Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tæller forholdsvis mange, navnlig nyere, større
Foretagender. Hertil kommer, at S. p. Gr. a.
sin naturskønne og minderige Omegn og det
udmærket friske Vand er et stærkt besøgt
Turist- og Badested. — Af Fabrikker og
industrielle Anlæg skal nævnes: »Det
danske Kamgarnsspinderi«, anlagt 1921 af C.
Bremer og O. E. Møller, allerede nu Byens
største industrielle Virksomhed med c. 450
Funktionærer og Arbejdere og yderligere under
Udvidelse; Margarinefabrikken »Bona«,
grundlagt 1889, har over 100 Arbejdere; S.
Oliefabrik, grundlagt 1919, c. 80 Arbejdere;
Jørgensen’s Maskinfabrik, grundlagt 1906
(Speciale: Tærskeværker), c. 60 Arbejdere; 3
Cigarfabrikker, alle ny, deriblandt Hans Thomsen’s,
grundlagt 1923, c. 50 Arbejdere; Stein &
Meyland’s Jernstøberi, grundlagt 1857 (f. T. det
eneste i Sønderjylland), tillige Maskinfabrik
med Speciale Jernbanemateriel, ialt c. 40
Arbejdere; S. Eksportbryggeri, grundlagt 1853,
fremstiller alle Ølsorter og tillige Mineralvand,
c. 30 Arbejdere; endvidere Emil Gade’s
Maskinfabrik (1850), S. Valsemølle (1920), S.
Brødfabrik, A. P. Behrends’ Farveri og Klædefabrik
(1863), Chr. P. Jørgensen’s Mineralvandsfabrik
(1905), Georg Nielsen’s Maskinfabrik (1909), S.
Dampvaskeri (1904), »Alsisk Honning- og
Sirupfabrik« (1919) og Sukkervarefabrikken
»Cimbria«, A/S. (1922). Byen har 2 Svineslagterier
(begge liggende paa Sundevedsiden), hvoraf det
ene, Andelsslagteriet, er et af de mest moderne
indrettede i Landet. Pengeinstitutter:
Folkebanken for Als og Sundeved, Filialer af
Andelsbanken, Landmandsbanken og
Handelsbanken, S. Bys Sparekasse og Ulkebøl Sogns
Sparekasse.
Havn og Skibsfart. Havnen dannes af
selve Als Sund og deles ved Pontonbroen i
Nord- og Sydhavnen. Dybden i Farvandet er
12—18 m, ved Lossebroerne 3—6 m; den i
Reglen nordgaaende Strøm kan være saa haard,
at Besejlingen af Havnen og Passagen gennem
Pontonbroen vanskeliggøres. Indtil 1922 var
der kun Lossebroer og Bolværk af Træ, men
nævnte Aar paabegyndtes paa Sundevedsiden en
Opfyldning afgrænset mod Vandet ved Sten- og
Jernbetonkonstruktioner, hvorved der
indvandtes c. 7000 m2 Oplagsplads, og en 40 m
Anlægsbro af Jernbeton byggedes. Paa Alssiden
paabegyndtes 1923 en stor Udvidelse, der bygges her
c. 560 m Betonkaj med 5,5—7 m Vanddybde.
Desuden har Havnen overtaget den tidligere tyske
Marinestations Arealer, c. 8 ha, til Oplagspladser
m. m., som ved den projekterede faste Bro vil
faa Forbindelse med Statsbanen. 1923 indgik
fra danske Havne 1871 Skibe med 39551 t
Ladning (deraf 1146 Dampskibe med 12858 t
Ladning), og fra fremmede Havne 1991 med 133739
t Ladning (deraf 1117 Dampskibe med 62922 t
Ladning); s. A. udgik til danske Havne 1882
Skibe med 19784 t L. (deraf 1168 Dampskibe
med 10877 t Ladning), og til fremmede 1980
med 4720 t Ladning (deraf 1095 Dampskibe med
2465 t Ladning). Den hjemmehørende
Handelsflaade paa 20 Reg.-T. og derover bestod
ved Aarets Udgang af 20 Fartøjer med
tilsammen 2447 Reg.-T. (brutto), nemlig: 12 Damp-
og Motorskibe uden Sejl med 2054 Reg.-T. og
8 Sejl- og Motorskibe med Sejl med 393 Reg.-T.
Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter og Udgifter 1923—24 var henholdsvis
1344000 og 1205000 Kr; dens Formue og Gæld
ved Aarets Slutning henholdsvis 4,6 og 2,8 Mill.
Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld i S.
1924 var hele Summen 40,0 Mill. Kr, heraf
Jordværdi 11,6 Mill. Kr; s. A. var Bygningernes
Brandassurance 45,5 Mill. Kr.
Administrative Forhold.
Embedsmænd m. m. Købstaden danner et Pastorat i
S. Provsti under Haderslev Stift. Den hører til
93. Retskreds (S. Købstad med Dybbøl,
Broager og Nybøl Sogne af Nybøl Herred) og til
69. Politikreds (93. og 94. Retskreds) med
Dommer og Politimester i Byen; endvidere til S.
Lægekreds, de sønderjyske Amters 3.
Folketings-Opstillingskreds (Valgsted i S.), 5.
Landstingskreds, S. Skatte- og Skyldkreds og 7.
Udskrivningskreds. Byraadet bestaar af ialt 21
Medlemmer med den folkevalgte Borgmester
som Formand. Byen er desuden Sæde for
Amtmanden over S. Amt, Søndre Landsret,
Statsadvokaten, Chefen for 1. jyske Division med
Stab, Chefen for 2. Regiment med Stab,
Dommeren i 94. Retskreds (Als Nørre- og Søndre
Herreder), Chefen for 7. Udskrivningskreds,
Amtsassessoren, Amtslægen,
Amtslandinspektøren, Amtsskolekonsulenten i S. og Aabenraa
Amter m. fl. Endvidere er den Garnisonssted
for 18. Bataillon, og der er nederlandsk Konsul
og Vicekonsul, britisk Konsul, norsk Vicekonsul
og tysk Konsularagent.
Fra Statsbanegaarden er der over Tørsbøl
Forbindelse med Stationerne Tinglev og
Paddeborg paa den østlige Længdebane, og fra
Amtsbanegaarden udgaar Banerne paa Als over
Vollerup til Nordborg (Nørborg) og til Mommark
Færge og Skovby (aabnet 1898). Desuden har
S. fast Dampskibsforbindelse med de
omliggende Købstæder.
Historie. Byen er opstaaet om S. Slot,
fra hvilket ogsaa Navnet stammer (som
Modsætning til det ældre »Nordborg« eller »Als
Slot«) og begges Historie gennem den ældre Tid
er nøje sammenknyttede. Antagelig er Slottet
grundlagt i Slutn. af 12. Aarh. af Valdemar I
som Værn mod Venderne, skønt det første
Gang nævnes 1253, da det indtoges af Kong
Christoffer I; senere omtales det oftere i
Forbindelse med Begivenheder i dansk Historie.
Ved Rigets Opløsning 1326 satte Hertugerne af
Abels Stamme sig i Besiddelse af Als og boede
paa S. Slot, da Gottorp var pantsat til de
holstenske Grever. Slottet var derefter i lang Tid
en af Sønderjyllands Hovedborge, bygget paa
en Holm og stærkt befæstet med Ringmure,
Bastioner og Voldgrave, ligesom selve den
massive af fire sammenbyggede Fløje bestaaende
Borg var flankeret af Hjørnetaarne indrettede
til Forsvar. Her stod 1340 Valdemar Atterdags
Bryllup med Prinsesse Helvig; 1358 belejredes
Slottet af samme Konge og 1410 af Erik af
Pommern. Mest kendt er det dog blevet ved
Christian II’s lange Fangenskab (1532—49) i
dets sydøstlige Taarn, som imidlertid blev
nedbrudt allerede 1755. Ved Hertugdømmernes 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
