- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1025

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderborg Amt - Sønderbros Teater - Sønderfjord - Sønderhald - Sønder Herred (se Langelands Sønder Herred - Sønder Herred (se Mors Sønder Herred) - Sønder Herred (Randers Amt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I det hele taget spores i Landbruget en hurtig
Tilpasning efter de nye Forhold. Ved
Vurderingen til Ejendomsskyld 1921 i Amtet var
hele Summen 153,6 Mill. Kr., hvoraf Jordværdi
67,3 Mill. Kr.; s. A. var Bygningernes
Brandassurance 166,0 Mill. Kr. Af disse Summer
falder henh. 110,0, 55,3 og 112,6 Mill. Kr. paa
Landdistrikterne, Resten paa Købstaden og de
2 Flækker.

Inddeling. Amtet omfatter Købstaden
Sønderborg, Flækkerne Nordborg (Nørborg) og
Augustenborg samt de 3 Herreder: Als Nørre,
Als Sønder og Nybøl. Det udgør 1 Provsti
(Sønderborg) under Haderslev Stift, 1
Amtsstuedistrikt, 1 Amtslæge- og 1 Lægekreds. Den
allerstørste Del hører under to Retskredse,
nemlig: 93. (Sønderborg med Broager, Dybbel og
Sottrup Sogne af Nybøl Herred) med Tingsted
i Sønderborg og 94. (Als Nørre- og Sønder
Herreder) med Hovedtingsted i Sønderborg og
Bitingsted i Nordborg). Kun de to vestlige Sogne
(Ullerup og Nybøl) af Nybøl Herred hører
sammen med Lundtoft Herred i Aabenraa Amt til 95.
Retskreds i Graasten. De to førstnævnte
Retskredse danner tilsammen 69. Politikreds
(Sønderborg), og sidstnævnte udgør tillige 70.
Politikreds (Graasten). Amtet hører endvidere til 7.
Udskrivningskreds, 5. Landstingskreds og til de
sønderjydske Amters Folketings-Amtskreds, af
hvilken det har to Opstillingskredse: 3. og 4.
med Valgsteder henh. i Sønderborg og i
Augustenborg; det er delt i to Skattekredse: 1. (Als
undtagen S.) og 2. (Sønderborg og Nybøl Herred),
begge sammenfaldende med de to Skyldkredse.

Ang. Naturforholdene i S. A.
henvises til Artiklerne »Als« og »Nybøl Herred«.
(Litt.: Trap, »Danmark«, 4. Udg. IX Bd).
M. S.

Sønderbros Teater. Paa Forlystelsesstedet
»Syven«’s Grund ved Amagerbrogade lod
Ejeren, Restauratør A. Henriksen 1902 bygge et
Serveringsteater i Smag med det 1869
oprettede Frederiksberg Morskabsteater (fra 1925
Allé Teatret) og Nørrebros Scene, som blev
startet 1886. S. lukkede op 29. Novbr 1902 med
en Prolog, fremsagt af Direktøren, Carl
Henriksen, og Lejlighedsstykket »Amagerslægter«
samt Operetten »Pariserliv« paa Programmet,
og bl. det første Personale var Jutta Lund,
Laurits Olsen og Oscar Stribolt. Efter Carl
Henriksen’s Død 1907 blev Victor Wulff
Direktør; derefter fulgte 1915 Axel Frische, som 1921
afløstes af Eyvind Kornbeck, efter hvis Død
1924 Martin Jensen overtog Ledelsen.
Repertoiret er ensartet og anlagt for den jævneste
Smag: det bestaar af Folkekomedier med
Sange ell. farceagtige Lystspil, en Blanding af
Sentimentalitet og grotesk Komik. Oftest, c. 460
Gange, opførtes i Sæsonerne 1916—24
»Rasmines Bryllup«, hvilket Stykke under
Krigstidens Pengerigelighed blev spillet 269 Gange i
Træk, et i dansk Teaterhistorie enestaaende
Tilfælde.
R. N.

Sønderfjord, det ældre Navn paa
Ringkjøbing Fjord.

Sønderhald, Herred i det østlige
Nørrejylland, det største i Randers Amt, begrænses
mod N. af Randers Fjord (med Grund Fjord),
Rovsø Herred, fra hvilket det til Dels skilles
ved Højbæk og Hevring Aa, samt Kattegat,
mod Ø. af Nørre Herred, mod Syd af Sønder
Herred og Øster Lisbjerg Herred og mod V.
af Galten Herred. Dets største Udstrækning
fra Ø. til V. er c. 32 km, medens det fra N. til
Syd er højst 17 km. Dets Areal er 415,9 km2, og
1. Febr 1921 fandtes her 3846 Gaarde og Huse
med 18960 Indb. (1901: 16264, 1850: 10614, 1801:
7302), ell. c. 46 pr. km2. Mod V. og S. er
Overfladen højtliggende og bakket, Tothøj naar 89
m; mod N. hæver Helligbjerg sig til 79 m; men
i øvrigt er de nordlige og østlige Dele
overvejende lavtliggende og jævne med store
Kærstrækninger. De vestlige Jorder er ret gode,
muldede, lerede og lerblandede, men i de
øvrige Dele er de for en stor Del sandede.
Herredet er ret godt forsynet med Skov, især mod
Ø. Det betydeligste Vandløb er den mod V.
løbende Alling Aa med dens Tilløb Skader Aa
og Rosenholm Aa. Frugtbarheden er i det hele
ikke stor, skønt Herredet hører til Amtets
middelgode Herreder; der gaar i Gennemsnit c. 9,6
ha paa 1 Td. Hartkorn. Af hele Arealet var 1919
33532 ha Ager, Eng, Græsgang, Have o. l.
(heraf Eng o. l. c. 5400 ha), 1068 ha Tørveskær,
4600 ha Skov og Plantage, 1087 ha Hede og
Lyngbakker, 956 ha Veje, Jernbaner,
Byggepladser o. l., 131 ha udyrkelig Grund og 220 ha
Vandareal. Kreaturholdet var 1924 flg.: 5927
Heste, 27298 Hornkvæg, 2543 Faar og 28582
Svin. — S. Herred omfatter 22 Sogne under
Rovsø og S. Herreders Provsti (Aarhus Stift).
For største Delen hører det til 59. Retskreds
(Rovsø og en Del af S. Herred) med Tingsted
og Dommer i Randers, men Bitingsted i
Ørsted; kun de 5 sydvestlige Sogne hører til 60.
Retskreds (Øster-Lisbjerg og en Del af S.
Herred) med Tingsted og Dommer i Hornslet; hele
Herredet hører til 43. Politikreds (59. og 60.
Retskreds) med Politimester i Randers og
Kontorafdeling i Hornslet.

I Herredets sydøstlige Hjørne ligger
Jernbaneknudepunktet Ryumgaard (Marie
Magdalene Sogn), hvorfra der udgaar Jernbaner til
Randers, Aarhus og Grenaa, alle Statens, samt
Privatbanen over Gerrild til Grenaa. —
Herredet, der i Valdemar II’s Jordebog kaldes
Hallahæreth, hørte i Middelalderen til Aabo
Syssel, senere til Kalvø Len og fra 1660 til
Kalvø Amt, indtil Randers Amt oprettedes 1793.
(H. W.). M. S.

Sønder Herred, Svendborg Amt, se
LangeLands S. H.

Sønder Herred, Thisted Amt, se Mors S. H.

Sønder Herred, i det østlige Nørrejylland,
Randers Amt, bestaar af den mellemste Del af
Djursland og begrænses med N. af Nørre
Herred og Sønderhald Herred, hvor Grænsen
dannes af det udtørrede Kolindsund, mod V. af
Øster Lisbjerg Herred, mod Syd af Mols
Herred, hvor Grænsen dannes af Stubbe Sø med
Til- og Afløb, og mod Ø. af Kattegat. Fra V. til
Ø. er Udstrækningen c. 23 km, medens den fra
N. til Syd højst er 17 km. Hele Arealet er
313,9 km2, og 1. Febr 1921 fandtes her 2228
Gaarde og Huse med 11014 Indb. (1901: 10428,
1850: 7617, 1801: 4598), ell. 35 pr. km2.
Overfladen, som gennemgaaende er ret jævn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/1047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free