Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Talánti-Kanalen - Talar - Talassio - Talassoterapi - Tala'ut - Talavera de la Reyna - Talazac, Jean Alexandre - Talbot, William Henry Fox - Talbot - Talbotske Linier - Talbot's Ovn - Talbottypi - Talca - Talcahuano - Talchirgruppen - Talcott, Andrew - Talcum - tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fastlandet, strækker sig fra Chalkis mod SØ. til
Indløbet til Lamia-Bugten mod NV. og danner
et aflangt Bassin, der er 75 km langt og indtil
23 km bredt.
(H. P. S.). N. H. J.
Talar (lat.), opr. Betegnelse for den lange
Tunika i den senere romerske Periode, nu for
Præstens Embedsdragt.
A. Th. J.
Talassio, romersk Guddom svarende til
Grækernes Hymenaios. Han anraabtes, naar
Brudetoget naaede det ny Hjem. Et Sagn
fortalte, at han havde været en af Deltagerne i
Sabinerindernes Rov.
H. A. K.
Talassoterapi, se Fysioterapi.
Tala’ut, Gruppe af smaa, til det
nederlandsk-indiske Regentskab Menado paa Celebes hørende
Øer, NØ. f. Sangir-Øerne, bestaar af Øerne
Karkelong, Salibabu (Lirong) og Kabruang, 925
km2 store med 5000 Indb., der dyrker den
frugtbare Jordbund godt og driver rigt Fiskeri.
M. V.
Talavera de la Reyna [tala’wæra-ðæ-la-
’ræ^ina], By i Mellemspanien, Provins Toledo,
ligger 64 km VNV. f. Toledo 351 m o. H. paa
højre Bred af Tajo og ved Banen fra Madrid
til Lissabon. (1920) 11500 Indb. T., der ligger
i en frugtbar og velbefolket Sletteegn, er en
gammel By med snævre og krumme Gader.
Over Tajo fører en 65 m lang Bro, der hviler
paa 25 Buer. Af Bygninger fremhæves et Par
Kirker, af hvilke den smukke Valfartskirke, der
er opført i Renaissancestil og har et
undergørende Madonnabillede, spiller en Hovedrolle
i den bekendte Folkefest, Las Mondas de T.,
der afholdes 6 Dage efter Paaske. Yderligere
har T. Rester af romerske og arabiske Taarne
og Porte, og den var tidligere berømt for sin
Silkeindustri. Nu drives en Del Tilvirkning af
Fajance, Guld- og Sølvvarer, Hatte, Klæde samt
Sæbe og Fernis. I Oldtiden hed T. Talabriga.
27.-28. Juli 1809 sejrede Englænderne under
Wellington over Spanierne og Franskmændene
under Kong Josef.
(H. P. S.). C. A.
Talazac [tala’zak], Jean Alexandre, fr.
Operasanger, Tenor, f. i Bordeaux 16. Maj
1853, d. i Paris 27. Novbr 1892, gennemgik
Paris-Konservatoriet og debuterede 1877 paa
Opéra comique, hvortil han forblev knyttet, og
hvor han i de flg. Aar kreerede de store
Tenorpartier bl. a. i Jean de Nivelle, Manon, Lakmé.
S. L.
Talbot [’tå.£bət], William Henry Fox,
eng. Fysiker, f. Febr 1800, d. 17. Septbr 1877 i
Lacock Abbey ved Chippenham, opfandt 1839
foto-lysfølsomt Papir. (Se Talbottypi).
C. E. A.
Talbot [’tå.£bət], se Shrewsbury.
Talbotske Linier [’tå.£bətskə-] kalder man
efter Opdageren visse mørke Striber, der i
omtr. lige store indbyrdes Afstande viser sig i
et sammenhængende Spektrum (se
Spektralanalyse), naar man mellem Øjet og
Spektroskopets Okular indskyder en tynd,
gennemsigtig Plade, f. Eks. et tyndt
Mikroskop-Dækglas, saa det omtr. dækker Halvdelen af
Pupillen. Glassets Rand skal helst være
parallel med Spalten, og det maa skydes ind fra
den violette Side af Spektret. Linierne, der
ikke har noget med Spektrallinier at gøre,
skyldes Interferens mellem de Straaler, der
gaar gennem Glasset, og de, som gaar udenom.
Et ledsagende Bøjningsfænomen gør Striberne
usynlige, hvis man skyder Glasset ind fra
Spektrets røde Side.
(K. S. K.). H. M. H.
Talbot’s Ovn [’tå.£bət], se
Martinprocessen.
Talbottypi [’tå.£bət], en Metode til
Fremstilling af fotografiske Negativer, opfundet og
offentliggjort af Fox Talbot 1841. Den kaldtes opr.
Kallotypi. T. lod et Stykke Papir svømme først
paa en Jodkaliumopløsning og derefter paa en
Sølvnitratopløsning. Paa Papirets Overflade
dannedes herved Jodsølv. Dette lysfølsomme
Papir belystes i et fotografisk Kamera, og det
dannede, latente Billede fremkaldtes med en
Blanding af Gallussyre- og Sølvnitratopløsning.
Det færdige Negativ kunde kopieres paa andet
lysfølsomt Materiale i Modsætning til
Daguerreotypiet, der ikke kunde kopieres.
Talbottypien er Grundlaget for den nu anvendte
Fotografi.
C. E. A.
Talca, Prov. i Chile, strækker sig fra
Stillehavskysten over Kystcordilleren og den
chilensiske Længdedal til Kammen af den høje
Vestcordillere, hvor Cerro del Campanario naar en
Højde af 3996 m. Rio Malaquita danner næsten
hele Vejen Nordgrænsen, Rio Maule
Sydgrænsen. 10006 km2 med (1920) 133957 Indb. Der
drives Kvægavl og Agerbrug, til Dels med
kunstig Vanding. Hovedstaden T. (San Augustino
de T.) ligger ved Rio Claro, 102 m o. H., og
har (1920) 36079 Indb., Tilvirkning af Ponchos
og Ulddækkener.
M. V.
Talcahuano [talka’wanå], Havneby i Prov.
Concepción, Chile, med (1920) 22000 Indb., har
en god Havn med Dokker og Værfter og er et
vigtigt Udskibningssted for Hvede. T. er Chiles
Krigshavn.
M. V.
Talchirgruppen, se
Talschergruppen.
Talcott [’tå.£kət?], Andrew, amer. Ingeniør
f. 20. Apr. 1797 i Glastonbury, Conn., d. 22.
Apr. 1883 i Richmond Va., var til 1836 ansat
ved U. S. Corps of Engineers; senere var han
som Civilingeniør beskæftiget med Anlæg af flere
Jernbaner, bl. a. i Mexiko. 1883 fandt T.
uafhængig af P. Horrebow (s. d.) den efter ham
benævnte Metode at bestemme et Steds Polhøjde
ved at benytte to Stjerner, som kulminerer lige
langt fra Zenit, den ene S. f., den anden N. f.
(Litt.: T. Talcott, Notes on Talcott’s
Method of determining terrestrial latitudes [1919]).
J. Fr. S.
Talcum, se Talk.
tale vil sige den Virksomhed eller det
Arbejde, der gaar ud paa at meddele sig til andre
ad mundtlig Vej. At dette er et Arbejde, bliver
man sig under normale Forhold ikke bevidst;
men i Tilstande af stærk Træthed eller
Nedtrykthed, under stærk Paavirkning af
Alkohol eller Tobak o. l. mærker man, at det ikke
gaar saa let at t., Ordene indfinder sig ikke
villigt, man bygger sine Sætninger kejtet,
Ordene eller de enkelte Lyd »slaar Sludder« for
en o. s. v. For rigtig at t. (og endnu mere for
at t. rigtigt eller godt) kræves der en nøjagtig
og øjeblikkelig Samvirken af en hel Mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
