Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knivsbjergfester, Oprettelsen af tyske
Forsamlingshuse, af Biblioteker, af et Kreditinstitut i
Haderslev o. s. v. Til disse Formaals Fremme
anvendes i udstrakt Grad rigstyske Midler,
stammende dels fra offentlige Kasser og
Institutioner, dels fra særlige Organisationer og
Indsamlinger, f. Eks. bl. Skoleungdommen. Som
Modvægt mod de tyske Bestræbelser virker i
første Række den danske Befolknings Ro,
Lovenes liberale Aand og Myndighedernes
Upartiskhed, i anden Række et dygtigt Arbejde af
de tre nationale Sammenslutninger,
Grænseforeningen, Sprogforeningen og Skoleforeningen
(Vælgerforeningen opløst 1920). Særlig i de
sydligste Sogne er der siden Genforeningen
med afgjort Held sat betydelige Kræfter ind
paa aandeligt at genvinde Landet, og Tiden vil
være det danske Folk en sikker og trofast
Hjælper. (Om Administrationen efter
Genforeningen, se for øvrigt Art. sønderjyske
Landsdele, De).
I Sydslesvig har Stillingen været en
ganske anden, idet det danske Mindretal lige
til Febr 1926 har maattet savne enhver
Udførelsesbestemmelse til Rigsforfatningens § 113,
der garanterer de fremmedsproglige
Minoriteter Beskyttelse af deres nationale
Særegenhed. Det har da haft vanskelige Kaar at leve
under, og det har yderligere ved Udvandring
og Frafald lidt et talmæssigt Tab, som
alligevel — alt taget i Betragtning — har været
forbausende ringe. En politisk Organisation
skabte det sig 26. Juni 1920 ved Oprettelsen af
»Den slesvigske Forening,
Flensborg-Afdelingen« (1925 c. 5000 Medlemmer) og 26. Septbr
s. A. ved Dannelsen af »Den slesvigske
Forening for Landdistrikterne« (1925 c. 1500
Medlemmer). Hertil kom 19. Maj 1922 Oprettelsen
af »Den slesvigske Forening for Gottorp Amt«
(1924 c. 850 Medlemmer) og 25. Maj 1923 »Den
slesvig-frisiske Forening« (ved Aarets Udgang
c. 1000 Medlemmer). Takket være disse
Organisationer er der ved Rigsdagsvalgene afgivet flg.
Antal danske Stemmer indtil det gamle
Hertugdømmes Sydgrænse: 20. Febr 1921: 4720, 4.
Maj 1924: 6487 og 7. Decbr 1924: 4723 (heraf i
Flensborg By henh. 3669, 4265 og 3304). Med de
efter Revolutionen gældende Valglove har det
været udelukket at faa danske Repræsentanter
valgt til Rigsdagen, Landdagen eller
Provinslanddagen. Derimod lykkedes det ved
Kredsdagsvalget 1921 at opnaa 1 Mandat i Flensborg
Landkreds (573 Stemmer), og ved Valget 1925
fastholdtes dette Resultat (386 Stemmer),
samtidig med, at der indvalgtes 2 danske
Repræsentanter i S. Kredsdag (1209 Stemmer) og 1
i Syd-Tønder Kredsdag (384 Stemmer). Af ikke
mindre Bet. har det været, at der 1924 valgtes
7 danske Byraadsmedlemmer i Flensborg (4524
Stemmer), medens der til Kommuneraadet i
Harreslev valgtes 5 (360 Stemmer) og i
Jaruplund 2.
Kort efter Afstemningen gav Flensborg
Bystyre (26. Marts 1920) Løfte om Oprettelsen af
en Folkeskole for det danske Mindretal, og for
i denne Henseende at varetage Befolkningens
Tarv stiftedes 5. Maj 1920 »Dansk Skoleforening
for Flensborg og Omegn«, der samtidig
forberedte Igangsættelsen af en dansk Privatskole.
Den lovede Kommuneskole aabnedes 1. Oktbr
1920; men der optoges kun 239 Elever, da
Myndighederne ved ganske vilkaarlige Krav søgte
at begrænse Antallet og tilbageviste fl.
Hundrede. Et dansk Forlangende om at overlade
Valget af Skole til Forældrene selv, afvistes,
og det samme skete med ofte gentagne Krav
om yderligere to kommunale danske Skoler i
Flensborg. 18. Marts og 11. Apr. 1921 dannedes
»Skoleforeningen for Landdistrikterne«, og
Landbefolkningen begyndte gennem den at
fremlægge sine Skoleønsker. Fra Klus
indsendtes 28. Novbr 1921 et Andragende om en dansk
Skole, underskrevet af Forældre til 77
skolepligtige Børn. Det førte intet til. Samtidig
krævedes i Harreslev dansk Skole for 70
skolepligtige Børn. Der bevilgedes 21. Decbr ugentlig 4
Timers dansk Sprogundervisning — uden for
Skoletiden. Denne Afgørelse mødtes med en
Protest, underskrevet af 168 Forældre; men
Myndighederne undlod ethvert imødekommende
Skridt. Det var uigennemførligt at faa en dansk
Mindretalsskole sat i Gang i de sydslesvigske
Landdistrikter.
Imidlertid oprettede danske Forældre Oktbr
1920 en privat Realskole i Flensborg, og 22.
Decbr modtog Dr. phil. Andreas Hanssen
personlig Koncession som Skolens Leder.
Virksomheden krævede mere Plads, og 31. Marts
1922 lagdes Grunden til »Duborgskolen, folkelig
dansk Realskole«. Ved Nytaarstid 1922 havde
man p. Gr. a. det stigende Elevtal aabnet
endnu en Privatskole (i Stuhr’s Allé); men
Myndighederne erklærede den for baade
ulovlig og overflødig, og man fik kun Ret til at
drive den som en Afdeling af Duborgskolen,
indtil dennes Nybygninger 1923 blev færdige;
saa lukkede Myndighederne Annekset. Tiden
kendetegnedes vedvarende af tyske Chikaner.
Af 200 Elever, som optoges 1923, forbød man de
76 Adgang til Skolen, og lignende stillede
Forholdet sig det flg. Aar. Først efter en Række
informatoriske dansk-tyske Forhandlinger i
Kbhvn fik Duborgskolen ved Skrivelse af 2.
Marts 1925 Lov til at holde Optagelsesprøve,
uden at Elevernes Optagelse var underkastet
Myndighedernes Skøn. Den talte da 363 Elever.
Dens Oprettelse og Drift har i Hovedsagen
været bekostet af den danske Stat og
Grænseforeningen. Ved Siden af denne Virksomhed har
der gennem danske Børnehaver,
Kursusundervisning og ved Vandrelærere været gjort et
omfattende Arbejde for dansk Sprog og Kultur
baade i Flensborg og i Landdistrikterne. I
lignende Retning har man virket gennem det
store Bibliotek paa Flensborghus (det danske
Forsamlingshus, købt og istandsat af
Grænseforeningen), gennem Slesvighus Bogsamling og
gennem en Række mindre, spredte
Bogsamlinger i Landdistrikterne.
I 6 Aar har det danske Mindretal arbejdet
energisk paa at opnaa Kaar som dem, der
allerede ved Genforeningen tilstodes det tyske
Mindretal i Nordslesvig. Talrige Konferencer med
Rigs og lokale Myndigheder har været
forgæves; først efter de ovenn. dansk-tyske
Forhandlinger i Kbhvn (14.—22. Oktbr 1924) viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
