Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søpindsvin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilhæftning. Piggene kan være meget store, indtil
fodlange og svære, undertiden kølleformede, men
hyppigere slanke, forsynede med Længdefurer
ell. fint tornede, hos nogle er de hule; ved
Grunden findes en takket Ring, hvorfra de
Muskeltraade udgaar, der bevæger Piggen i
alle Retninger. Piggene er som de øvrige
Kalkdannelser dækkede af Huden, der dog oftest er
afslidt i Spidsen; meget store Pigge er kun
beklædte med Hud ved Grunden, saadanne kan
da være bevoksede med Goplepolyper, Mosdyr
o. a. Uden om de primære Pigge sidder de
sekundære; hvor de første er meget store, som paa
Cidaridernes Interambulacralplader, er de
sidste meget smaa; hos andre, som hos alle vore
regulære S., er Overgangen i Størrelse mere
jævn; Interambulacralpladernes Primærpigge er
altid de største. Hos de irregulære S. er
Piggene mindre og kan danne som en
Børstebeklædning, de er meget talrige og uden nogen
regelmæssig Orden; de kan ogsaa være forsk. i
Bygning, nogle kan være flade Graveredskaber,
andre er smaa kølleformede, samlede i
ejendommelige Baand (Fascioler), der hos de
forskellige Slægter har et bestemt Forløb; inden
for Fasciolen er Piggene ordnede regelmæssigt
i 2 skraa Retninger. Meget ejendommelige er
endvidere Pedicellarierne, smaa 3-grenede
Gribetænger, der er forsynede med et Kalkskelet
og fæstede ved en Stilk paa ganske smaa
Knuder, der er fordelte mellem Piggene; der findes
ikke mindre end 4 forsk. Slags, der endog alle
kan findes hos samme Art; ejendommeligst er
de knopformede, hvor hver Klap indeholder
en Giftkirtel, der munder i Nærheden af den
hageformigt krummede Spids; det er
Forsvarsredskaber, smaa Dyr fastholdes og dræbes
dermed, idet Piggene samtidig lægger sig ned
paa det paagældende Sted, og man har set, at
S., der angribes af en Søstjerne, med deres
Pedicellarier griber fat om dennes Sugefødder.
Pedicellarierne løsnes og gendannes. Længere,
slanke Pedicellarier er Pudseredskaber.
Ekskrementer kan fra Gattet leveres fra den ene
Pedicellarie til den anden, indtil de i Skallens
Omkreds lader dem falde. Sphæridier er smaa,
ovale ell. kugleformede, glinsende Kalklegemer,
der sidder paa en kort Stilk; de sidder mellem
Sugefødderne fra Munden og et Stykke op ad
Skallen. Sugefødderne, der sidder i 10
Rækker (5 Dobbeltrækker), er hos de regulære S.
forsynede med en Sugeskive, der er støttet af en
Kalkplade, dannet af flere fint gitrede Stykker;
Sugefødderne indeholder talrige Kalkspikler af
forsk. Form. Hos de regulære S. er
Sugefødderne særlig udstrækkelige, til Bevægelse
bruges de væsentlig kun, naar S. skal klatre op ad
en Klippe. Hos de irregulære er de af
meget forskellig Form, hos
Clypeastridæ kan de brede sig ind over
Interambulacralfelterne. Munden er hos de
regulære og hos en Del af de irregulære
S. forsynet med 5 kraftige Tænder, der
sidder i et af Kalklegemer dannet
Støtteapparat, der kaldes »Aristoteles’
Lygte«; hos de regulære S. bestaar
hver af de 5 Kæber foruden af nogle
Kalkbøjler af 2 større Stykker, der
danner en »Pyramide«, og hvorimellem
Tanden findes; den nederste, korte,
mejselformede Del rager frem fra
Kæben, mens den øverste Del gaar over
i en blød Tandkim, hvorfra Væksten
uafbrudt foregaar til Erstatning for
Sliddet. Hele Apparatet er fæstet til 5
Skalører, der findes indvendigt i den
store, nederste Skalmunding i
Ambulacralfelterne. Et Antal Muskler bevæger
Kæberne, de egentlige Tyggemuskler gaar
fra den ene Pyramide til den anden;
hos de irregulære er Kæbeapparatet af en
noget simplere Bygning, men ogsaa her kan
Tænderne være meget kraftige; hos
Spatangiderne mangler de fuldstændigt. Hele
Kalkskelettet hos S. er porøst og bestaar af
netformigt forbundne Kalkbjælker; hos fossile S. er
det ofte omdannet til krystallinsk Kalkspat med
dettes ejendommelige Spalteretninger. En
sækformet Mave mangler, den cylindriske
Tarmkanal løber i 2 Vindinger, først rundt og
derpaa tilbage. Gat findes altid, Tarmkanalen er
fæstet til Krophulevæggen ved Hinder og
Traade (Krøs). Vandkanalringen ligger oven for
Kæbeapparatet. Udvidelser fra denne er de
 |
| Fig. 1. En regulær Søborre (Strongylocentrotus droebachiensis). De lyse Felter er Ambulacralfelterne. Midt paa Oversiden ses Topfeltets 10 Plader, af hvilke den største er Madreporpladen, og midt imellem dem den af smaa Kalkplader udfyldte Hud, i hvilken Gattet har sin Plads. Midt paa Undersiden ses de fem Tænder og udenom de i Mundhuden liggende 10 Kalkplader. |
 |
| Fig. 2. Skematisk Snit igennem en regulær Søborre. O Mund, Z Tænder, aur Bøjler til Befæstelse af Kæbeapparatet, pr og re dertil hørende Muskler, Po Poli’ske Blærer, Rg Vandkanalsystemets Ringkar, R radialt Vandkar, Am Sugefødder, Sc Stenkanal, M Madreporplade, St Pig, Pe Pedicellarie, A Gat, N Nervesystem. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
