Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søkrigsret - Søkrigsskole, den norske - Søkvæsthuset - Søkøer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at holde sig til gældende Folkeret og derfor
forsvarede de skete Tilsidesættelser af tidligere
anerkendte Retsregler, bl. a. ved Henvisning
til, at saadanne i og for sig retsstridige
Forholdsregler var tilladelige, fordi de tilsigtede
at skade den anden krigsførende Part i deres
Egenskab af Repressalier (s. d.).
Kontrabandereglerne blev under Verdenskrigen for en stor
Del gjort næsten illusoriske ved talrige og
omfattende Udvidelser af Fortegnelserne over
Kontrabandevarer, og Forskellen mellem
absolut og relativ Kontrabande udviskedes. Inden
for Blokadereglerne blev Formodningen om
Kendskab til Blokaden udvidet, og navnlig blev
Rejseteorien (s. d.) i stor Udstrækning paa ny
praktiseret af Ententemagterne. Den af
Tyskland fra 4. Febr 1917 iværksatte saakaldte
uindskrænkede Undervandskrig (se
Neutralitet, S. 863), der medførte talrige neutrale
Skibes Torpedering under betydelige Tab af
Menneskeliv, bidrog efter Krigen til, at
Nordamerikas forenede Stater, Frankrig, Italien, Japan og
Storbritannien vedtog Washington-Traktaten af
6. Febr 1922, som forbyder Opbringeise af
Handelsskibe uden Undersøgelse og kun tillader
Angreb paa Handelsskibe, naar disse modsætter
sig Undersøgelse eller ikke følger den efter
Opbringelsen foreskrevne Rute, og da først
efter at Mandskab og Passagerer er bragt i
Sikkerhed. Ifølge Traktaten er krigsførende
Undervandsbaade ikke under nogen Omstændighed
undtaget fra disse Regler, der erklæres for
allerede gældende Folkeret; kan en
Undervandsbaad ikke opbringe et Handelsskib under
Iagttagelse af de nævnte Bestemmelser, skal den
»i Overensstemmelse med gældende Folkeret«
opgive Angrebet og Opbringelsen og lade
Handelsskibet sejle uantastet. Enhver, der
overtræder disse Forskrifter, kan straffes som for
Sørøveri. De kontraherende Magter erklærer
endvidere, at de indbyrdes anser sig for bundet ved
Forbudet mod Brugen af Undervandsbaade til
Sænkning af Handelsskibe.
Bortset fra denne Traktat er der hidtil ikke
siden Haag-Konventionerne og
London-Deklarationen tilvejebragt internationale Aftaler om de
søkrigsretlige Regler, skønt disse navnlig efter
Verdenskrigen for en Række Spørgsmaals
Vedkommende i høj Grad tiltrænger Revision og
nærmere Fastsættelse. (Litt.: Med enkelte
Undtagelser findes Oversigter over S. med
udførlige Litteraturhenvisninger i de almindelige
Fremstillinger af Folkeretten, hvoraf kan
nævnes Fauchille, Le droit international
public [Paris 1921], II, S. 339-598;
Liszt-Fleischmann, »Das Völkerrecht« [Berlin
1925], S. 497—532; Oppenheim,
International Law, 4. ed. [London 1926], II, S. 308-364;
Strupp, »Theorie und Praxis des
Völkerrechts« [Berlin 1925], S. 164-181 og 186-195
[skematisk]. Se endvidere: Cohn, »Moderne
Krigsret« [Kbhvn 1915], S. 46—81; Coleman
Phillipson, International Law and the
great War [London 1915], S. 279-287, 308-391;
I. A. Hall, The Law of Naval Warfare, 2. ed.
[London 1921]; Merignac-Lemonon, Le
droit des gens et la guerre de 1914—1918, II
[Paris 1921]; O. Nippold, »Die Gestaltung
der Völkerrechts nach dem Weltkriege« [Zürich
1917] engelsk Udgave: The Development of
International Law after the World War [Oxford
1923]; J. B. Scott, Prize Cases decided in the
United States Supreme Court 1789—1918,
I—III [Oxford 1923]; Verzijl, »Het Prijsrecht
tegenover neutralen in den Wereldoorlog«
[Haag 1917] (fransk Udgave 1924: Le droit des
prises de la grande guerre); H. Wehberg,
»Das Seekriegsrecht« (IV Bd 1 og 2 af
Stier-Somlo, »Handbuch des Völkerrechts«)
[Berlin 1915]. Blandt Kodifikationsforslagene kan
nævnes Rikard Kleen, »Kodificerad
Handbok i Krigets Lagar« [Sthlm 1909]. — Se ogsaa
Litt. til Haag-Konferencer).
(P. J. J.). G. R.
Søkrigsskole, den norske. Ved kgl.
Resol. af 23. Decbr 1816 oprettedes et
Søkadetkorps til Uddannelse af Marineofficerer og med
Station ved Marinens Hovedværft, dengang i
Fredriksværn, fra 1864 paa Horten.
Søkadetinstituttet, som Skolen dengang kaldtes,
aabnedes 27. Oktbr 1817 og skulde efter den opr.
Plan have et Antal af 30 Elever, der dog et
Par Gange midlertidig reduceredes. 1872
standsede Skolen efter den gl. Ordning med de fire
sidste Kadetters Afgang. Fra 1. Oktbr 1876
traadte S. i Virksomhed med en ny Ordning.
Efter den sidste 1905 vedtagne Skoleplan
bestaar S. af 2 Afdelinger, af hvilke den nederste
i tre Klasser meddeler Eleverne, der benævnes
Kadetter, saavel praktisk, som teoretisk
Uddannelse til Sekondløjtnanter, medens i den
øverste Afdeling, der bestaar af 2 Klasser,
Sekondløjtnanterne faar teoretisk Uddannelse for
Ansættelse og videre Forfremmelse i det faste
Officerskorps. For Optagelse maa Aspiranten
være uden Legemsfejl og ved god Helsen, have
gjort Tjeneste i Udenrigsfart paa større
Handelsfartøj i 21 Maaneder, have bestaaet
Middelskolens Afgangseksamen og Optagelseseksamen,
ikke være over 20 Aar ved Optagelsen og
forpligte sig til efter endt Skolegang i nederste
Afdeling at modtage Ansættelse som
Sekondløjtnant og som værnepligtig Officer, i Tilfælde
af, at han ikke ansættes i det faste
Officerskorps.
(O. A. Ø.). M. H.
Søkvæsthuset, en Bygning, der i tidligere
Tider tjente til Hospital for Saarede og syge
Folk af Orlogsmarinen. S. indrettedes først paa
Bremerholm 1658, flyttedes derefter til
Børnehuset paa Christianshavn, senere til
»Guldhuset« ved Rigensgade og endelig 1683 til
Admiral Jens Rodsten’s Ejendom paa Skt Anna
Plads, hvor nu det forenede Dampskibsselskabs
Bygning ligger (herfra skriver sig Navnet
Kvæsthusgade), og 1777 derfra til
Christianshavn (Overgade o. Vandet). Denne Bygning
eksisterer endnu, men benyttes ikke længere til
Hospital; den anvendes f. T. til Tjenesteboliger
og Dæksofficerselevskolen.
C. B-h.
Søkøer (Sirenia), Pattedyrorden, hvis to
nulevende Former, Manat og Dygong, viser
udpræget Tilpasning til Livet i Havet. Den
tenformede Krop gaar jævnt over i den kraftige
Hale, der ender i en stor vandret Hudfold.
Halsen er kort, men Hovedet er dog tydelig afsat
fra Kroppen. Næseborene sidder paa Spidsen
af Snuden, der har tykke, store Læber, som er
forsynet med Børster. Ydre Ører mangler.
Forlemmerne er korte, luffeagtige, de treleddede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
