
Marker, lidt efter lidt af til Lahn. Vandskellet
ligger tæt ved den sydlige Fod, saaledes at de
fleste Afløb strømmer i nordvestlig Retning til
Lahn. Bjergene er rige paa Mineralkilder,
saaledes Wiesbaden, Soden, Kronthal og Homburg
paa Sydsiden, Schlangenbad i Bjergene og
Langenschwalbach mod N., endnu længere mod N.
findes talrige kulsyreholdige Kilder, blandt
hvilke Niederselters har givet alle den Slags
forekommende Vande Navn.
(Joh. F.). O. K.

Taunuskvartsit er en i Taunus og
Hunsrück forekommende, til den nederste Afdeling
af Devonformationen hørende, oftest hvid
Kvartsit, i hvilkener indlejret Lerskifer.
J. P. R.

Taupenot-Metoden [’taupəno.t-] til
Fremstilling af Kollodium-Tørplader, opfundet og
angivet 1855 af Taupenot. En Glasplade
overhældes med Jod-Kollodium, bades i
Sølvnitratopløsning og vaskes; derpaa overhældes den med
jederet Albumin og lægges atter i Sølvbad. Den
tørrede, lysfølsomme Plade kan derpaa
anvendes i et fotografisk Kamera.
C. E. A.

Taupo-Sø, se New Zealand, S. 894.

Taurellus, Nicolaus, tysk Filosof
(1547—1606) skrev en Række filosofiske Værker, blandt
hvilke maa fremhæves Philosophiæ triumphus
(Basel 1573), Synopsis Arist. Metaph. (Hannover
1596), Alpes cæsæ (Frankfurt 1597), Uranologia
(Amberg 1603), De rerum æterrnitate
(Marburg 1604). Han bekæmper her de italienske
Aristotelikere, særlig Cæsalpinus, og navnlig
Læren om den dobbelte Sandhed, idet han
hævder, at der ingen Modsigelse er mellem
teologisk og filosofisk Sandhed. Syndefaldet har
gjort Aabenbaringen nødvendig, men Sjælen,
hvis Væsen er Erkendelse, blev dog ikke ganske
fordærvet ved Synden, idet dens Substans i og
for sig er ren, men indhyllet i Materien,
hvorfra den dels i Kraft af sit eget Væsen, dels ved
den guddommelige Naade atter kan frigøre sig.
Ifølge Sjælens Karakter beror Erkendelsen paa
medfødte Begreber, som den ydre Erfaring
sætter i Virksomhed. Erkendelsen er bestemt af
Kærlighed til Gud, til hvem Sjælen stadig
stræber tilbage; og hele Naturens Orden er engang
skabt af Gud og forløber lovmæssigt og
mekanisk uden nogen Indgriben. Saaledes søger T.
at skabe en Filosofi, stærkt farvet af
Renaissancens Nyplatonisme, med Indførelse af visse
stoiske Elementer, som skulde overvinde, men
dog ikke helt kan frigøre sig fra, Aristotelismen
og være i fuld Harmoni med den aabenbarede
Kristendom, men han nødes dog, i sin
Bestemmelse af Sjælens Væsen og Opfattelsen af Guds
Forhold til Verden, i nogen Grad til at prisgive
Dogmerne, hvorfor han ikke heller vil slutte sig
til nogen enkelt Konfession, men i
Almindelighed blot kalder sig Kristen, og hævder, at det
blot gælder om at tro paa Forløsningen ved
Kristus, hvilket er betinget af Menneskets fri
Vilje. I sin Opfattelse af Sjælens Væsen og af
Naturen er T. beslægtet med Descartes, men
savner baade dennes stringente Metode og
naturvidenskabelige Indsigt; i visse platoniske
Træk minder han om Bruno og om Leibniz, der
satte ham højt, medens han ellers baade i
Samtid og Eftertid har været lidet paaagtet.
Historisk er hans Lære af Interesse ved Forsøget paa
at formidle en kristen Verdensopfattelse med
Renaissancens græsk prægede Tænkning.
W. N.

Taurien, tidligere russ. Guv., bestaaende af
Halvøen Krim samt en Del af Landet mellem
nedre Dnjepr og det asovske Hav. Efter
Revolutionen udgør Halvøen den krimske Republik,
medens den øvrige Del falder ind under
Ukraine.
N. H. J.

Taurin [ta^u-], Aminoætylsulfonsyre,
CH2(NH2) . CH2SO2OH, er et Spaltningsprodukt
af Taurocholsyre (s. d.) og kan i ringe Mængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free