Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tangspræl - Tangstikling - Tangsyre - Tangurt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammentrykt Legeme, som er beklædt med
smaa Skæl; den udelte Rygfinne indeholder
lutter Pigstraaler; de smalle Bugfinner sidder
foran Brystfinnerne. Hertil hører det
spidshalede Langebarn (L. lampetriformis),
en plettet, 30—40 cm lang Fisk, der er vidt
udbredt i de arktiske Have, men ogsaa
forekommer ned langs den norske Kyst og paa
dybere Vand gennem Østersøen helt ind til
Finland. Navnet Langebarn hidrører fra Fiskens
Lighed i Form med en lille Lange. Slægten
Pholis har et mindre langstrakt Legeme, uden
Skæl. Af dens Arter forekommer
Skyggefisken eller Tangkvabben (norsk) (P.
lævis eller Blennius pholis) hyppig ved Kysten
af Bergens Stift, skønt den ellers har hjemme
ved England, Frankrig, den spanske Halvø og
i Middelhavet; af Farve er den grønlig paa Ryg
og Sider, med mørke og lyse Pletter, under
Bugen hvid; det er en kun 15—17 cm lang Fisk,
der lever mellem Tangbuske nær Kysten og ofte
bliver staaende i Smaahuller eller skjuler sig
under Stene, naar Havet i Ebbetiden trækker
sig tilbage. Slægten T. (Centronotus) har et
langstrakt, sammentrykt Legeme, beklædt med
meget smaa Skæl, et lille Hoved og en lang og
lav Rygfinne, der strækker sig næsten langs
hele Ryggen lige til Halefinnen og bestaar af
lutter korte, men stærke og meget spidse
Rygstraaler. I alle danske Farvande, fra Nordsøen
til langt ind i Østersøen, lever den
almindelige T. eller Tejstefisken (C.
gunellus eller Gunellus vulgaris), der i øvrigt træffes
lige fra den russiske Ishavskyst (og Island) til
Frankrigs Vestkyst; ved Danmark er den
almindelig overalt, langt ind i Østersøen. Den er
c. 20 cm lang og gulbrun; langs hen ad
Rygfinnen har den 9—12 tydelige, afrundede og
sorte Pletter, omgivne af hvidlige Ringe, for
Resten er den utydelig marmoreret. Den
opholder sig nær Landet paa ringe Dybde, under
Stene og mellem Tangbuske. Her ligger den
stille eller bevæger sig kun lidet for at
bemægtige sig de smaa Dyr, der tjener den til
Næring. Paa de Kyster, hvor en betydelig Ebbe
indtræder, bliver den ofte i Ebbetiden liggende
paa det tørre, og man finder den da let ved at
løfte Tangbuske i Vejret eller ved at vælte
Stene. Naar den saaledes overrumples, bevæger
den sig med megen Raskhed og forstaar ofte
ved sin Sprællen at undslippe, hvorved da
ogsaa den Omstændighed, at dens smalle Krop
sætter den i Stand til at trænge ind i de
mindste Kløfter mellem Stenene, kommer den meget
til gode. November—Januar aflægger den sine
Æg mellem tomme Skaller af Østers eller
andre Muslinger og vaager over dem, medens
Udklækningen staar paa. Buskhoved eller
Hornkvabbe (norsk) (Chirolophus ascanii)
har Navn af, at dens Hoved er udstyret med to
Par grenede Hudvedhæng mellem Øjnene;
ogsaa Rygfinnens forreste Del har undertiden
(særlig hos ældre Fisk og mest hos Hannerne)
et Antal i Spidsen buskformet forgrenede
Vedhæng; Farven gulbrun med mørkere Tværbaand
og Pletter og paa Bugen hvidlig. Den kan blive
c. 30 m lang; dens Omraade ligger mellem det
nordlige Norge, Island og Kanalen; i danske
Farvande er den kun taget faa Gange
(Kattegat, Sundet). Søulvslægten (Anarrhichas)
har store Kegletænder i Mellemkæben og
foran i Underkæben og stærke Knusetænder paa
Ganen, Plovskærbenet og bag i Underkæben.
Kroppen er ret langstrakt, og Hovedet har
en kort, but Snude. Bugfinner mangler.
Søulven eller Havkatten (A. lupus)
bliver over 1 m lang og har et temmelig
modbydeligt og afskrækkende Udseende, hvilket især
hidrører fra de mørke, urene Farver, den
slærke Slimafsondring, de store, overmaade
stærkt iøjnefaldende Tænder og den hængende
Bug. Søulven er almindelig ved Grønland,
Island og det nordlige Europa; den findes
jævnlig i det nordlige Kattegat og gaar herfra mod
Syd, særlig i Kattegats dybe Østerrende,
hvorfor den er langt hyppigere i Øresund end i
Bælterne; i den vestlige Østersø er den
undertiden fanget. Den holder sig til Havbunden,
især til Sten- og Klippebund. Den lever af
Krebsdyr, Snegle, Muslinger og Pighude, hvis
Skaller den knuser med sine vældige Tænder.
Legen indtræffer i November til Januar;
Æggene har den betydelige Størrelse af 5,5—6 mm
og aflægges i Klumper paa Havbunden. For
Islands og det nordlige Norges Beboere er den
af Vigtighed som Næringsmiddel. Ved
Finmarken, Island og Grønland lever desuden to andre
Arter, nemlig den plettede Søulv (A.
minor), der er smukt tegnet med talrige runde,
mørkebrune Pletter, og den bredpandede
Søulv (A. latifrons). Til Tangsprælfamilien
hører endvidere Aalekvabben (s. d.).
Ad. J.
Tangstikling (norsk), d. s. s.
Tangsnarre, se Hundestejler, S. 881.
Tangsyre, se Alginsyre.
Tangurt (Kóchia Roth), Slægt af
Salturterne, Urter eller smaa Buske med smalle og mere
eller mindre behaarede Blade. Blomsterne
sidder enkeltvis eller flere sammen i
Bladhjørnerne. Blosteret er næsten kugleformet eller
krukkeformet og har 5 indad bøjede Flige; efter
Fiugtmodningen omgiver det Nødden, og der er
da vokset 5 Vinger ud paa Ryggen af
Blosterbladene. 5 Støvdragere med baandformede
Traade; 2 Ar. Laadden T. (K. hirsuta [L.]
Nolte) vokser i Danmark ved Strandbredder
især paa raadden Tang, men er ret sjælden.
Dens grenede Stængel og kødfulde, i Spidsen
butte Blade er haarede; den er enaarig og
bliver 15—30 cm høj. Blomsterne sidder parvis
i Bladhjørnerne; de fremkommer i
Eftersommeren. Blosterbladenes Rygvedhæng er
tornformet. K. scoparia [L.] Schrad. er enaarig,
25—125 cm høj og opret. Bladene er
liniedan-nede eller linie-lancetdannede og haarede langs
Randen. Blosterbladenes Rygvedhæng er ikke
tornformet, men hindeagtigt. Planten findes
indslæbt paa Ryddepladser nær Byer i
Danmark, men er sjælden. Varieteten trichophila
(Sommercypres) har en meget tæt Vækst
og stor Bladfylde af lange, meget smalle Blade,
der om Sommeren er lysegrønne, men henad
Efteraaret bliver karminrøde. Den dyrkes som
Prydplante paa Friland og i Stue.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
