Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tantra - tantæ molis erat Romanam condere gentem - Tanysystera - Tanucci, Bernardo - Tanyu - Tanzi, Léon - Tanzimat - Tao - Taoisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højskoler findes undertiden et særligt Fakultet
for Tantravidenskaben i Forbindelse med det
filosofisk-metafysiske. (Litt.: P. Wurm,
»Geschichte der indischen Religion« [Basel 1874];
E. W. Hopkins, The Religions of India
[London 1896]; L. A. Waddell, The
Buddhism of Tibet [London 1895]).
D. A.
tantæ molis erat Romanam condere
gentem (lat.), »saa besværligt var det at lægge
Grunden til det rom. Folk«, Citat efter Vergil
(Æneiden I, V. 33).
H. H. R.
Tanysystera, se Isfugle.
Tanucci [ta’nut.∫i], Bernardo, Marchese,
italiensk Statsmand, f. i Stia 1698, d. i Neapel
29. Apr. 1783. En dygtig Jurist, som, efter at
Infanten Don Carlos (siden som spansk Konge
Karl III) havde besteget Neapels Trone,
styrede dette Land fra 1735 som hans — og
derefter Ferdinand IV’s — Premierminister, indtil
han 1776 styrtedes ved Dronning Carolina’s
Indflydelse. Hans Styrelse var den oplyste
Enevælde, og han iværksatte adskillige
Foranstaltninger i fremskridtsvenlig og antiklerikal Aand.
Navnlig fik T. en ny Lovbog bragt til Veje,
ophævede talrige Klostre og gennemførte 1767
Jesuitternes Fordrivelse.
<i>(E. G.). H. J-n.
Tanyu, japansk Maler, f. 1601, d. i Jedo 1674.
T. tilhørte Malerslægten Kano (se Kano
Monotobu) og var den ældste af Maleren Kano
Takenobu’s 3 Sønner, der alle var Malere. Efter i en
ung Alder at have mistet sin Fader lærte han
Kunstens Begyndelsesgrunde hos Kano Kohi
i Jedo. T. er endnu den mest populære af alle
Kano-Skolens Malere. Han regnes for at være
en af Japans idérigeste Kunstnere og den
dygtigste til ogsaa at efterligne andre Skolers
Malemaade. Som hans Hovedværk nævnes 4 Løver
i Tusch, der er malede paa Træpaneler, og som
endnu befinder sig i det Allerhelligste i det
store Tempel i Nikko. Ogsaa Loftet i
Hovedindgangen til samme Tempel er dekoreret af T.
med to store Drager i Tusch, der ligeledes er
meget berømte. I Japanernes Øjne findes ingen
mere fuldkomne Fremstillinger i Malerkunsten
end T.’s vældige Drager og Løver i
imponerende Frygtelighed med store stirrende Øjne, eller
hans djærvt-komiske Fremstillinger af de
mange ejendommelige Lykkeguders mærkelige
Færd. Særlig berømt baade i Japan og Europa
er T. for sine Kakemonoer med buddhistiske
Guddomme, Dyr, Fugle og Planter, for ikke
at tale om Naturstemninger, karakteriserede
med forbavsende faa Streger. Disse
Kakemonoer har til Tider været meget stærkt efterspurgte
og dyrt betalte, men er til Gengæld ogsaa
blevet kopierede og forfalskede i Tusindvis.
Japanske Kunstkendere anser det for en af T.’s
største Egenskaber, at han ikke blot beherskede
sin egen Skoles Stil, men ogsaa til
Fuldkommenhed forstod at male og tegne i de andre
Skolers Manér. Navnlig siges hans talrige
Kopier efter Sesshu (s. d.) at vise, at denne
Malers fyndige Stil i særlig Grad har
forekommet ham efterlignelsesværdig, og mange af hans
Billeder ses tydeligt at have Forbilleder hos
ham.
T. er en af de japanske Malere, der har haft
størst Indflydelse paa sine Efterfølgere; hans
Smag saavel som hans Stil dannede Skole, og
mange af hans Elever regnes i første Række
blandt Japans Kunstnere. T. var tillige en stor
Kender af Malerkunstens Historie og var
særlig Ekspert i Læsningen af de gamle Kunstneres
Signaturer. Paa sine Rejser rundt til gamle
Templer i Japan kopierede han i yderst
nøjagtige Tegninger en Mængde mærkelige
Billeder. En stor Del af disse Tegninger findes i
Værket T.-Ringuva, der samledes under hans
egen Ledelse. Et righoldigt Uddrag af disse T.’s
Kopier offentliggjordes i Slutningen af det 18.
Aarhundrede af et Selskab af japanske
Kunstelskere, og denne Udgave er endnu det Værk,
som indeholder de betydningsfuldeste Bidrag til
Kendskabet til den japanske Malerkunsts
Historie forud for 1600. (Litt.: Louis Gonse,
L’art Japonais [1883]; Karl Madsen,
»Japansk Malerkunst« [1885]).
F. de F.
Tanzi [tã’zi], Léon, fransk Maler, f. 1846
i Paris, d. 1913 i Blida. T. var en kendt
Landskabsmaler, hvis »Aften« kom til
Luxembourg-Museet i Paris.
A. Hk.
Tanzimat (arabisk, ɔ: Forordninger) er
Navnet paa den Række grundlovgivende
Bestemmelser, som Sultan Abd-ul-Medjid udstedte
i Aaret 1844 som en videre Udførelse af det
1839 ved Hattisherif’et af Gülhane givne
Reformprogram. T. indeholdt særlig en Del
Forordninger til det stærkt omstridte Spørgsmaal
om de kristne Undersaatters Stilling, men de
naaede aldrig at blive bragte fuldstændig ud i
Virkeligheden. I moderne tyrkisk Sprogbrug
betyder T. Reformer i Almindelighed, som
iværksættes af Regeringen.
J. Ø.
Tao, se Taoisme.
Taoisme, et System af naturfilosofisk Magi,
der har sit Hjemsted i Kina. Ikke blot
Filosoffen Lao-tse (s. d.) og den ham tilskrevne Bog
Tao-te-king indeholder »Tao-kiao« (Læren om
Tao), men ogsaa den af Kon-fu-tse (se
Kung-fu-tse) samlede eller redigerede kanoniske
Bog Yih-king giver det taoistiske System, der
saaledes hører med til den ortodokse kinesiske
Religion og Statslære. Dennes Grundtanke er,
at Himmelens Bevægelse (»Vej«, tao) er
Tilværelsens Princip, og at det er alle Tings
Opgave at leve i Overensstemmelse med denne, saa
meget mere som alle Tings Sjæl eller Livskraft
bestaar af Molekuler af denne store
Verdenskraft. Tao er selv en dualistisk Magt,
sammensat af det mandlige Princip Yang (Varme,
Lys) og det kvindelige Yin (Kulde, og Mørke).
Yang er himmelsk, Yin er jordisk. Alting er en
Blanding af Yang og Yin, selv den menneskelige
Sjæl, hvis højere Substans (schen) er af
himmelsk, den lavere (kwei) af jordisk Oprindelse,
og stedse udsat for at vende tilbage til dette
sit dobbelte Ophav. Denne Tingenes
Sammensætning — og dermed baade Verdens Natur og
Skæbnens Gang — udgranskes gennem et
ejendommeligt Divinationssystem, idet Kræfterne
har aabenbaret sig i de 8 kwan, en Række
Kombinationer af brudte og ubrudte Linier, der
forestiller Verdensaltets Fænomener eller
Indflydelser. I disse Spaadomsruner er den
»stærke« eller hele Linie Yang’s Symbol, medens
den brudte, »svage« forestiller Yin. Saaledes
bliver ___________ (den store Yang) Hede og
Sol, Sommer; ===== ===== (den store Yin) Kulde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
