Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sæby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bygningernes Brandassurance 6,7 Mill. Kr. —
S. danner et Pastorat i Dronninglund Herreds
Provsti (Aalborg Stift). I verdslig Henseende
hører den til 70. Retskreds (S. Købstad og
Dronninglund Herred) og 50. Politikreds
(samme Omraade) med Dommer og Politimester i
Byen; endvidere til S. Lægekreds, Amtets 2.
Folketings-Opstillingskreds, 6. Landstingskreds,
Dronninglund Herreds Skatte- og Skyldkreds
og 5. Udskrivningskreds (466. Lægd). Byraadet
bestaar af 9 Medlemmer, hvoraf den folkevalgte
Borgemester som Formand.
S. er Station paa Privatbanen
Nørre-Sundby—S.—Frederikshavn (aabnet 1899), og over
Hørby Station er der tillige Forbindelse med
Hjørring.
Historie. Byen, som i ældre Tid kaldes
snart Sæbye og Seeby, snart Maristed
efter det ndf. omtalte Kloster, var fra Beg. en
Landsby og et Fiskerleje, som stod under
Børglum Bispestol, under hvilken den vel har faaet
mere Bet., især da den fik sit Kloster, og
samtidig er den maaske ogsaa blevet Købstad, thi
1465 nævnes en Borgmester i S.; dens ældste
kendte Købstadsprivilegier er imidlertid først
fra 1524; 1525 gav Bispen den en Byret; 1528
stadfæstede Kongen de Privilegier, som var
givne Børglum Bispestol paa »Maristedt, som
tilforn kaldtes Seby«. Munkeklostret Maristed
ell. Vor Frue Kloster er grundlagt i 1460’erne
og hørte til Karmelitter-Ordenen, men til dets
Historie kender man meget lidt; det er vistnok
blevet ophævet 1537; af dets Bygninger staar
som nævnt endnu Kirken, der dannede den
sydlige Fløj; de andre Bygninger stod maaske
til ind i 17. Aarh. (se Kirkehistoriske Samlinger,
4. Rk., I). Skønt Byen aldrig voksede sig stor,
havde den dog i Middelalderen og op i den
nyere Tid en Del Bet. ved sit rige Fiskeri; stor
Bekymring har dens Havn voldt den, idet den
altid har været udsat for Tilsanding og
Ødelæggelser ved Storm; særlig nævnes 1562 som
et Aar, da Havnen led stor Skade, og 1769
siges der om Byen, at der er god Lejlighed til
Skibsfart, »naar alene Havnen, som af Sand er
tilstoppet og Bolværket næsten øde, blev igen
sat i god Stand«; 1792 spærredes hele Indløbet
af Sand. Havet har efterhaanden bortskyllet
store Dele af Byens østlige Del, og Kirken, som
nu ligger nær ved Stranden, har sikkert
tidligere ligget i Byens Midte. Ogsaa Aaen har
gjort Ulykke ved sine Oversvømmelser.
Krigene har ligeledes hjemsøgt den; navnlig skal
Svenskekrigen 1658—60 have skadet den meget,
saa at mange af Beboerne forlod den; 1672
havde den 670 Indb., men 1769 var Tallet
sunket ned til 483. Efter Midten af 19. Aarh. er
den imidlertid taget en Del til, og det
voksende Badebesøg i de sidste Aar har bragt den
nyt Liv. Byen har haft en Latinskole, der
 |
| Situationsplan over Sæby. |
| 1. | Jernbrønd |
| 2. | Kurhotel |
| 3. | Epidemihus |
| 4. | Sæby Søbad |
| 5. | Sæbygaard Skov |
| 6. | Badehotel |
| 7. | Stampen, Savværk |
| 8. | Mindestøtte (V. Lassen) |
| 9. | Banegaard |
| 10. | Toldkammer |
| 11. | Børnehjem |
| 12. | Andelssvineslagteri |
| 13. | Posthus, Telegrafstat. |
| 14. | Jernstøberi |
| 15. | Sparek. f. Sæby o. Omegn |
| 16. | Hotel »Harmonien« |
| 17. | Hotel »Dania« m. Teater |
| 18. | Baptistkirke |
| 19. | Missionshotel |
| 20. | Mus. og Folkebogsaml. |
| 21. | Teknisk Skole |
| 22. | Mellem- og Realskole, Borgerskole |
| 23. | Sygehus |
| 24. | Apotek |
| 25. | Sæby Bank |
| 26. | Borgmesterkontor |
| 27. | Dommerkontor |
| 28. | Raad-, Ting- og Arresthus, Politikontor |
| 29. | Sæby Hospital |
| 30. | Gamle Hospital |
| 31. | Kirke |
| 32. | Havneknt. o. Lodsbolig |
| 33. | Redningsstation |
| 34. | Mindestene |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
