Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tamworth-Svin - Tam-Æsel - Tan - Tana (Herred) - Tana (Elv) - Tana (Sorenskriveri)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tamworth-Svin, se Svineracer.
Tam-Æsel, se Æsel.
Tan, se Bogoras.
Tana, Herred, Tana Sorenskriveri, Vadsø
Politidistrikt, Finmark Fylke. 1859 km2 med
(1920) 1480 Indb. Det udgøres af T. Sogn af T.
Præstegæld og omgives af Herrederne
Berlevaag, Gamvik, Vardø, Nord Varanger, Nesseby,
Polmak og Lebesby; det grænser mod N. til
Nordishavet. — Herredet ligger paa begge
Sider af den brede Tanafjord, der fra
Nordishavet trænger mod S. og skærer sig ind i
Landet i en Længde af 62 km; ved denne og
ved Tana Elv deles Herredet i to Afsnit. Den
Ø. f. Tanafjorden liggende Del, der udgør den
nordvestre Del af Varangerhalvøen, er opfyldt
af Fjelde, der her som de fleste Steder inden
for Herredet har de for Finmarken
karakteristiske Former, forholdsvis flade ell.
bølgeformede i Højden, hvor de danner mægtige, øde
Fjeldvidder, og stejlt affaldende mod Havet
(Næringer), med en Gennemsnitshøjde af 4—600 m
ell. lavere. Bl. de betydeligste Fjelde kan Ø. f.
Tanafjorden nævnes det stejle Tanahorn (269 m)
ved Kysten, Rubbedalshøgda (429 m), der gaar
over i Baasnæringen, Stangenestind (724 m),
Leirpollfjeld (557 m), m. fl. Afsnittet V. f.
Tanafjorden udgør den østlige Del af den store
Halvø mellem Langfjorden og Vestertana. —
Herredet er gennemskaaret af mange til Dels
betydelige Dalfører og Vasdrag; Hoveddalføret
er Tanadalen med den mægtige Tana (s. d.).
Tanadalen tilhører Herredet i en Længde af
38 km fra S. til N., fra Seida til Tanas Udløb
i Fjorden; det er et aabent, bredt Dalføre, med
adskillig dyrkbar Mark og Skov, særlig i
Dalens nedre Del, hvor T. Kirke ligger ved Elvens
Udløb. Det dyrkbare Areal er ikke af stor
Udstrækning og er væsentlig knyttet til
Dalstrøgene og enkelte Punkter ved Kysten. Af Arealet
er 6,13 km2 Ager og Eng, 1,55 km2 Udslaatter,
338,8 km2 Skov; Resten er Udmark, Fjeld, Myr
og Vand. Bebyggelsen er udelukkende knyttet
til Kysten og Tanaelvens Bredder samt den
nedre Del af Julelvens Dalføre (Leirpollen).
Bebyggelsen er tættest og bedst langs Tanaelven,
særlig omkr. Kirken, hvor den med et
Fællesnavn kaldes Langnes. Her er Kirkested,
Landbrugsskole og Fylkeskole. Korn kan ikke
dyrkes i Herredet, hvorimod Kartofler avles;
Fædriften spiller en betydelig Rolle.
Hovednæringsvejen er for dette Herred som overalt i
Finmarken Fiskerierne, særlig Deltagelsen i de
store Havfiskerier, og her som andensteds
drives om Sommeren livlig Tuskhandel med de
russiske Opkøbere. Udbyttet af Fiskerierne
var 1918 32700 Kr. Tidligere har Hvalfangsten
haft stor Betydning for dette Herred, hvor der
var flere Trankogerier, indtil Fredning af
Hval 1903 besluttedes for 10 Aar fra 1905 at
regne og siden har fortsat. — Af
Herredets Kommunikationer er den vigtigste dets
gode Dampskibsforbindelser; desuden findes
en Lokalrute Vardø—Tana—Mehavn med en
Mængde Anløbssteder. Hovedvej er anlagt
langs Tana fra Kysten til Seida, hvorfra
den fortsætter gennem Nesseby til
Varangerfjord. En vigtig Kommunikation danner Tana,
overalt farbar med Baad, særlig for
Forbindelsen med Karasjok. Antagen Formue 1922 var
1285000 Kr og Indtægt 768000 Kr.
(N. S.). M. H.
Tana, det nordlige Norges største Elv,
dannes ved Sammenløbet af Anar Jokka og Karas
Jokka. Anar Jokkas vigtigste Tilløb er Skiettsam
Jokka og Karas Jokkas vigtigste Tilløb Jes
Jokka. Skiettsam Jokka, Anar Jokka og T.
indtil lidt oven for Polmak Kirke danner Grænse
mellem Norge (Finmarken) og Finland; neden
for Polmak er T. en helt norsk Elv. Fra
Skiettsam Jokkas øverste Kilde til T.’s Udløb i
Tanafjorden er c. 310 km, hvoraf c. 120 km tilhører
Anar Jokka med Skietsam Jokka og c. 190 km
selve T. Skietsam Jokkas øverste Del ligger kun
400 m o. H., saa gennemsnitlig har Elven
indtil dens Udløb i Havet kun et Fald af c. 1,3 m
pr. km. Selve T. er gennemgaaende en mægtig,
som Regel bred, men ikke synderlig dyb Elv,
der flyder temmelig rolig. Nedslagsdistriktet er
15690 km2, hvoraf 10880 km2 i Norge. Dens
største Fos er Storfossen, noget oven for
Polmak Kirke, men selv denne — egl. et
temmelig langt og stærkt Stryk — er dog ikke større,
end at den af rigtig øvede Folk som Regel kan
befares med Baad, om end dette her altid er
forbundet med store Vanskeligheder. De Elve,
hvoraf T. dannes, har gennemgaaende et
mindre roligt Løb, naar undtages Karas Jokka
neden for Sammenløbet med Jes Jokka, idet
Elven, som paa denne Strækning passerer
Karasjok Kirkested — (1920) 309 Indb. med 63
Bosteder —, her rinder meget rolig. Det lader sig
imidlertid gøre at benytte Baad helt fra
Tanafjorden gennem T. og Anar Jokka samt dennes
lille Bielv Njullas Jokka helt op til den
sidstnævntes øverste Kilde. Herfra kan man, ved at
trække Baaden et ganske lille Stykke over Land,
komme over i den finske Elv Käkkälö Joki,
som er en Bielv til Ounas Joki, der igen er en af
Kemielvens Hovedtilløb. Paa denne Maade lader
det sig gøre at benytte Baad helt fra
Tanafjorden til den bottniske Bugt, om end en saadan
Rejse selvfølgelig frembyder mange
Vanskeligheder. Man har nu begyndt at anvende
Paahængsmotor til Elvbaadene. — T.’s Dalføre er
temmelig bredt og begrænset af ikke synderlig
høje Fjelde, der for en stor Del er skovklædte;
i den nedre Del hovedsagelig Birk, længere
oppe for en væsentlig Del Fyr. Anar Jokkas og
Karas Jokkas Dalfører er for største Delen
trangere; men ogsaa disse er, naar de øverste
Partier undtages, som Regel skovklædte, for en
stor Del med Fyr. Langs T. findes en Del
spredtliggende Bebyggelse. Agerbrug findes ikke;
dog træffer man enkelte Steder nogle smaa
Kartoffelagre, hvorhos her som Regel er en rig
Græsvegetation. Saavel ved Karasjok Kirkested
som paa et Par Steder i den nedre Del af T.
findes enkelte Haver, der, naar Forholdene
tages i Betragtning, maa betegnes som meget
bemærkbare, idet man her kan træffe Planter,
som man næppe ventede at finde saa langt
mod N.
(P. N.). M. H.
Tana, Sorenskriveri, Finmark Fylke, er
16545,9 km2 med (1920) 8373 Indb. Det
omfatter Herrederne: Karasjok, Lebesby, T.,
Berlevaag, Gamvik, Nesseby og Polmak. Det hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
