Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarde, Jean Gabriel - tardere - Tardieu - Tardieu, Ambroise Auguste - Tardieu, André - Tardigrader - tardo - Tardoire - Tare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Justitsministeriet i Paris, fra 1895 tillige Prof.
i moderne Filosofi ved Collège de France. Det
betydeligste af T.’s Værker er: Les lois de
l’imitation (1890); iøvrigt kan nævnes La logique
sociale (1894), L’opposition universelle (1897),
Études de psychologie sociale (1898), Les
transformations du pouvoir (1899), L’opinion et la
foule (1901), Psychologie économique (1902) og
en ejendommelig Utopi Fragment d’histoire
future posthumt (1904). — Det afgørende i
Samfundets Udvikling er efter T. den fra enkelte
geniale Personer udgaaende Suggestion, som
drager de øvrige efter sig ved deres
Efterligning; Samfundslivet er Vekselvirkningen
mellem de’ enkelte Individer.
(K. V. H.). Sv. N.
tardere (fransk), tøve.
Tardieu [tar’diø]. Af den vidtforgrenede
franske Kunstnerslægt af dette Navn skal
nævnes: 1) Nicolas Henri T. (1674—1749), der
foruden en Række Portrætter — hans
Medlemsstykke i Akademiet: Hertugen af Antin (1720)
og Markis’en af Argenson — stak historiske og
mytologiske Kompositioner efter Giulio Romano,
Rubens, Dominichino (»Adam og Eva«) o. a.,
men særlig udmærkede sig som Fortolker af
Watteau’s Kunst. Hans Gengivelse i Kobberstik
af Watteau’s Billede: »Indskibningen til
Cytheras Ø« er hans Hovedværk. 2) Hans Søn
Jacques Nicolas T. (1716—91, efter
andre Kilder: 1718—95), virkede som
Kobberstikker og udførte Portrætter (bl. a. Marie
Antoinette efter Nattier) og Stik efter samtidige
Kunstneres Kompositioner. — Endvidere 3)
Pierre Alexandre T. (1756—1844), Elev
af Wille, Nanteuil, Edelinck, var fremragende
som Portrætstikker; af hans Blade fremhæves
særlig Marie Antoinette som Vestalinde,
Portrættet af Barras, Portrætter af Napoleon o.
fl. a. Hans historiske Stik (efter Rafael,
Carracci og samtidige Kunstnere) kan i deres
akademisk-tørre Stil ikke staa Maal med
Portrætterne.
(A. R.). A. Hk.
Tardieu [tar’diø], Ambroise Auguste,
fr. Retslæge, f. i Paris 10. Marts 1818, d. smst. 12.
Jan. 1879. Allerede T.’s Afh. for Doktorgraden:
De la morve et du farcin chez l’homme (1843)
gjorde ham berømt, og Aaret efter blev han
agrégé. Han konkurrerede derefter uden Held
til Posten som Prof. i Hygiejne og indsendte en
Afh.: Voiries et cimetières (1852), der endnu er
af høj Værdi. 1859 blev han Medlem af Acad.
de Méd., hvis Præsident han blev 1867.
Forinden var han, 1861, bleven Prof. ved Fakultetet.
T. staar som en af de mest fremragende
Retsmedicinere, Frankrig har haft. Hans Navn er
knyttet til visse ganske smaa Blodudtrædninger
i de serøse Hinder hos kvalte Individer (Børn)
(T.’s Pletter), men de er dog ikke absolut
paalidelige Indicier paa den angivne Dødsmaade.
T. fungerede som Retslæge i en Mængde
berømte Kriminaltilfælde (Mordet paa
Hertuginden af Praslin [1847]; Sagen mod
Massemorderen Troppmann [1869]; Pierre Bonaparte’s
Drab af Victor Noirs [1870]) m. m. Blandt hans
talrige Skrifter anføres Études médico-légales sur
les attentats aux moeurs (1857, 7. Udg. 1878) og
Études médico-légales sur l’infanticide (1866).
J. S. J.
Tardieu [tar’diø], André, fransk Politiker
og Publicist, f. i Paris 22. Septbr 1876, gik ind
i Diplomatiet og blev 1897 Attaché ved den
franske Ambassade i Berlin, men forlod 1902
denne Karriere for helt at vie sig til
Journalistikken. Allerede tidligere havde han under
Pseudonymet Georges Villiers skrevet i Le
Figaro, men indtraadte nu som Redaktør for
Udenlandsartiklen i Le Temps. Hans
Kommentarer til Tidens diplomatiske Historie:
Questions diplomaliques de l’année 1904 (1905),
det tyskfjendtlige Skrift La conférence
d’Algeciras (1907), La France et les alliances (1908)
og den elegant overlegne politiske
Portrætstudie Le Prince de Bülow (1909; tysk Udgave
1910), Le mystère d’Agadir (1912), vakte i
Aarene før Verdenskrigen megen Opsigt, og det
samme gælder i endnu højere Grad et Værk,
han har udarbejdet om Fredsforhandlingerne i
Versailles, La paix (1921). Han deltog selv i
disse Forhandlinger som en af Frankrigs
Delegerede og Clemenceau’s ivrige Hjælper. T.
var fra Efteraaret 1918 til Januar 1920 Minister
for de befriede Omraader, tilhørte 1914—24
Deputeretkamret, hvor han sluttede sig til
Républiciens de gauche, faldt ved Valget 1924, men
valgtes paany i Belfort Febr 1926. Han
redigerede 1921—24 Clemenceau’s Organ, den
meget polemiske Avis L’écho national. Som
Talsmand for en skarp Gældspolitik over for
Tyskland har han ofte stillet sig kritisk over for
Poincaré, men traadte 1926 ind i dennes
Kabinet som Minister for offentlige Arbejder, har
som saadan i Efteraaret 1926 udkastet en
storslaaet Plan om systematisk Organisation af
Frankrigs økonomiske Hjælpemidler med
særligt Henblik paa Trafikvæsenet. T. er utvivlsomt
ikke blot en af de bedste Penne, men ogsaa et
af de stærkeste Hoveder mellem Nutidens
franske Politikere.
H. J-n.
Tardigrader (Bjørnedyr, Dværgmider),
ejendommelig lille Dyregruppe, hvis
systematiske Plads er usikker; den henføres i
Almindelighed til Arachnidernes Klasse som en Orden
af denne. Legemet er ormeformet langstrakt
uden Leddeling og uden Sondring i Hoved,
Bryst og Bagkrop. Fortil er det forlænget i et
Sugerør, hvori to stiletformede Stave rager ind.
Legemet bæres af 4 Par korte, tykke Ben, der
ender med flere Kløer. Af den indre Bygning
mærkes det muskuløse Svælg og to store
Spytkirtler. Hannerne er meget sjældnere end
Hunnerne. Æggene aflægges i de gamle, afskudte
Hude, hvor de forbliver, til Ungerne kommer
frem. T. lever paa fugtige Steder, Mos, Alger,
i Tagrender, ved Søbredder o. a. St. De kan i
høj Grad taale Udtørring. Føden er Hjuldyr,
Infusionsdyr cg andre Smaaskabninger. Der er
faa Slægter med faa Arter: Hovedslægter:
Arctiscon og Macrobiotus.
C. W-L.
tardo (italiensk), langsomt; mindre hyppig
benyttet musikalsk Betegnelse (for Tempo,
Foredrag o. l.).
W. B.
Tardoire [tardwa.r], Flod i det vestlige
Frankrig, kommer fra Limousin, optager
Bandiat og udmunder i Charente.
E. St.
Tare, folkelig Betegnelse paa forskellige
Alger. I Danmark benyttes Ordet kun sjældent og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
