- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
970

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søanemoner - Søartilleri - Søassurance - Sø-Assurance-Kotnpagni, Det Kgl. Oktroierede - Søbefæstning ell. Kystbefæstning - Søbjørn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Traade (Akontier), tæt besatte med
Neldebatterier, slynges ud gennem Munden ell.
gennem Porer i Kropvæggen; ofte er Byttet saa
stort, at Legemet helt mister sin Form, idet
det ligesom krænges om Byttet. Dyrene sidder
i Reglen meget længe paa samme Sted, men
kan dog rive sig løs og flytte sig. Ynglen
kommer ud gennem Munden, de er fimreklædte,
ovale, med Munden i den ene Ende og udelt
Maverum, dog kan de ogsaa hos nogle forlade
Moderen med mere udviklet Skikkelse; de
sætter sig snart fast og gennemgaar den
beskrevne Udvikling. Regenerationsevnen er meget
stor, og selv mindre Stykker af Legemet kan
vokse ud til ny Dyr; det kommer dog ikke
hos de egl. S. til en regelmæssig (spontan)
ukønnet Formering. Mange Arter
lever i en mere eller mindre fast
Symbiose med Krabber og
Eremitkrebs, saaledes Arter af
Adamsia og Sagartia; fastest er
Forholdet hos Adamsia palliata og
Eremitkrebsen Eupagurus
prideauxi
, der ud over den spædeste
Alder aldrig findes hver for sig.
Skal Eremitkrebsen skifte
Sneglehus, flytter den med sine
Klosakse S. over, uden at denne
reagerer. Ogsaa hos os findes
et Antal smukke Arter, saaledes
er de to store Arter, Metridium
dianthus
og Tealia (actinia)
crassicornis alm. paa Havnemoler
og Stenrev; de mindre, ofte
stribede, Sagartia-Arter findes f. Eks.
paa Bændeltang og paa
Sneglehuse. Hos samme Art kan Farve
og Tegning ofte variere stærkt;
den nævnte pragtfulde Metridium
dianthus
kan saaledes være hvid,
gul eller blegrød. Til
Edwardsiidæ hører den ovenfor omtalte
Edwardsia, som kun har 8
Skillevægge og 16 Fangearme, og
hvis Bagende er afrundet; den
lever nedgravet i Sandet. Et Par Arter
findes hos os, det er Smaaformer.
Beslægtet er Illyanthus, der ligeledes er nedgravet,
og maaske ogsaa den fastsiddende
Gonactinia protifera, fundet ved Kysten af Norge;
den formerer sig ved Tværdeling, men
Individerne løsnes snart og sætter sig fast; den
har 16 Skillevægge og Fangearme.
Zoanthiniaria er sædvanlig Kolonidyr; de ret faatallige
Individer opstaar fra et basalt Netværk af Rør,
der ogsaa kan smelte sammen til en
pladeformet Dannelse; de afviger desuden ved at
være tvekønnede. De er kun 2-sidet
symmetriske, idet der kun findes en enkelt Svælgfure,
og Skillevæggene er symmetrisk ordnede og
findes parvis saaledes, at af
Retningsmetamererne det ene Par er fuldstændige, det andet
Par ufuldstændige, medens Sideparrene
bestaar af en fuldstændig og en ufuldstændig
Skillevæg, den sidste uden Kønsorganer og
Randtraad. De primære Skillevægge opstaar i
en lgn. Orden som hos de egl. S.; men alle
trængt sammen mod de ufuldstændige
Retningsmetamerer og alle senere opstaar da i de
to store Rum om de fuldstændige
Retningsmetamerer. Hertil hører Zoanthus,
Epizoanthus og Palithoa (Læderkoral), i den sidstes
Mellemlag er optaget Sand o. l.; den danner
ofte Overtræk paa Eremitkrebs og Svampe,
saaledes forekommer en Art konstant paa
Glassvampen Hyalonema. Ceriantharia ligner
Edwardsia ved den afrundede Bagende, der er
forsynet med en Pore; de 2 Grupper
sammenfattes ofte under Benævnelsen Ormeanemoner.
Der findes to Kranse Fangearme, en ydre og
en indre; til hvert Kammer hører en
Fangearm af hver Kreds. Det glatte Legeme er
omgivet af et Rør, dannet af Nældetraade, hvortil
er hæftet Dynd ell. Sand. Den indre Bygning
viser kun enkelt Symmetri; der er en enkelt
Svælgrende, og alle Skillevæggene er
fuldstændige og er stillede og udvikles i to
symmetriske Rækker; deres Muskulatur er meget svagt
udviklet; derimod findes en meget stærk
Muskulatur i Kropvæggen. Hertil Cerianthus,
hvoraf vi har en 15 cm lang Art; den er tvekønnet.
(Litt.: R. Lankester, A Treatise on
Zoology
, Part 2, Porifera and Coelenterata
[London 1900]).
T. K.

Søanemone.
Søanemone.


Søartilleri, se Artilleri.

Søassurance, se Søforsikring.

Sø-Assurance-Kotnpagni, Det Kgl.
Oktroierede
[-’raŋ-], se Søforsikring.

Søbefæstning ell. Kystbefæstning (se
Kystbefæstning) er Betegnelse paa
Befæstningsanlæg til Forsvar mod Angreb fra Søen.
De to Betegnelser bruges i Flæng, idet det
under Hensyn til Anlæggenes Beliggenhed ofte
vil være vanskeligt at afgøre, hvilken
Betegnelse der giver den bedste Forklaring paa
Beliggenheden.
Sch. P.

Søbjørn, se Øresæler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0992.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free