Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tai-Tsung - Taiwan - Tajapuru - Tajo - Takahira, Kogoro - Takamahak - Takamatsu - Takanen, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Søn af Li-Jüan, Hertug af Tang. Efter
en flerhundredaarig Opløsningsperiode havde
et nationalt Dynasti Sui (589—617) paa ny
samlet hele Kina til eet Rige. Allerede under
Dynastiets anden Hersker Jang-Ti (605—17)
begyndte Riget paa ny at opløses, og Li-Jüan og
hans Søn gjorde Oprør og afsatte Kejseren.
Efter først at have indsat et Par Skyggekejsere,
blev Li-Jüan selv Kejser under Navnet
Kao-Tsu (618—26) og grundede dermed
Tang-Dynastiet (618—907), et af Kinas mest nationale
Herskerhuse. 626 nedlagde Kao-Tsu
Kejserværdigheden og efterfulgtes af Sønnen under
Navnet T. Denne var en dygtig Feltherre og kraftig
Regent, en af Tang-Dynastiets betydeligste
Herskere. Udadtil genvandt han Han-Dynastiets
Magtomraade, og indadtil skaffede han Ro for
Smaastaternes uendelige indbyrdes Krige. De
endnu uafhængige Stammer paa Kinas Sydkyst
indlemmedes i Riget, og mod Vest naaede dets
Grænser til det kaspiske Hav. I det nuværende
kinesiske Turkestan oprettedes 4
Statholderskaber, og kinesisk Overhøjhed udstraktes over
Vestturkestan, Khorasan og Nepal. Den
byzantinske Kejser Theodosios sendte 643 et
Gesandtskab til T. i Tsjang-an-fu. Derimod førte et
Felttog mod Korea i Slutningen af hans
Regeringstid ikke til noget Resultat. De kinesiske
Historieskrivere giver et straalende Billede af Livet
ved T.’s Hof i Tsjang-an-fu. Der modtoges
Gesandter fra Byzans, Kaliferne i Damaskus,
indiske o. a. Fyrster, og fra talrige Tributstater
bragtes Afgifter og Gaver. Lærde, Kunstnere og
Digtere færdedes ved Hoffet. Talrige Fremmede
tog Ophold baade i Hovedstaden og i de store
Handelsbyer, hvor der ifølge arabiske
Rejsendes Beretninger herskede stor Velstand gennem
den livlige Handelsomsætning. De store
Religioner Buddhisme, Islam og Kristendom fik Indpas
mange Steder. Saaledes var Kina endnu ikke
da det lukkede Land, det senere blev, men stod
i vid Udstrækning aabent for fremmed
Indflydelse af mangfoldig Art. (Litt.: H. A. Giles,
Chinese Biographical Dictionary [1897];
»Helmolts Weltgesch.«, Bind I [1913]; Wilhelm
Schüler, »Abriss der neueren Gesch.
Chinas« [1912]).
F. de F.
Taiwan, 1) ældre Navn paa Byen Tainan
(s. d.). 2) Det officielle Navn for den japanske
Ø, som af Europæerne kaldes Formosa.
M. V.
Tajapuru [tåзa-]. Arm i Amazonflodens Delta,
som under stærke Forgreninger gaar fra
Amazon-Flodens Hovedarm mod S. indtil den, delt
i mange Arme, falder ud i Æstuariet Rio Pará.
Ø. f. T. ligger den store Ø Marajo.
M. V.
Tajo [takå], portugisisk Tejo [’tæзu] (fransk
Tage, lat. Tagus), den længste Flod paa den
Pyrenæiske Halvø, udspringer i det østlige
Spanien i Provinsen Teruel i en Højde af 1610 m
o. H. paa Bjergmassivet Muela de San Juan,
hvor ligeledes Guadalaviars, Jucars og Cabriels
Kilder befinder sig, og strømmer med vestlig og
sydvestlig Retning gennem Spanien og
Portugal til det Atlantiske Ocean. Først flyder T. med
nordvestlig Retning ind i Provins Guadalajara
og langs Sierra de Albarracin, beskriver en
Bue om Serrania de Cuenca og vender sig mod
SV. ud over den øde nykastilianske Højslette,
hvor den berører Provinserne Madrid og
Cuenca og gennemstrømmer den frugtbare Egn om
Aranjuez. Efter at have optaget N. fra Jarama,
der dannes ved Sammenløb af Henares,
Manzanares og Tajuna, begynder T.’s Mellemløb, der
med vestlig Retning forløber gennem de
spanske Provinser Toledo og Caceres. Ved Toledo
gennembryder T. i en dyb og vildt kløftet Slugt
en Granitudløber fra Montes de Toledo og
flyder derefter gennem et Sletteland indtil
Talavera de la Reyna, i Nærheden af hvilken By
den N. fra optager Alberche. I den østlige Del
af Caceres løber Floden mellem indtil 325 m
høje Granitvægge i et dybt Bassin, over hvilket
fører den 190 m lange og 34 m høje Bro ved
Almaraz. I den mellemste Del, hvor den
optager de N. fra kommende Tietar og Alagon,
har den sandede, ensomme Bredder, der hist og
her dækkes af Egeskov; længere mod V., hvor
den paa en Strækning danner Grænsen til
Portugal, begynder dens nedre Løb, hvor T. faar
Karakter af en bredere, roligere flydende Strøm.
I Portugal flyder T. et Stykke paa Grænsen af
Provinserne Beïra og Alemtejo og til Slut
gennem Estremadura. Ved Portas de Rodäo
vender T. sig mod SV., optager N. fra Zezere og
deler sig efter at have passeret Santarem i 2
Arme, Tejo nova og Mar de Pedro, der
omslutter Øen Lizirias do Tejo, et lavt,
marskagtigt Deltaland, der ved Diger beskyttes mod
Floden og gennemskæres af talrige Kanaler. I
den østlige Arm, Mar de Pedro, udmunder
Zatas eller Sorraia. Begge Arme munder forenede
i den 30 km lange og indtil 12 km brede Bugt
ved Lissabon, der er berømt for sin Skønhed
og danner en af de rummeligste, dybeste og
sikreste Havne i Verden. Mod V. staar denne
i Forbindelse med Oceanet gennem den 7,4 km
lange og 1,6—3,1 km brede Ria ell. Entrada
do Tejo, over hvis vestlige Munding der
ligger en Sandbarre, men som i øvrigt er dyb nok
for de største Skibe. T. har en Længde af 1006
km, hvoraf 731 km i Spanien, og afvander 79160
km2, hvoraf 54860 km2 er spansk Omraade.
Faldet er i Spanien stærkt, og
Strømsnævringer og Hvirvler hyppige. Sejlbare for Flodskibe
er kun de nedre 130 km til Abrantes. Større
Skibe kan gaa til Santarem, der ligger, hvor
Virkningerne af Ebbe og Flod ophører. For
Portugal alene spiller T. en Rolle og har stedse
været af stor Vigtighed;, men mellem Spanien
og Portugal har den aldrig kunnet danne en
Forbindelsesvej. Ikke engang til kunstige
Vandingsanlæg har dens Vand i synderlig Grad
kunnet anvendes i Spanien som Følge af, at den
i Reglen har sit Forløb i en smal slugtagtig
Rende.
(H. P. S.). C. A.
Takahira, Kogoro, japansk Ambassadør i
Washington, 2. Fredsunderhandler i Portsmouth
1905.
Takamahak, se Calophyllum.
Takamatsu, Havnestad ved Nordkysten af
den jap. Ø Shikoku, tidligere Hovedstad i
Provinsen Sanuki, med (1920) 46550 Indb.
M. V.
Takanen, Johannes, finsk Billedhugger,
f. 8. Decbr 1849 i Vederlaks Sogn (Viborg Len),
d. 30. Septbr 1885 i Rom. T., en fattig
Husmandssøn, fik (efter Tegneundervisnnig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
