Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søslanger - Søsol - Søsommerfugle - Søsterlod - Søstjerner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og de figurerer stadig i Dagspressen, væsentlig
paa Basis af Iagttagelser fra Søfolk. Man har
hidtil aldrig fundet Skeletdele ell. noget som
helst andet, der kunde støtte disse Beretninger;
man er derfor berettiget til at formode, at der
til Basis for disse ligger fantastiske
Beskrivelser af ufuldstændige ell. urigtige Iagttagelser.
Særlig formoder man, at en paa Række
svømmende Flok Delfiner ell. Pengviner, store
Blæksprutter ell. visse ejendommelige Fiskeformer
ell. Fiskestimer kan ligge til Grund. Da
Fortidens Have imidlertid uden for al Tvivl har
huset kæmpemæssige Dyreformer af højst
eventyrligt Udseende, og da i den senere Tid
Folk, om hvis Paalidelighed og Ædruelighed
der ikke er Grund til at tvivle, gentagne Gange
har paastaaet at have set store, dem
uforklarlige Havdyrformer, er Spørgsmaalet om
saadanne os ukendte, mægtige Skabninger taget op
til nærmere Drøftelse. Foreløbig findes der dog
ikke Skygge af Bevis, for deres Eksistens.
C. W-L.
Søsol, se Søstjerner, S. 1080.
Søsommerfugle benævnes, stundom
Vingesneglene (s. d.) p. Gr. a. de ejendommelige,
vingeagtige Svømmefinner, hvortil Fodens
forreste Sider har udviklet sig.
(R. H. S.). C. M. S.
Søsterlod var tidligere i Danmark (indtil
29. Decbr 1857) kun halv saa stor som
Broderlod (s. d.). Nu er iøvrigt saavel Begrebet
Broderlod som S. helt bortfaldet ved dansk Lov om
Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo af 20. April
1926 § 1, hvorefter, naar en Ægtefælle ved sin
Død efterlader sig Livsarvinger, den
længstlevende Ægtefælle altid arver en Fjerdedel af
den afdødes efterladte Formue.
K. B.
Søstjerner (Asteroidea) er en Klasse af
Pighude, hvis Legeme er fladt, stjerneformet,
saa man kan skelne mellem Krop og Arme, der
i Reglen gaar jævnt over i Kroppen, er sjælden
skarpt afsat fra den som Slangestjernernes,
med hvilke S. er nærmest beslægtede. Hos
nogle er Armene meget lange, og Kroppen
ganske lille (Brisinga, Luidia), hos andre nærmest
mangler Armene, saa hele Legemet bliver en
regelmæssig 5-Kant (Ceramaster). De
allerfleste har kun 5 Arme, om end der af mange
Arter undtagelsesvis kan findes Individer med
4 ell. 6; en Del (Brisinga, Solaster) har
normalt 9—15 Arme; hos nogle mangearmede
Arter tiltager Antallet med Alderen. Paa
Undersiden ses Armfurerne (Fodgangene), der fra
Munden gaar lige til Armenes Spids, her sidder
paa hver Side en Række Sugefødder,
undtagelsesvis (Asterias) 2 Rækker ved Forskydninger
inden for den opr. ene. Armene danner saaledes
Radierne (Ambulacralfelterne). I Bunden af
Armfurerne findes 2 Rækker Kalkplader,
Ambulacralpladerne, der i Midtlinien støder
sammen i en Vinkel. Hos nulevende Former sidder
disse Stkr parvis lige over for hinanden, hos en
Del uddøde (Palæasteridæ) var de afvekslende;
de svarer til Slangestjernernes Armhvirvler,
der ogsaa opr. bestaar af 2 Stkr, og danner det
for alle S. fælles Hovedskelet. Langs
Fodgangenes Rande ses afvekslende med de store
Plader de saakaldte Ambulacralplader, der er
besat med bevægelige Pigge, Furepiggene, og
svarer til Slangestjernernes Sideplader med
Armpigge. De inderste 2 Kredse Skeletstykker
omkr. Munden er ogsaa omdannede paa lgn.
Maade som hos Slangestjernerne, og deres
Furepigge svarer til Slangestjernernes Tænder.
I Spidsen af Armen findes en uparret Plade
(Øjepladen), der er den ældste, og ny Plader
dannes under Væksten nærmest den.
Sugefødderne, der sidder imellem Ambulacralpladerne,
er skeletløse, meget udstrækkelige, de fleste har
i Spidsen en Sugeskive, den mangler hos
Astropectinidæ; i Spidsen af Armen findes en lille
uparret Føler, der paa Undersiden bærer det
lille, røde Øje, som er dannet af indtil 200 tæt
stillede Enkeltøjne, undertiden med Linser;
under Bevægelsen ses Armspidserne med
Øjnene altid bøjede noget opad. Den ene
Afdeling af S. har desuden tydelige Randplader,
som skarpt adskiller Legemets Over- og
Underside; der findes enten en enkelt Rk. ell. 2, hvis
Plader da hos de forsk. Afdelinger kan staa lige
over hinanden ell. skiftevis. Undersiden af
Kroppen mellem Armene (Interradierne) kan
ligeledes være beklædt med Plader og Pigge.
Rygsiden er altid blødere end Mundsiden; hos
ganske unge S. ses her en Centralplade og 10
Plader i 2 Kredse, senere et Skelet af
netformigt forbundne Plader; hos nogle kan de dog
staa saa tæt, at de nærmest danner et Mosaik.
Hudskelettets Plader kan være rigeligt
forsynede med Knuder ell. med bevægelige Pigge,
der enten er enkeltstillede ell. i de
ejendommelige Paxiller, en lille kostformet Gruppe af
Pigge paa et kort Skaft, der udgaar fra
Rygpladerne. De fleste S. har ligesom
Søpindsvinene Gribetænger ell. Pedicellarier med forsk.
Bygning, ejendommelig for de enkelte
Afdelinger; de kan være simple, kun dannede af
Pigge, der bevæges mod hinanden, ell. tydelige
2-grenede (modsat Søpindsvinenes 3-grenede),
der enten kan være siddende med 2 smaa lave
Klapper ell. stilkede og f. Eks. samlede i
Bundter om de større Pigge. Stilken er uden Skelet,
og de 2 Klapper kan være korsvis anbragte
som Bladene paa en Saks eller ligesom
Tængerne paa en Pincet. De 2 sidstnævnte kan
findes sammen (Asterias). Som sædvanlig er
alle Skeletdele opstaaede i det bindevævsagtige
Lag under den fimreklædte Hud. Paa Huden
mellem Pladerne findes et stort Antal korte,
tyndvæggede Hudrør, der indad staar i
Forbindelse med Krophulen og fungerer som
Hudgæller, hvorigennem Krophulens Vædske iltes;
f. Eks. hos Asterias er de saa talrige, at Dyret
faar et helt loddent Udseende. Nervesystemet
er ikke stærkt udviklet og ikke sondret fra
Huden, tydeligst er Ambulacralnerverne, der
ligger i Bunden af Fodgangene og udgaar fra
Ringen om Svælget. Vandkanalsystemets
Ringkar staar i et Interradium i Forbindelse med
Omverdenen gennem Stenkanalen, i hvis Vægge
der er Kalklegemer; den fæster sig paa den i
Reglen tydelige Madreporplade, som findes paa
Rygsiden halvvejs ud mod Randen og er
forsynet med talrige fine Porer; undtagelsesvis
kan der findes fl. Stenkanaler og
Madreporplader. I hver af de andre Interradier kan der
findes, altsaa i Reglen indtil 4, større Blærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
