Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søformue - Søforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begrænsningen til S. har med Skibenes voksende
Størrelse i Nutiden tabt en væsentlig Del af sin
praktiske Betydning.
(L. A. G.). A. D. B.
Søforsikring. Om de for al Forsikring
(Assurance) fælles Karaktertræk henvises til Art.
Forsikring. Af de forskellige
Forsikringsarter er S. — hvis Øjemed er at forsikre
Værdier mod de med en Sørejse
forbundne Farer — den ældste og den mest
karakteristiske.
I. Historie. De romerske Storkøbmænd
kendte ikke S. De formindskede Risikoen ved
Søtransporter dels ved at fordeje deres
Interesser paa flere Skibe og dels ved at optage et
saakaldt Sølaan forinden Rejsens
Paabegyndelse. Betingelserne for Sølaan var bl. a., at hvis
Skib og Ladning ikke kom frem, var
Laantageren fri for Tilbagebetaling. I den tidlige
Middelalder opnaaede man Risikoformindskelse ved, at
Søhandelen blev drevet i Interessefællesskab
mellem Reder, Mandskab og Godsets Ejer.
Efterhaanden spirede imidlertid Ideen i S. frem.
Naar der blev givet Sølaan eller købt Varer,
der skulde transporteres over Havet, var
Renten eller Salgsprisen naturligvis højere, hvis
henholdsvis Kreditor eller Sælgeren skulde
miste sit Krav, for saa vidt Skib og Ladning
forliste. Derved fik Sørisikoen et økonomisk
Udtryk. Søforsikringsvirksomhed opstod i samme
Øjeblik, en Trediemand overtog at erstatte
Skibets og Ladningens Værdi, hvis disse forliste,
mod i Forvejen at faa udbetalt den nævnte
Difference i Rentefod eller Salgspris. Fra noget
efter Aar 1300 har man sikker Efterretning om,
at S. blev drevet i Portugal, Spanien og
Norditalien. Først i det 15. Aarhundrede blev S. dog
almindeligt benyttet, og sandsynligvis var den
Gang Spanien, og navnlig Barcelona,
Hovedforsikringsstedet for Middelhavslandene. Der
findes nemlig fra denne Tid en Række
Ordonnancer (Forordninger udstedt af Magistraten)
fra de vigtigste spanske Handelsbyer. Det blev
imidlertid de norditalienske Købmænd, der i
Løbet af 16. og 17. Aarhundrede udviklede
Forsikringsinstituttet stærkest og bragte det Nord
paa.
I Frankrig skabtes i Slutningen af det
16. Aarhundrede Guidon de la mer, der bl. a.
indeholdt de for S. i Praksis gældende Regler,
og som i de nærmest følgende Aarhundreder
blev anvendt af Domstolene i de omliggende
Lande som jus commune. Gennem Ordonnance
de la Marine (1681) har dette Værk haft
Indflydelse paa Code de Commerce, der endnu
danner Grundlaget for den franske
Søforsikringsret. Selvfølgelig er der dog sket betydelige
Ændringer i Code de Commerce ved nyere Love
samt ved de brugelige Policeformularer (Police
française). Lombarderne bragte S. til
England. Den ældste kendte Police er fra 1657.
Omtrent samtidig var Lloyds (s. d.) begyndt at
virke. I Aaret 1720 blev der oprettet 2
Søforsikringsselskaber: The London Assurance
Corporation og The Royal Exchange Assurance
Corporation, der fik Monopol. 1820 ophævedes
imidlertid Monopolet, og i Løbet af det 19.
Aarhundrede opstod der i England en Række store
Søforsikringsselskaber. En national engelsk
Søforsikringsret blev skabt af Lord Mansfield, der
var Præsident i Kings Bench fra 1756 til
1788. 1906 vedtoges The Marine Insurance Act,
der dog kun er en Kodifikation af Praksis og
Sædvaner. I 1909 vedtoges en særlig Lov om
Væddepolicers Ugyldighed. S. i U. S. A.
har historisk sit Udspring fra England, og
dens juridiske og praktiske Grundlag har
nær Tilknytning til det engelske.
Søforsikringsretten er ikke federal, men særlig for de
enkelte Stater. Ogsaa Nederlænderne lærte
S. at kende gennem Handelssamkvem med
Lombarderne, For henved Aar 1500 er S.
almindelig kendt i Nederlandene og gaaet over paa
Nederlændernes egne Hænder. Fra det 16.
Aarhundrede findes en Række kejserlige Plakater
for forskellige Byer til Værn for
Assurandørerne. Senere udstedte Byerne selv Forordninger
vedrørende S., saaledes Amsterdam i 1598 og
Rotterdam i 1604. S. blev oprindeligt i Holland
udelukkende drevet af private Personer. I 1720
oprettedes det første Assuranceselskab i
Rotterdam »Die Maatschappij van Assurandie
Discontering en Beleening der Stad Rotterdam, Anno
1720«. 1. Oktober 1838 traadte »Wetboek van
Koophandel« i Kraft, der indeholder baade
Fællesregler for al Forsikring og specielle Regler
for S. Denne Lov ændres og fuldstændiggøres
af de brugelige Policers Tekst og af de
saakaldte Børsbetingelser for Amsterdam og
Rotterdam, der er affattede af Assurandører og
Mæglere og bekendtgjorte ved Opslag paa
Børserne. Fordrevne Nederlændere bragte S. til
Hamburg og Hansestæderne. Allerede i
September 1731 vedtog Fristatsregeringen i
Hamburg den ældste Assuranceordning, der senere
blev ændret og efterfulgt af lignende i de andre
nordtyske Byer. De gældende tyske Lovregler
om S. findes i »Bürgerliches Gesetzbuch«, der
traadte i Kraft 1. Januar 1900, samt i den 1908
vedtagne »Versicherungs-Vertrags-Gesetz«. Det
praktiske Grundlag for S. er imidlertid den
udstedte Police og den af tyske Assurandører,
Købmænd og Rederier i Fællesskab vedtagne
Søforsikringsplan, der bærer Titlen »Allgemeine
Deutsche Seeversicherungsbedingungen« af 1919.
Ogsaa Norden har faaet Søforsikringstanken
Syd fra som et færdigt Institut. Forinden ydede
Gilderne, der eksisterede helt op til
Reformationens Indførelse, en vis Beskyttelse ogsaa for
Tab i Havsnød. Hansestæderne, som beherskede
Nordens Udenrigshandel, bragte S. hertil. S.
blev først benyttet ved Forsendelser mellem
Udlandet og Danmark, og Policerne tegnedes i
Hamburg eller Nederlandene.
Assuraneepræmierne var imidlertid høje, og det var ofte meget
vanskeligt for de danske Købmænd og Redere at
faa gennemført deres Erstatningskrav mod de
udenlandske Assurandører. Disse var ikke uden
Grund mistænksomme. De første danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
