Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taasing - Taastrup - Tabacchi, Odoardo - Tabaco - Tabago - Tabagoros - Tabaldie - Tabanus, Tabanidæ - Tabarca - Tabari, Abu Djafar Muhammed ibn Djerir - Tabarljeh - Tabaschir - Tabasco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
regelmæssig. Den nordlige Del er omtr. en eneste stor
Banke, hvis højeste Punkt (74 m) er ved den
for sin vide Udsigt kendte Bregninge Kirke;
den større, sydlige Del er derimod lavtliggende
og jævn, og de højeste Punkter kun 10—20 m,
Jorderne er overvejende lerede og
sandmuldede og meget frugtbare, saa der gar knap
5,5 Hektar paa 1 Td. Hartkorn. Karakteristisk
for Øen er dens mange Frugthaver, som findes
ved næsten hver eneste Beboelse. T. har
tidligere udgjort et eget Birk, »Thorseng«, med
Tingsted paa Øen, og Navnet er endnu bevaret
i Betegnelsen for 34. Retskreds (Svendborg),
hvortil den hører. Den udgør en Del af Sunds
Herred, Svendborg Amt, og omfatter 3 Sogne,
Bregninge, Landet og Bjærgby. Paa
Nordøstkysten ligger Ladepladsen Troense (s. d.)
og Hovedgaarden Valdemars Slot,
Hovedsædet i Stamhuset T.; af andre kendte
Punkter paa Øen mærkes den ovenfor nævnte
Bregninge Kirke. — Øen, hvis Navn
vistnok betyder Thorseng, kaldes i
Knytlinge Saga »Thorsland« og »Thiosland«, i
Valdemar II’s Jordebog »Thosland«. I første
Halvdel af 14. Aarh. ejedes Øen tillige med Fyn af
de holstenske Grever. Dronning Margrete
overlod den 1395 til den fynske Bispestol, der havde
den til Reformationen. Den hørte nu ind
under Kronen indtil 1573, da den ved Mageskifte
kom til Rigsraad Erik Rosenkrantz. I Beg. af
17. Aarh. tilhørte største Delen af Øen
Christian IV’s Svigermoder Ellen Marsvin, derefter
Datteren Kirsten Munk og saa hendes og
Kongens Søn, Grev Valdemar Christian, for hvem
Kongen lod opføre Valdemars Slot, efter at
han 1636 havde nedbrudt den tidligere
Herregaard Kjærstrup. Efter Valdemar Christian’s
Død 1656 arvedes Godset af Søsteren Hedevig,
der var gift med Ebbe Ulfeldt; fra hende kom
det til Svogeren Korfits Ulfeldt, efter hvis Flugt
det blev inddraget under Kronen og udlagt til
Rytterdistrikt. Christian V afhændede sin Del
af Øen 1678 til Admiral Niels Juel for de
Prisepenge, der tilkom ham for de i Slaget i Køge
Bugt erobrede sv. Skibe, og da det øvrige Gods
paa Øen efterhaanden var blevet tilkøbt,
oprettede Sønnen Knud Juel Stamhuset T.
1711, med hvilket Baroniet Schelenborg
forenedes 1862 ved Giftermaal; det ejes nu af den
Juel-Brockdorff’ske Familie. (Litt.: F. C.
Lund, »Beskrivelse over Øen T.« [Odense
1823]; C. G. Nielsen, »T. før og nu« [Odense
1901]; Trap, »Danmark«, 4. Udg., IV).
(H. W.). M. S.
Taastrup, se Høje T.
Tabacchi [ta’bak.i], Odoardo, italiensk
Billedhugger, f. 19 Decbr 1831 i Valgranna, d.
23. Marts 1905 i Milano. Han var Elev af
Milano-Akademiet, uddannedes videre i Rom,
Florens og Neapel og vandt snart et stort
Publikum med sine indsmigrende, pikant yndefulde
Kvindeskikkelser; 1868 blev han skulpturel
Direktør for Turin-Akademiet; populærest, men
ikke just bedst blandt alle hans Arbejder er
saaledes den kokette »Tuffolina« (Dykkersken,
en ung Dame i stram Badedragt), der nu
forhandles som godtkøbs Gipser arbejde Verden
over. Hans Evner blev ogsaa stærkt
beslaglagte i Monumentalskulpturens Tjeneste:
»Arnold fra Brescia« i Brescia, »Cassini« i
Turin, »Cavour« (1865, Bronze) i Milano, hvor
ogsaa hans »Lanzone« og »Dante« lindes (Gal.
Vittorio Emanuele) og i Domkirken »S. M.
Egiziaca«. Andre Værker: Vittorio Emanuele II,
Umberto I, »Hypatia« (Gruppe), »Foscolo«,
»Teresa«, »Peri« o. s. v. Gennem sin
Lærervirksomhed fik han stor Indflydelse paa den
yngre Turinerskole og videre ud.
A. Hk.
Tabaco [ta’wakå], Havnestad paa Sydkysten
af Luzon, Filippinerne, med 22000 Indbyggere.
Tabago, d. s. s. Tobago.
Tabagoros, se Bactris.
Tabaldie, se Adansonia.
Tabanus, Tabanidæ, se Klæger.
Tabarca (Ta Barca), Havneby paa
Nordsiden af Tunis, tæt ved den algierske Grænse,
ved en halvkredsformig Bugt og lige over for
den lille Ø Tabarca. Indbyggerne, c. 1000
i alt, driver Sardinfiskeri. I Nærheden
Jerngruber og Ruiner af den romerske Stad
Thabraca. T. staar i Jernbaneforbindelse med Byen
Tunis.
(M. Kr.). C. A.
Tabari, Abu Djafar Muhammed ibn
Djerir, berømt arabisk Historiker (838—923).
T., der af Fødsel var Perser, men som i hele
sit Forfatterskab benyttede det arabiske Sprog,
tilbragte den største Del af sit Liv i Bagdad
som Lærer og Forfatter. Han er den første i
den arabiske Litteratur, der giver en samlet
Fremstilling af hele Verdenshistorien; ganske
vist beroede den væsentligste Del af denne ikke
paa selvstændig Forskning, men paa
Kompilation af andres Arbejder, men hans Værk har
alligevel faaet Betydning, idet værdifulde Kilde,
skrifter derigennem delvis er »blevne bevarede.
T.’s historiske Værk, Kitâb ahbâr errusûl
welmulûk ɔ: Fortællinger om Profeterne og
Kongerne, er holdt i annalistisk Form og gaar lige
fra Verdens Skabelse til hans egen Samtid.
Værket er udgivet af en Samling Lærde under
Hovedredaktion af Hollænderen de Goeje
(Leyden 1879 ff.). Et særligt Afsnit er oversat
paa Tysk af Nöldeke: »Geschichte der Perser
und Araber zur Zeit der Sassaniden« (Leyden
1879). Foruden som Historiker udmærkede T.
sig tillige som Ekseget, og vi har fra hans
Haand en omfangsrig Korankommentar (Tefsir
el-qorân), der i den muhammedanske Teologi
har spillet en meget stor Rolle; den er saaledes
blevet oversat baade paa Persisk og Tyrkisk.
J. Ø.
Tabarljeh, se Tiberias.
Tabaschir [-’∫ir], se Bambusa.
Tabasco [’ta’waskå], Stat i Mexiko, 25337 km2
med (1921) 178389 Indb., begrænses mod N. af
Campeche-Bugten og har en lav Klitkyst med
Tanger, som fra Havet afspærrer Laguner, ved
hvis sumpede Bredder der breder sig
vidtstrakte Mangrover. Fra Kysten skraaner
Landet opad mod Bjergene ved Statens Sydgrænse,
men det er i vid Udstrækning lavt og sumpet,
bevokset med Regnskov, i hvilken der vokser
Mahognitræer. Klimaet er tropisk. Om Vinteren
blæser Passaten med stor Stadighed, og giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
