Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tacitus, Publius Cornelius - tacitus consensus - Tackjärn - Tacna - Tacna-Arica-Konflikten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa anerkendes, at han redelig stræber efter
at fortælle Sandheden og ogsaa har bygget sine
Skildringer paa gode Kilder, saa har den
Stemning, hvormed han saa paa Fortiden, dog ofte
kastet et stærkt farvet Lys over de fremstillede
Begivenheder. T.’s Stil udmærker sig i hans
historiske Værker — anderledes end i Dialogus
de oratoribus — ved korte, knappe, stærkt
pointerede Sætninger og er ikke fri for at virke
noget affektert, men gør paa den anden Side
ogsaa et værdigt og alvorligt Indtryk. — T.’s
Værker er udgivne af Gronovius (Amsterdam
1672 o. oft.), Bekker (Leipzig 1831), Orelli (2.
Udg. Zürich og Berlin 1859—95), Halm (2 Bd
4. Udg. Leipzig 1884) og Nipperdey (4 Bd,
Berlin 1871—76). Specialudgaver af Dialogus de
oratoribus ved Peterson (Oxford 1893),
Gudeman (Boston 1894), John (Berlin 1899) og
Andresen (4. Opl. Leipzig 1918, Agricola ved Kritz
(3. Udg. Berlin 1874), Schoene (Berlin 1889),
Furneaux (Oxford 1898) og Gudeman (Boston
1899 og Berlin 1902), Germania ved
Müllenhoff (Berlin 1873), Pais (Torino 1890), Furneaux
(Oxford 1894), Wolff (3. Opl. Leipzig 1915) og
Zernial (2. Udg. Berlin 1897), Historiæ ved
Heraeus (4. Udg. Leipzig 1885—99), Wolff
(Berlin 1886—88) og Spooner (Lond. 1891), Annales
ved Nipperdey (2 Bd 9. og 5. Udg. Berlin
1892), Draeger (6. Udg. Leipzig 1894) og
Furneaux (Oxford 1891—96). Dansk Oversættelse
af Dialogus ved Baden (Kbhvn 1802), Annales
og Historiæ ved Hovgård (3 Bd Kbhvn
1885—89), Agricola og Germania ved Lefolii (Kbhvn
1901—02). Norsk Overs. af Agricola ved
Ottesen (Oslo 1870) og Germania ved Hammer
(Skien 1865). Lexicon Taciteum af Gerber og
Greef (Leipzig 1877—1903). (Litt.: E. P.
Dubois-Guchan, Tacite el son siècle [2. Bd
Paris 1861]; G. Boissier, Tacite [Paris
1903]).
H. H. R.
tacitus consensus (lat.). stiltiende Samtykke.
Tackjärn er det sv. Ord for Raajern.
Tacna [’takna], den nordligste Provins i
Chile, 24758 km2 med (1920) 38912 Indb. I
denne Provins mangler Kystcordilleren, og
umiddelbart inden for Kysten hæver Landet sig til
en 700—900 m høj Slette, og inden for denne
rejser Vestcordilleren sig som en vældig Mur,
kronet af høje Vulkaner, hvoriblandt Pico de
Tacora. Klimaet er overordentlig tørt,
Vegetationen ørkenagtig, og Floddalene fører kun
Vand, naar det er Regntid i Cordilleren, og
kun efter heftige Regnskyl naar de Havet. Der
udvindes Kobber, Sølv og Tin. Dernæst har
Kvægavl og lidt Agerbrug med kunstig
Vanding Bet. Hovedstaden T. (San Pedro de T.)
ligger ved Rio de T., har (1920) 14000 Indb.
og er med Jernbane forbundet med
Havnestaden Arica.
M. V.
Tacna-Arica-Konflikten. Artikel 3 i den
Fredstraktat, der 20. Oktbr 1883 sluttedes i
Ancon mellem Chile og Peru, bestemte, at
Provinserne Tacna og Arica, som Chile havde
besat under Krigen, fortsat skulde være i Chiles
Besiddelse og staa under chilensisk Lov og Ret i
10 Aar fra Traktatens Ratifikation, hvorefter
det ved Folkeafstemning skulde afgøres, om de
to Landsdele definitivt skulde blive under Chiles
Herredømme eller udgøre en Del af Perus
Territorium. Den Magt, der endeligt erhvervede
Provinserne, skulde betale den anden 10 Mill.
Sølvpesos. Folkeafstemningen fandt imidlertid
aldrig Sted, og 1922 enedes Peru og Chile om
at overlade de Forenede Staters Præsident
(Harding) at afgøre Tvisten ved inappellabel
Voldgift. Under Proceduren gjorde Chile
gældende, at Tiaarsfristens Udløb ikke forpligtede
det til at tilbagegive Provinserne, inden
Afstemningen havde fundet Sted og var faldet ud til
Fordel for Peru. Omvendt hævdede Peru, at det
kun havde overladt de to Landsdele i Chiles
Besiddelse, men bevaret Suveræniteten, som det
kun vilde have mistet, dersom der i 1894 var
afholdt en Folkeafstemning og Resultatet blevet
til Gunst for Chile. I sin Kendelse af 9. Marts
1925 bestemte Præsidenten (Coolidge), at det i
Ancontraktaten omtalte Plebiscit paa nærmere
angivne Vilkaar skulde iværksættes under
Ledelse af en Kommission bestaaende af en af de
Forenede Stater udnævnt Formand og af en
chilensisk og en peruansk Delegeret. Kendelsen
indeholdt endvidere Bestemmelser om
Betalingen af de 10 Mill. Pesos og om de omstridte
Provinsers Grænser, der var geografisk urigtigt
angivet i Traktaten af 1883.
Mod denne Afgørelse indvendte den
peruanske Regering bl. a., at Afstemningens
Fastsættelse beroede paa en urigtig engelsk
Oversættelse af Ancontraktatens Forskrift om
Folkeafstemningens Afholdelse efter 10 Aars Forløb,
idet Ordene »expirado este plazo« var oversat
ved Udtrykket »efter Udløbet af denne Frist«,
medens de betød »ved Udløbet af denne Frist«,
saaledes at Chiles lovlige Besiddelse var ophørt
ved Fristens Udløb i 1894, da ingen Afstemning
dengang havde fundet Sted. Denne og andre
Indvendinger blev dog afvist. Til Formand for
Plebiscitkommissionen udnævnte Præsidenten
General Pershing, men da det hverken lykkedes
ham eller hans Efterfølger, General Lassiter, at
tilvejebringe Grundlag for en betryggende
Afstemning i de to Provinser, hvor Chile, til Dels
ved voldsomme Midler, under sit mangeaarige
Herredømme havde søgt at fortrænge de
peruanske Indbyggere, af hvilke de tilbageværende
nægtede at lade sig optage paa Stemmelisterne,
saaledes at Afstemningen maatte opgives,
foreslog de Forenede Staters Udenrigsminister
(Kellog) 15. April 1926, at Tacna og Arica enten
skulde gøres til en neutraliseret Stat eller mod
Vederlag overdrages til en tredie Magt,
hvorved tænktes paa Bolivia, der ved den
ovennævnte Krig var blevet afskaaret fra Adgangen
til Havet. I Decbr 1926 forelagde den
nordamerikanske Regering et nærmere udformet
Forslag om Overdragelse til Bolivia af de to
Omraader, dog saaledes, at Forbjerget Morro of
Arica skulde stilles under en international
Kommission, og Arica gøres til Frihavn med
ligelig Behandling af Bolivia, Chile og Peru.
Bolivia gik straks ind paa Forslaget, Chile med
visse Forbehold, hvorimod Peru i Jan. 1927
afslog at give Afkald paa de to Provinser.
Konflikten er saaledes endnu f. T. ikke bilagt.
G. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
