Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tasermiut - Tasersuak - Taset - Tashi-Lhunpo - Tashkent - Tasiko - Tasimeter - Tasiusak,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
06′ n. Br. gaar den 65 km i nordøstlig Retning
og er c. 3 km bred. Det er en af de smukkeste
Fjorde i Grønland p. Gr. a. de storslaaede,
ejendommelige, vildt forrevne Fjeldformationer
og de pragtfulde, kratbevoksede Dalstrøg, der
paa begge Sider af Fjorden fører til
Nabofjordene. Isdækningen har her aldrig været saa
alm. som i de nordligere Fjorde. Paa Østsiden
af Fjorden afsættes den smukke Bugt
Tasiusak (s. d.), fra hvis Bund er let Overgang til
den nordligere liggende Indsø Tasersuak
(s. d.). Længst inde paa Østsiden af Fjorden er
et Dalstrøg, Tiningnertok (ɔ: Stedet med stort
Lavvande), i hvilket store Enebær-, Birke- og
Pilekrat strækker sig højt op ad
Fjeldskraaningerne; det staar i Forbindelse med et frodigt
Dalstrøg Tasermiutsiak (ɔ: den lille Boplads
ved Søen), S. f. hvilket ligger Fjordens højeste
Granitfjelde, der er c. 2000 m høje, nemlig det
kegledannede Nalumasortok (ɔ: Vandsneppen)
og Suikagsuak (ɔ: den massive), der ligner et
vældigt Krater, hvis Væg delvis er nedstyrtet.
Fjeldene paa Vestsiden af Fjorden naar kun
1500 m Højde, men er lige saa karakteristiske,
saaledes Napasorsuak (ɔ: den store
opretstaaende), der ligner en Obelisk. Inderst i Fjorden
udmunder mellem mægtige kegledannede Fjelde
to Isbræer, hvoraf den vestlige fra en Højde af
1600 m falder stejlt af til Fjorden, hvor den
staar med en 30 m høj Brærand. — I
Fjordmundingen, hvor der altid er aabent Vand, er
mange Hellefisk. Her ligger paa Vestsiden
Fjordens eneste Boplads, der hedder Tuapait
(ɔ: Stenrovsen). Den hører til Nanortalik
Kommune og Lichtenau Præstegæld. I T. findes
flere Ruingrupper fra Nordbotiden, men alle er
meget overgroede af Pilekrat. Fjorden er
identificeret som Ketilsfjord, der havde to Kirker,
nemlig Árós Kirke i Vik (ved Tasiusak) og
Vatsdalr Kirke i Pétursvik (ved Kingua i
Tasersuak). Munkeklostret, der var viet til Sct
Oluf og Sct Augustinus, laa muligvis ved
Tasermiutsiak. Efter Grønlændernes Udsagn skal
der paa det Sted, hvor den østlige Bræ nu
ligger, have været en Kirkegaard. (Litt.: »Medd.
om Grønland« II, VI, XV, XX og LXI).
G. F. H.
Tasersuak (ɔ: Storsøen), ofte anvendt Navn i
Grønland paa Indsøer. 1) Godthaab Distrikt;
en 30 km lang, smal Indsø paa c. 65° n. Br.,
nær Indlandsisen, hvorfra en Bræarm skyder
sig ud i Søen. Fra denne falder en stor Elv
med Vandfald ud i det indre af Godthaab
Fjord. — 2) Frederikshaab Distrikt; en 22 km
lang, smal Sø ved Isranden paa 62° 32′ n. Br.
Den ligger 300 m o. H. I dens østlige og
vestlige Ende skyder Indlandsisen en betydelig
Mængde store Isfjelde ud. — 3) Julianehaab
Distrikt; en c. 13 km lang Indsø Ø. f. Fjorden
Tasermiut (s. d.) paa 60° 17′ n. Br. Den er
omgivet af storslaaede Alpetoppe og forrevne
Kløfter, der ofte er fyldt med Bræer, som
næsten hænger ud over Søens Rand. Den
nederste Del af Fjeldene er meget frodig bevokset.
Søen staar i Forbindelse med Fjorden ved en
c. 1/2 km lang, strid, lakserig Elv, Kugsuak (ɔ:
Storelven), der strømmer gennem en Strimmel
Lavland, begroet med Enebær og Pilekrat.
Fartøjer kan kun komme op i Indsøen, ved at man
dels trækker dem op ad Elven, dels bærer dem
over Land. I det prægtige Dalstrøg i det
inderste af Indsøen, Kingua (ɔ: den inderste Vig),
naar Vegetationen en Udvikling som intet
andet Sted i Grønland; her er smaa Skove af
Birketræer, hvis opretstaaende Stamme naar
en Højde af 7 m og en Diameter af 15 cm. Et
andet Dalstrøg fører til Kangerdluk i Ilua Fjord.
Ved Søens Bredder er fundet flere
Nordboruiner (se Tasermiut). (Litt.: »Medd. om
Grønland«, LX og LXI).
G. F. H.
Taset, d. s. s. Tazet, se Narcissus.
Tashi-Lhunpo, Hovedstaden i Vest-Tibet og
Sædet for den ene af Tibets to Paver
(Stor-Lama’er), den saakaldte Teshu- ell.
Bogdo-Lama (Tibetansk: Pan-ch’en ɔ: den store
Lærer). T. ligger 89° 7′ ø. L. og 29° 4′ 20″ n.
Br. og har et mægtigt Kloster paa høje
Klipper (3600 Meters Højde), hvori der opholder sig
henved 4000 Munke; Klosteret blev grundlagt
1445 af Gulhuernes første Stor-Lama,
Gedendub, en Nevø af Tsong-Kha-pa (se
Lamaisme S. 277). Her findes tre store
teologiske Højskoler (Univ.) o. fl. Studenterkollegier,
hvor de unge Munke modtager Undervisningen
i Tantra-Videnskaberne (se
Tantra). Ganske nær ved T. ligger et andet
berømt Lama-Kloster, Narthang, hvorfra den
første trykte Udgave af Kandjur
(Tibetanernes kanoniske Skrifter) udgik, bestaaende af
100 mægtige Folianter, hver paa 1000 Sider.
(Litt.: L. A. Waddell, The Buddhism of
Tibet [London 1895]).
D. A.
Tashkent [ta’∫kjænt], Tashkand, By i
den russiske Sovjetrepublik Turkestan i det
vestlige Mellemasien, ligger i Tshirtshik-Dalen
8 km fra Sir Darja. (1923) 264000 Indbyggere,
overvejende Tatarer og Sarter, dernæst en Del
Russere, nogle Kirgiser og Jøder. T. bestaar af
et asiatisk Kvarter, der omgives af en 12 km
lang Mur og har snævre Gader med uanselige
Huse, og et europæisk, der er regelmæssig
anlagt og beherskes af det russiske Citadel. I
det asiatiske Kvarter findes talrige Moskeer,
Basarer og Karavanseraier. I den europæiske
Bydel træffes Gymnasier, Realskole,
Lærerseminarium, Teater, Observatorium og et
mellemasiatisk Museum, samt en Filial af den russiske
Rigsbank. Siden 1873 staar T. i Forbindelse
med det russiske Telegraf- og Jernbanenet. T.
driver lidt Industri og en ikke ringe Handel
mellem Rusland og Kokan, Buchara, Persien og
Indien. T., der er en af Turkestans ældste Byer,
var tidligere Hovedstad i et selvstændigt Kanat,
men bukkede 1810 under for Kokan og blev
1865 besat af Russerne.
(H. P. S.). M. V.
Tasiko, se Api.
Tasimeter ell. Mikrotasimeter, et af
Edison opfundet Redskab til ad elektrisk Vej at
maale overordentlig smaa Trykforandringer.
(K. S. K.). A. W. M.
Tasiusak, ɔ: en Bugt af Havet med smalt
Indløb, og som derfor ligner en Indsø.
Forekommer meget ofte som Stednavn overalt paa
Grønland. Her skal kun nævnes nogle enkelte Steder.
1) T. i Upernivik Distrikt danner en fortrinlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
