Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sølv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udglødes mellem Valsningerne. Til Støbning
egner det sig ikke, da det smeltede S. opløser
betydelige Mængder Ilt — c. 22 Gange sit
Volumen — som atter afgives under Størkningen;
denne Luftafgivning foregaar under
Sønderrivning af den allerede størknede Overflade og
Bortslyngning af Dele af denne og af den endnu
flydende Smeltemasse. Derimod absorberes
hverken Kvælstof eller Brint af det smeltede
Metal. Til Elektroplettering er det særdeles vel
egnet, og mange Genstande af ringere Metaller
— særlig Nysølv og Messing — overtrækkes
galvanisk med et Lag af rent S. for at bibringe
dem et smukkere Udseende og større
Brugsværdi.
S.’s Anvendelse er af mangfoldig Art, særlig
inden for Kunstindustrien og den kemiske
Teknik. Store Mængder anvendes til Smykker,
Kunstsager, Bestikartikler af massivt S. ell.
pletterede. Til Mønter anvendes der endnu store
Mængder, selv om Anvendelsen hertil er gaaet
stærkt tilbage, efter at flere og flere Stater er
gaaet over til ren Guldmøntfod, og til
Skillemønt erstattes det mere og mere af billigere
Metaller. Til Gengæld er Anvendelse til
Mærkeblæk, Spejle og i første Række fotografiske
Formaal steget, navnlig i Filmsindustrien, der
lægger Beslag paa enorme og stedse stigende
Mængder. I de kemiske Fabrikker maa visse
Apparatdele fremstilles af S., f. Eks.
Køleslanger i Destillationsapparater for Eddikesyre. I
Medicinen bruges det noget, ogsaa i kolloidal
Form.
S.’s Historie strækker sig vel omtrent saa
langt tilbage, som den kendte Del af
Menneskehedens; som et Metal, der forekommer gedigent
og i mange Tilfælde fritliggende paa Jordens
Overflade, maatte det allerede paa et ganske
primitivt Kulturstandpunkt blive bemærket og
søgt udnyttet. Israelitterne angiver allerede paa
David’s og Salomon’s Tid at have raadet over
meget store Mængder; Fønicierne vandt det
omtrent samtidigt paa Cypern og i Spanien og
vides at have handlet med det i Asien. I de
homeriske Digte omtales det ofte. Kendt er de
græske Sølvminer i Laurion (Attike), hvis for
sin Tid enorme Overskud var et af de vigtigste
Elementer i Athens Magtstilling og det
økonomiske Grundlag for den store
Byggevirksomhed, og som lige til omtrent Aar 100 f. Kr. var
Sædet for en meget betydelig Bjergværksdrift;
de resulterende Slaggedynger har i vor Tid
dannet Basis for en anselig Sølvudvinding.
Romernes store Sølvrigdom stammede fra
Spanien, hvis oprindelig af Fønicierne og
Karthagerne drevne Sølvminer blev udnyttet under
Anvendelse af hele Hære af Slaver efter den
største Maalestok. Medens Oldtidens Germaner
ikke havde større Adgang til S. inden for
Landet selv, blev Tyskland et stærkt
sølvproducerende Land fra 968 e. Kr., da Udnyttelsen af
Gruberne i Rammelsberg ved Goslar i Harzen
tog sin Begyndelse; navnlig i det 12. og 13.
Aarh. leveredes der herfra saa store
Sølvmængder, at det fik den største Indflydelse paa den
økonomiske Udvikling i hele Nordeuropa. I 1487
begyndte Sølvudvindingen i det ligeledes i Harzen
beliggende Andreasberg (ved Skt Andreasberg),
der med mindre Standsninger fortsattes lige til
1911, da Gruben var udtømt. Endnu større
Betydning fik Udnyttelsen af Gruberne ved
Freiberg i Sachsen, hvor der gennem hele
Middelalderen og lige ned til vor Tid bestod et af
Europas vigtigste Bjergværkscentre; i 1913 var
dog ogsaa her de sidste Aarer berøvet deres
Sølvindhold, og Hytterne maa arbejde med
udefra tilført Malm. Samme Skæbne er
efterhaanden blevet de andre betydelige europæiske
Sølvforekomsters: de tidligere saa rige Gruber
i Böhmen (Pribram, Mies, Kuttenberg), Ungarn
(Schemnitz, Neusohl, Kapnikbanya etc.), Mähren
(Iglaw), Sverige (Sala), Norge (Kongsberg) har
alle forlængst mistet al Betydning.
Efterhaanden rykkede derfor Tyngdepunktet for
Sølvfremstillingen bort fra Europa. Det var Lande
som Mexiko, hvorfra 1522 det første S. kom til
Spanien, Bolivia, Peru, Chile etc., som nu blev
Verdensleverandørerne, og hvorfra S. i hidtil
ukendte Mængder strømmede til Europa, i
allerhøjeste Grad indvirkende paa dettes
økonomiske Forhold og hele historiske Udvikling. I
Nutiden var U. S. A. Verdens største
Sølvproducent indtil for faa Aar siden, men er dog nu
overfløjet af Mexiko. Ogsaa Kanada og
Australien — Broken Hill-Gruberne i Ny Syd Wales
— leverer meget betydelige Mængder. (Litt:
Ullmann, »Encyklopädie der technischen
Chemie«, X; Schnabel, »Handbuch der
Metalhüttenkunde«, II).
Carl J.
Sølvprisen betegnes lettest ved
Værdiforholdet til Guld. Dette svingede i
Oldtiden mellem 1:10 og 1:14 og holdt sig i det
hele nogenlunde fast igennem flere Aarh., var i
det 14.—16. Aarh. c 1:12, men ændredes i
Løbet af det 17. Aarh. til 1:15, og holdt sig
nogenlunde paa dette Niveau 1:15 à 1:16 indtil
1873, fra dette Aar begynder det store Fald i
Sølvprisen. Dette Fald forklares dels ved den
stærke Vækst i Sølvproduktionen (og den i de
første c 20 Aar efter 1873 konstante ell.
aftagende Guldproduktion), dels ved de forsk.
Landes Møntpolitik.
I 1870 havde kun England (fra 1816),
Portugal og Brasilien Guldmøntfod, d. v. s. alle
Hovedmønter udmøntedes af Guld; det
latinske Møntforbund (Frankrig, Italien, Belgien,
Schweiz og Grækenland) havde
Dobbeltmøntfod, d. v. s. der udmøntedes Hovedmønter
saavel af Guld som af S., de øvrige Lande
havde Sølvmøntfod, d. v. s. alle Hovedmønter
udmøntedes i S. Men i 1873 gik Tyskland over
til Guldmøntfod og fulgtes heri af de
skandinaviske Lande og (faktisk om ikke formelt) af
U. S. A.; dette medførte p. Gr. a. disse Landes
Udbud af deres Sølvbeholdninger et Fald i
Sølvprisen og dermed blev det lat. Møntforbund
udsat for at faa sin Dobbeltmøntfod forvandlet
til faktisk at bkive en Sølvmøntfod (efter
Gresham’s Lov, se Art. Gresham). Og
inden Udgangen af 1870’erne standsedes
derfor den fri Sølvudmøntningsret dels i det
latinske Møntforbunds Lande, dels tillige i Holland
og Østerrig, og S. faldt derved yderligere i
Pris.
Denne stærke Nedgang i Sølvprisen føles
haardt i de sølvproducerende Lande,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
