Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilstrækkelig som Forsikringens Grundlag, men i
saa Henseende maa den ogsaa fastholdes som
en stiltiende Betingelse for al S.
IV. Forskellen mellem S. og andre Arter
af Forsikring ligger deri, at ved S. skal den
Genstand, hvortil Interessen er knyttet, være
eller kunne komme i en saadan Situation, at
det er de under en Søtransport indtrædende
Begivenheder, der har skadelig Indflydelse paa
Genstanden og derigennem paa Interessen, jfr.
Konventionens § 34: »formedelst Ulykke paa
Søen« og Sølovens § 230: »Fare paa Søen«. Ved
anden Skadesforsikring udsondres Farearterne,
og hver enkelt Fare gøres til Genstand for
særskilt Forsikring: ved S. dækkes alle Arter af
Hændelser paa en bestemt Rejse under eet.
Policen dækker altsaa ikke alene mod Ulykker
hidrørende fra Havets Indflydelse, men ogsaa
principielt imod Skade hidrørende fra Ild,
Jordskælv, Krig, Havari Grosse m. m., Policen
omfatter ikke alene Ulykker, der indtræder ude
paa Havet, men ogsaa de, som indtræder
under Oplægning i Havne, i Stræder eller
Kanaler, paa Bedding eller under Reparation. Selv
Risikoen ved Landtransport kan være dækket
som S. Heraf følger, at der maa forlanges en
nærmere Tilknytning mellem Interessen og den
for Søfare udsatte Genstand for at kalde
Kontrakten S., end der kræves for overhovedet at
forsikre Interessen. Tvivl opstaar saaledes, hvor
en Kreditor har en almindelig Fordring mod
Ejeren af Skib eller Ladning. Man kan
selvfølgelig søforsikre en saadan Fordring, hvis
Kreditor har Pant eller anden Sikkerhedsret i
Skib eller Ladning. Man kan søforsikre
Havaripenge. Og Kreditor kan formentlig ogsaa
søforsikre en almindelig Fordring, enten hvis
Skibet udgør Debitors eneste eller væsentligste
Ejendom, eller hvis Situationen er saadan, at
Kreditor efter sædvanemæssig Opfattelse og
Fordringens Opstaaen nærmest er henvist til
Skibet som sit Fyldestgørelsesobjekt. Med
Hensyn til Adgangen for Aktionærer i
Dampskibsselskaber til at tegne S. af deres Aktier, er der
Tvivl, og Afgørelsen maa bero paa det enkelte
Tilfælde. Baade i England og i Norge er
saadanne S. blevet tegnede.
V. Hovedregler. Genstand for S. er
enhver lovlig Interesse, som lader sig ansætte i
Penge, og som er afhængig af, at Skib og
Ladning, der udsættes for Fare paa Søen, ikke
forringes eller tabes som Følge af saadan Fare
(Sølovens § 230, K. § 34). I Praksis benyttes
navnlig følgende Policeformularer:
Kaskopolice for Dampskibe, Kaskopolice for
Sejlskibe med og uden Motor, Varepolice,
Fragtpolice, Police for Bodmeri og Havaripenge samt
Police for Forskuds- og
Udredningsomkostninger, hvortil kommer Police for Kaskointeresse.
Af mere specielle Policer findes
Brandforsikringspolice for Skibe, oplagte i Vinterleje,
Police for Fiskefangst og
Fiskeriudredningsomkostninger, hvilken sidste navnlig benyttes i
Farten paa Island, samt Ansvarspolice for
Dampskibe. Ved Kaskointeresse forstaas
den Interesse, Rederen kan have i Skibets
Eksistens udover Skibets Forsikringsværdi beregnet
paa sædvanlig Maade. Kaskointeressen er ikke
omtalt hverken i Søloven eller i Konventionen.
Det er en Forsikringsform, der er i sin
Udvikling. Oprindelig dækkede man Kaskointeressen
kun mod Totalforlis; senere er det blevet
Praksis at indføre visse Klausuler i
Kaskointeressepolicen, hvorved Rederen faar et Supplement
til sin almindelige Kaskoforsikring, idet han
holdes fuldt dækket i visse Tilfælde af Havari
Grosse, Kollision og Bjergeløn, hvor Rederen
ellers selv maatte bære en Del af Tabet.
Desuden kan der dækkes Fragtinteresse,
hvorved forstaas Rederens Interesse i
Fortjenesten ved fremtidige, afsluttede eller uafsluttede
Certepartier. Fragtinteressen er saaledes i
Virkeligheden en Kaskointeresse. Fragtinteressen
dækkes sjældent alene, men i Almindelighed i
Aarspolicer for Fragt.
Forsikringsværdien er den Værdi, som en Genstand kan
forsikres for. Er Værdien angivet i Policen
(takseret Police), lægges denne Takst til Grund ved
Skadens Opgørelse, og den Forsikrede er
altsaa fri for at føre Bevis for Genstandens Værdi.
Hvis imidlertid Assurandøren kan godtgøre, at
Taksten er enten højere eller lavere, end hvad
der med Rimelighed kunde anses for Tingens
Værdi, da Ansættelsen skete (Sølovens § 238),
kan han forlange den forandret. Thi paa den
ene Side skal der jo ikke gives Erstatning ud
over det virkelige Tab, og paa den anden Side
vilde en for lavt angiven Takst kunne
medføre, at Assurandøren i Tilfælde af delvis
Undergang eller Beskadigelse kom til at betale
mere, end han skulde. Er ingen
Forsikringsværdi opgivet i Policen (Police uden Takst), maa
den Forsikrede altsaa, naar han fordrer
Erstatning for Skade, oplyse den forsikrede Genstands
virkelige Værdi. En Police er takseret, naar
Ordet »Takst« er anvendt i dens Tekst.
Forsikringsværdien af Skibet omfatter ikke
Tilbehør eller Redskaber, der er medtaget i særligt
Øjemed, og heller ikke Skibets Udrustning, idet
denne er medforsikret under Bruttofragten, jfr.
Konventionens § 132. Forsikringsværdien er
Skibets Værdi ved Risikoens Begyndelse, og
denne Beregning fastholdes uanset senere
Ændringer i Værdierne, ogsaa Slid.
Forsikringsværdien af Ladning er dennes fulde Værdi paa
Ladepladsen eller nærmeste Handelsmarked
med Tillæg af alle Omkostninger til om Bord,
Konventionens § 43. Forsikringsværdien af
Reders fragt ved Rejsebefragtning er ifølge
Konventionens § 40 den fulde Bruttofragt, der er i
Risiko for Rederen.
Forsikringssummener det Beløb, en Forsikring er tegnet for.
Denne kan saavel være højere end
Forsikringsværdien som lavere. Er Forsikringssummen den
samme som Forsikringsværdien eller ansat
højere, bestemmes Erstatningens Størrelse efter
Skadens Omfang, idet det af Ulykken uberørte,
det reddede eller sparede, fradrages. Er
derimod Forsikringssummen lavere end
Forsikringsværdien, bliver der kun at udbetale en til
Forholdet mellem disse to Beløb svarende Del
af det lidte Tab (Underforsikring).
Forsikringstageren anses altsaa for Selvassurandør for den
uforsikrede Del af Interessen.
Forsikringstageren maa ikke forsikre ud over sin Interesses
virkelige Værdi. Han kan derfor ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
