Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarmkanalen - Tarmkatarr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mavesækken, der er nærmest ved Udmundingen
i Tarmen. De førstnævnte Kirtler dannes
foruden af de sædvanlige Kirtelceller af de
saakaldte Belægningsceller, der rimeligvis
afsondrer Mavens Saltsyre (som alene dannes i
Mavens Fundus, medens Pepsin afsondres saavel i
Fundus som i Pylorusdelen). I hele Tynd- og
Tyktarmen findes utallige smaa Kirtler af Form
som et udelt, lige Rør, de saakaldte
Lieberkühn’ske Kirtler, hvis Indre er beklædt
med et Lag cylinderformede Celler, blandt
hvilke de Paneth’ske Celler har et stærkt
kornet Cellelegeme og sandsynligvis en særlig, dog
ikke sikkert fastslaaet, Funktion. I Duodenum
forekommer desuden en særlig Slags
drueformede Kirtler, de Brunner’ske Kirtler.
Angaaende Betydningen af alle disse Kirtler, se
Fordøjelse. Endvidere indeholder
Slimhinden overalt rigeligt lymfoidt Væv, lige
fra spredte Lymfocytter vandrende i
Bindevævets Masker til fuldt udviklede Lymfeknuder.
Navnlig naar disse en stærk Udvikling i
Tyndtarmen, hvor de ses som 1—5 mm store
Pletter, de solitære Follikler, samt som
Peyer’ske Plaques, runde eller ovale
Flader, i alt i et Antal, der varierer mellem 20
og 30, af hvilke de fleste findes i den nederste
Del af Ileum. Hver af disse Plaques er 4—10
cm lang, 1—3 cm bred og er sammensat af
20—80 smaa solitære Follikler. Ogsaa paa
anden Maade er Lymfesystemet i T. særlig
uddannet. Saaledes i Tarmtrævlerne (villi),
der som en fin, fløjlsagtig Belægning beklæder
hele Tyndtarmens Inderflade; man regner, at
der i hele Tyndtarmen findes c. 4 Mill.
saadanne Trævler, der hver er c. 1/10 mm tyk og
c. 1/2 mm lang. Foruden en stor Mængde
Blodkar og Nerver indeholder hver Tarmtrævl et
centralt Lymferum, der ofte ud mod
Tarmtrævlens Spids ender med en kolbeformet
Udvidelse, Ampullen. Bindevævet uden om dette
Lymferum er tæt pakket med Lymfeceller. Det
er klart, at Lymfesystemet spiller en vigtig
Rolle ved Opsugningen af de fordøjede
Fødestoffer, uden at man dog nærmere kender
Sammenhængen hermed. Ved Tarmtrævlerne
forøges Tarmoverfladen til det 4—5-dobbelte, hvad
naturligvis ogsaa er af Betydning for
Opsugelsen af Fødestofferne. Ogsaa paa anden Maade
er der sørget for at forøge Tarmoverfladens
Areal, idet Slimhinden er lagt i Folder;
allerede i Mavesækken ses saadanne Folder, der
krydser hverandre som et uregelmæssigt
Netværk. Langt større Udvikling naar Folderne
i den øverste Del af Tyndtarmen, hvor talrige,
tætstillede Tværfolder (plicæ conniventes
Kerkringii) forøger Tarmarealet omtrent til det
dobbelte. I Tyktarmen er det de tidligere
omtalte haustra, der forøger Arealet af den
opsugende Flade. — Tarmkanalen er meget rigelig
forsynet med Nerver, der hovedsagelig
stammer fra det sympatiske Nervesystem og fra
Nervus vagus. Disse Nerver danner fine
Nervefletninger, plexus, dels mellem
Tarmmuskulaturens to Lag (det myenteriske eller
Auerbach’ske Plexus), dels lige under Tarmslimhinden
(det submukøse eller Meissner’ske Plexus).
S. B.
Tarmkatarr (catárrhus intestindlis,
Enterocolitis) er en Betændelse af Tarmens Slimhinde.
Hvor kun Tyndtarmen er angrebet, taler man
om Enteritis, medens Betændelse af Tyktarmen
kaldes Colitis. Den akute Betændelse skyldes
Infektion ell. Intoxication. Sygdommen opstaar
ofte ved, at der spises fordærvet Mad. I en Del
Tilfælde er Aarsagen saaledes fordærvet Kød,
som er blevet inficeret med
Kødforgiftningsbaciller. Hertil regnes en Del Baciller af
Coligruppen: Paracolibaciller, Paratyfusbaciller,
den Prior-Finkelstein’ske Bacille, den
Gärtner’ske Bacille etc. Naar Bakterierne
bringes med Føden ned i Tarmen, kan de
bevirke en Infektion af denne ved deres videre
Udvikling. Men ogsaa i de Tilfælde, hvor
Bakterierne i de inficerede Fødemidler er dræbt
ved Kogning ell. Stegning, kan der komme
alvorlige Tilfælde. Disse opstaar da ved
Intoxication. I Fødemidlerne har Bakterierne dannet
Toxiner, som, selv om Bakterierne senere er
dræbt, kan give Anledning til alvorlige Tilfælde
af Ti Derfor bør Kødet behandles med største
Omsorg, specielt i større Institutioner
(Kaserner, Hospitaler etc.), hvor længere Opbevaring
ofte er nødvendig. Særlig skal det før Brugen
anbringes i Kølerum. Man maa ikke benytte
Kødet af tarmsyge Dyr, thi Kødet er da ofte
inficeret med Bakterier, som hurtigt kan
udvikle sig videre og give Anledning til Dannelse
af Toxiner. Det er som Følge af saadan
manglende Omhu, at man ser Optræden af
Kødforgiftning, som i større Institutioner kan angribe
et stort Antal Individer samtidig. Andre Gifte
kan ogsaa give Anledning til T., dels
uorganiske Gifte som Arsenik, Fosfor, Sublimat, dels
organiske som Svampegifte. For store Doser af
Afføringsmidler kan ogsaa foraarsage T.
T. giver Anledning til Rødme og Svulst af
Tarmvæggen, hvorfra der udskilles rigelig
Mængde Slim. I sværere Tilfælde optræder der
Saar af større ell. mindre Udstrækning.
T. optræder i en Del Tilfælde akut. Den viser
sig da ved Kvalme, Opkastning, Smerter i
Underlivet, hyppig Afføring, som efterhaanden
bliver tyndere og tyndere. I svære Tilfælde
findes der Feber. Patienterne bliver slappe,
medtagne og uklare, og i meget svære Tilfælde kan
Døden indtræde ved Hjertesvækkelse.
Ved Behandlingen søger man at skaane
Tarmen saa meget som muligt. Man giver derfor
i svære Tilfælde i de første Dage kun Vand,
The, Havresuppe, Salep etc. og føjer langsomt
yderligere kulhydratrige Næringsmidler til,
Vandgrød, Tvebakker, Franskbrød. Ved
heftige Smerter og stærk Diarré kan man have
god Virkning af Opiumspræparater. Desuden
anvendes meget Vismutpræparater, specielt
subsalisylas bismuthicus. Hvor der er Kollaps,
giver man subcutane Saltvandsindsprøjtninger.
Den kroniske T. (Entero colitis) opstaar ofte
som Resultat af en akut, der ikke er blevet
helbredet. Dens Symptomer er de samme som
den akute, sædvanlig i langt mildere Form.
Man træffer hyppigt Smerter og Rumlen i
Underlivet. Der er Diarré og Træthed. Flere
Gange daglig optræder sædvanlig tynd Afføring,
som ved nærmere Undersøgelse viser sig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
