Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søjle - Søjle, Støtte, galvanisk eller termoelektrisk - Søjleblomstrede - Søjleformel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Attike, deltes hvert af disse Led atter paa
lignende Maade. Kannelurerne er flere i Tal og
dybere, og deres Kanter naar ikke helt
sammen. Stundom standser de noget før
Søjleskaftets Overende, der da bærer et Palmetornament
(saaledes i Erechteion, Athen). Mellem
Søjleskaft og Kapitæl er ofte indskudt en
»Perlesnor« (Astragalus). Echinus og Abacus er
ganske tynde og har tabt deres Karakter som
Hovedled; i Reglen bærer de Bladornamenter,
især den saakaldte Æggestav (Kymation).
Mellem disse indskydes det for den ioniske Stil
mest ejendommelige Led, Voluten, der nærmest
kan betegnes som et bredt og svært Baand,
hvis Ender er opviklede i brede Spiraler
(Voluterne, f). Herved bliver S.’s Sider kun
parvis ens; naar den skulde anvendes som
Hjørnesøjle, søgte man at bøde derpaa, f. Eks.
ved at give de tre Sider Voluter, der da maatte
bøjes indad. Arkitraven (e) er tre- eller
sjældnere tvedelt (Fascie-Epistyl), og de
øverste Partier springer lidt frem. I Stedet for den
doriske Stils Triglyffer og Metoper findes en
fortløbende Frise (Zoforos, d). Sima (a),
Geison (b) og Tympanon (c) er som i dorisk Stil,
men rigeligere prydede med Dekoration. Geison
bærer et kraftigt Tandsnit, og i det hele giver den
ioniske Bygning et livligere Spil af Lys og Skygge.
Den ioniske Stil har rimeligvis sin Oprindelse
fra en lettere, lilleasiatisk Træarkitektur. I
Attike er Nike-Tempelet paa Akropolis, opført
omkring 435 f. Kr., det ældste, hvori Stilen i
sin Helhed er indført. Sin smukkeste
Udformning har den faaet i Erechteion.
En ejendommelig Variation af det ioniske
Kapitæl er paavist i Neandria i Troas og paa
Lesbos og betegnes som det æoliske.
Den korinthiske Stil er ligeledes en
videre, men langt mere selvstændig Udvikling
af den ioniske (Fig. 3; Lysikrates-Monumentet,
Athen). Den stemmer i alle Hovedtræk overens
med denne, men skiller sig fra den ved
Kapitælets Form. Dette er tænkt og formet som et
Blomsterbæger eller en Kurv med Blade og
Ranker, oftest i en dobbelt Krans, saaledes at
der forneden findes en enkelt eller dobbelt
Række regelmæssige, smalle Blade og derover
det for Stilen karakteristiske, en rig Variation
af Blade af Akanthus (Bjørneklo), hvorfra i
Reglen skyder sig Ranker frem, der dels bøjer
sig mod hinanden og bærer en Palmet, dels
mod Hjørnerne og danner Voluter af mindre
dominerende Omfang end i den ioniske Stil.
Abacus har oftest indbuede Sider. Renest
fremtræder Stilen i et af de ældste Monumenter,
hvorfra den kendes, Lysikrates-Monumentet (334
f. Kr.), i smukke Former ogsaa i en
Rundbygning (Tholos) i Epidauros. Fra Eleusis kendes
Kapitæler, der i Stedet for Voluter i Hjørnerne
bærer Grifhoveder.
Medens Hovedleddene synes at have været
uden Farver, blev mange af de smaa, indskudte
Led (og i dorisk Stil Triglyfferne) fremhævede
ved kraftig Maling, mest i blaat og rødt
(Polykromi). Af de talrige kendte Variationer
af Stilarterne skal her kun anføres, at de
mægtige S. i Artemis’ Tempel i Efesos forneden
havde et Reliefbælte.
S. er det, der karakteriserer det græske
Tempel. De omslutter det helt som
Søjlegang, de præger dets Façade og deler ofte dets
Cella i flere »Skibe«.
De græske Stilarter optoges af Romerne, og
navnlig blev den korinthiske meget yndet. I
den ældre Kejsertid (1. Aarh. e. Kr.)
udformede de derhos, ved særlig at understrege
Voluteleddet, det saakaldte
Kompositakapitæl, der opfattedes som en Forening af den
ioniske og den korinthiske Stil. Som de
ejendommeligste af Romernes Bygninger skal
anføres Kastor-Templet paa Forum og det
prægtige Olympieion ved Athen. Allerede hos Romerne
begyndte dog S. at tabe sin overvejende
Indflydelse paa hele Bygningens Karakter. Ofte
forenes i samme Bygning S. af forskellig Stil,
eller det hele bliver en Façadedekoration
(Colosseum). I Middelalderen og den nyere Tid er
dette Forhold i det væsentlige bevaret. Der har
ikke kunnet føjes noget synderlig nyt til
Oldtidens Udvikling.
H. A. K.
Søjle, Støtte, galvanisk eller
termoelektrisk, se galvanisk Batteri
og Termoelektricitet.
A. W. M.
Søjleblomstrede (Columniferæ), Orden af
tokimbladede og frikronede Planter, urte- ell.
træagtige, med spredte Blade, der har
Akselblade og ofte er stjernehaarede. Blomsterne
er tvekønnede, regelmæssige, undersædige og
5-tallige i Bæger og Krone; dennes Knopleje
er snoet. Der findes 10 Støvdragere i 2 Kredse;
af disse er den ene mere ell. mindre
undertrykt ell. kun til Stede som Staminodier,
medens den anden er dybt spaltet i en stor
Mængde Traade med tilhørende Knapper. Hos alle
Familier (undtagen Lindefamilien og til Dels
Sterculiaceæ) er Traadene sammenvoksede til
et Rør, der danner som en Søjle i Blomstens
Midte og omslutter Støvvejen. 2—50
Frugtblade, der danner en flerrummet Støvvej.
Familierne er: Sterculiaceæ, Lindefamilien,
Katostfamilien og Bombacaceæ.
A. M.
Søjleformel betegner en Formel til
Beregning af en Søjles Bæreevne. Spørgsmaalet om
den rigtige S. er et af dem inden for
Bygningsstatiken, der har været mest omstridt ned
gennem Tiderne; Vanskeligheden ligger i, at der
for en centralt paavirket Søjle kan være Fare
for Udknækning til Siden, til en labil
Ligevægtsform, hvor tilfældige smaa Fejl ell.
Uregelmæssigheder kan blive af afgørende Bet. Den
første rationelle S. er opstillet af Matematikeren
Leonh. Euler (1757), men denne
»Eulerformel« fandt i lange Tider kun ringe Tiltro. Først
ved Tetmajer’s, Considère’s og andres
Forsøg (1880—1900) er Eulerformlens
Korrekthed blevet paavist, idet samtidig dens
Gyldighedsomraade begrænsedes til lange, spinkle
Søjler. For kortere, svære Søjler, og tidligere
ogsaa for lange Søjler, har man brugt og
bruger endnu empiriske Formler, af hvilke der
er opstillet en Masse; de vigtigste er den
under Navnene Gordon, Schwartz,
Navier ell. Rankine kendte Formel, der dog
nu de fleste Steder er forladt, Retlinieformlen
(Burr, T. H. Johnson, Tetmajer) og
Parabelformlen (J. B. Johnson). Først i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
