Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tagdækning - tage - tage op - Tages - Tagetes - Tagfløj - Taggbregne - Taggesims - Taggeskulpe - Taggia - Taggmakrel - Tagharma - Tagil - Tagkonstruktioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bly, Jern, Bølgeblik, Zink), Pap, Filt, Bitumen
og Asfalt, Træ, Straa og Rør.
(E. S.). C. B-r.
tage bruges i flere Forbindelser i
Sømandssproget, f. Eks. t. mod Stød: med
Baadshagen, naar en Baad lægger til langs
Skibssiden ell. Bolværk; t. Sur ell. Rovs: et Tov
ell. Ankerspillet siges at t. Sur ell. Rovs, naar
Kraften, der gaar paa dem, er større end den
Kraft, hvormed der holdes igen; t. et Skib,
erobre det; t. Farten fra et Skib, stoppe
Skibet; t. Grunden, røre ved Grunden; t.
Reb ind, rebe; t. Vand over, Søen gaar
ind over Skibet; t. Vinden fra et Skib
er at løbe saa tæt paa Luvsiden af et andet
Skib, at Vinden ikke kan komme til at virke
paa dettes Sejl.
C. B-h.
tage op betegner i Jagtsproget, at Støveren
har fundet Vildtets Spor.
S. F.
Tages [-gæs], mytisk Personlighed, der bl. a.
omtales i Ovid’s Metamorfoser. Det hedder, at
han var Søn af Genius Jovialis, Dattersøn af
Juppiter, og at han i Skikkelse af en Dreng
fremstod af en dyb Plovfure, som en Plovmand
drog i Omegnen af Tarqvinii i Etrurien. Alle
Etrurere strømmede sammen om ham, og han
lærte dem den Spaadomskunst
(Haruspex-Kunsten), som siden dreves i Etrurien og derfra
overførtes til Rom. Straks efter døde T., men
hans Ord bevaredes i hellige Bøger.
H. A. K.
Tagetes L., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), Urter med modsatte, fjerdelte eller
sjælden helrandede Blade og smaa til store
Kurve, hvis Blomster er orange ell. gule;
Svøbet er sambladet og har ligesom Bladene
gennemskinnende Oliekirtler; Frugterne er svagt
stribede, Fnokken bestaar af 5—6 Skæl. C. 20
Arter i de varme Dele af Amerika. Flere
dyrkes i Haver under Navn af Fløjlsblomst;
alle er enaarige og stammer fra Mexiko. T.
erectus L. har kølleformet fortykkede
Blomsterskafter og klokkeformet Svøb; T. patulus
L. har lidt fortykkede Skafter og cylindrisk
Svøb.
A. M.
Af denne enaarige Sommervækst dyrkes en
Mængde Varieteter i Haverne. T. erecta flore
aurantiaco pleno med guldgule Blomster og T. e.
fl. pl. sulphureus med svovlgule Blomster
bliver 80—100 cm høje og egner sig bedst til
Plantning paa Rabatter og i Udkanten af
Busketter. T. patulus fl. pl. aureus, guldgul, T. p.
fl. pl. pulchra, orangegul med brun Skattering,
T. p. fl. pl. ranunculoides, tætfyldte brune
Blomster og T. p. fl. pl. striatus, gul- og brunstribet,
bliver 40—60 cm høje og anvendes til
Blomsterbede. Til Indfatning anvendes særlig T. p.
nanus bicolor (Légion d’honneur); Blomsten er
ikke fyldt, guldgul med en fløjlsbrun Plet paa
hvert Kronblad; ligeledes T. signatus pumila
med orangegule Blomster; begge er meget
rigtblomstrende og kun 20—30 cm høje. Frøet af T.
saas i April—Maj paa kold Bænk; Planterne
udtyndes og udplantes først i Juni paa
Blivestedet.
(L. H.). P. F.
Tagfløj, d. s. s. Vindfløj, se Fløj.
Taggbregne, se Polystichum.
Taggesims er Benævnelsen for en Bygnings
Gesims nærmest Taget.
C. B-r.
Taggeskulpe, se Takkeklap.
Taggia [’tad.зa], By i det nordvestlige
Italien, Provins Porto Maurizio, ligger 8 km ØNØ.
f. San Remo ved Floden T., der 4 km fra
Byen falder i det Liguriske Hav, samt ved
Banen Genova—Ventimiglia. (1911) 5490 Indb. T.
har en Kirke med Malerier fra 15. Aarh., et
Gymnasium samt en mindre Havn og driver
Vin- og Olivenavl samt Udførsel af
Bygningssten.
(H. P. S.). C. A.
Taggmakrel (norsk), d. s. s.
Hestemakrel; se Makrelfisk, S. 457.
Tagharma, 7899 m høj Top i Pamir.
Tagil [tagi£], Flod i det østlige Storrusland
Guvernement Jekaterinburg, udspringer paa
Østsiden af mellemste Ural, strømmer Nord
paa gennem en Længdedal, bøjer derefter mod
Ø. og udmunder i højre Bred af Tobols Biflod
Tura. T. er 275 km lang og passerer
Minebyerne Verchne-Tagilsk og Nishne-Tagilsk.
(H. P. S.). N. H. J.
Tagkonstruktioner gøres dels af Træ, dels
af Jern, dels af en Blanding af begge (se
Jernkonstruktioner) eller af
Jernbeton. Det enkleste Trætag bestaar af
vandrette Bjælker, der hviler paa Murlægter,
slanke Stykker Tømmer, som er anbragte paa
de bærende Mure; i hver af Bjælkernes Ender
nedtappes et Spær, og disse, som mødes
foroven i Kippen, Tagryggen, danner to og to et
Spærfag. Ved større Bredde eller Dybde af
Huset indsættes mellem Spærene een eller flere
vandrette Bjælker, Hanebjælker; et
Spærfag med Hanebjælker kaldes et Bindt. Ved
store og især høje Tagværker maa der
endvidere sørges for et Længdestyr, som
tilvejebringes ved Hjælp af Skraalægter
(Svertlægter), der sømmes paa Spærenes
Underside i skraa Retning. Til yderligere Støtte for
Tagværket anbringes Stole, lette
Dragerværker, som særlig støtter Hanebjælkerne, hvor
disse er for lange til at bære sig selv. I
Tagstolen anbringes Vinkelbaand paa langs og paa
tværs til Længde- og Sidestyr; Bagvæggen i et
Halvtag er en Slags Tagstol. Naar man ønsker
forøget Plads i Loftsrummet under Taget,
hæver man dette et Stykke op over Bjælkelaget
og anbringer smaa lodrette Stolper mellem
Bjælkerne og Spærene; dette kaldes et
Trempeltag; i Reglen forstærkes denne
Konstruktion ved Anbringelse af Skraabaand mellem
Spærene og Bjælkeenderne og ved Forbindelse
af Skraabaandene og Spærene ved Hjælp af
Tænger. En anden T. af Træ er de saakaldte
Aasetage; Spærene kæmmes her paa
vandret liggende Stykker Tømmer, Aase, der atter
bæres af sværere Hovedbindter, som anbringes
med større eller mindre indbyrdes Afstand med
solid Understøttelse. Aasene danner altsaa en
Slags Dragere for Spærene og Hovedbindterne
atter for Aasene. En saadan T. bruges især til
store Tagværker eller, hvor Bjælkeværk og Tag
skal hvile paa Ydermurene alene, og man
anvender da hyppig mere eller mindre
sammenfatte Hængeværker (s. d.) til at bære
Bjælkerne oppe. Naar man ønsker, at Taget
og Rummet derunder skal danne en Helhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
