- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
941

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Széchenyi, Stefan - Szeged - Székely, de Adamas, Bertalan - Szekely Udvarhely - Szekes Fehérvár - Székler - Szekszárd - Széll, Koloman - Szemere, Bartolomæus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forstand, saa han styrtede sig i Donau og maatte
føres til et Sindssygehus ved Wien. Her
bedredes hans Tilstand, saa at han 1857 kunde
skrive et Flyveskrift mod Bach’s Regeringssystem;
men netop som der Foraaret 1860 aabnede sig
Udsigt til en lysere Fremtid for hans
Fædreland, fik han et Tilbagefald af Fortvivlelse og
dræbte sig med et Pistolskud. 6 Ugers
Landesorg for »den største Magyar« vidnede om
Folkets Taknemmelighed. 1880 rejstes et
Mindesmærke for ham; hans efterladte Skrifter
udgaves 1875 af Lonyay, hans Dagbøger 1884 og
hans Breve 1889. M. Falk skrev 1867 »Graf St.
S. und seine Zeit« og Krovacs 1889 hans
Levned i 3 Bd. — Hans Søn, Bela S., f. 1837,
gjorde 1877—80 en omfattende Rejse i Indien,
Japan, Kina og Tibet, skildret af hans
Rejsefælle Kreitner (»Langt mod Øst«, overs. paa
Dansk 1882).
E. E.

Szeged [’sægæd], tysk Szegedin,
[’se.gedi.n], Fristad i Ungarn, Hovedstad i Komitatet
Csongrád lige over for Maros’ Udmunding i
Theiss, er den folkerigeste By i Ungarn efter
Budapest; (1920) 119109 Indb. S. blev 11.—12.
Marts 1879 oversvømmet af Theiss og for
største Delen ødelagt, ved hvilken Lejlighed 2000
Mennesker omkom, og over 5300 Huse styrtede
sammen ell. i det mindste blev gjorte
ubeboelige. Senere er Byen bleven genopbygget og
har et fuldstændig moderne Præg. Den
beskyttes nu af stærke Dæmninger. Der findes to
Ringgader forbundne ved flere Radialgader samt
brede og lige Sidegader. Byens Centrum
danner den store af Alleer omgivne
Széchenyi-Plads med det anselige Raadhus. Paa Pladsen
staar et 1913 rejst Monument af Grev Széchenyi
og en Bronzestatue af Ingeniøren Vasarheli
(rejst 1905), som stod for Theissreguleringen,
samt en Statue for Grev Tisza, der ledede
Byens Genopbyggelse efter 1879. Af andre
Bygninger nævnes den under Kong Mathias
byggede kat. Katedral, Franciskanerklosteret samt
det 1885 genopbyggede ung. Nationalteater. S.
er Sæde for Komitatsøvrigheden, en Domstol,
en Finansdirektion, har flere Gymnasier,
Realskoler og talrige Velgørenhedsanstalter. S.
driver en betydelig forskelligartet Industri
(Tændstikker, Tobak, Sæbe og Sprit) og er en vigtig
Handelsplads, som udfører
Landbrugsprodukter. 2 Jernbroer fører over til den lige overfor
liggende Ny-S. med et Skibsværft og en besøgt
offentlig Have.
(Joh. F.). N. H. J.

Székely [’se.kæj], de Adamas, Bertalan
(Berthold), ung. Maler, f. 1835 i
Klausenburg, d. 21. Aug. 1910 i Budapest. S.
uddannedes i Wien under Führich, Rahl, Geiger, i
München under Piloty, i Bryssel under Gallait.
Det var saaledes det store Historiemaleri med
den store og pompøse Gestus og det store
maleriske Apparat af hist. Tilbehør, han særlig
blev indviet i, og det blev ogsaa som ung. Maler
af hist. Glorværdighed, han vandt
Navnkundighed. 1871 blev han Prof. i Budapest. Af
hans mange berømte Værker nævnes: »Karl
VII’s Flugt« (Münchens Mus.), »Ladislaus V og
hans Lærer« (Mus. i Budapest, hvor ogsaa
andre Værker findes), »Leda«, Vægmalerier i
Pests Operahus og i Déak-Mausoleet smst.,
ogsaa talrige Portrætter og Illustrationer.
A. Hk.

Szekely Udvarhely [’se.kæj-’udvårhæj], se
Odorhei.

Szekes Fehérvár [’se.kæ∫-’fæhe.rva.r], tysk:
Stuhlweissenburg, 1) Komitat i Ungarn,
4009 km2 med c. 214000 Indbyggere, hvoraf
86 % er Magyarer. Den sydlige og største
Del af S. danner en bølgeformet frugtbar
Slette; gennem den nordlige Del strækker sig
det skovrige Højdedrag Vértes, en Fortsættelse
af Bakony Skoven. Korn-, Frugt- og Vinavl. Stor
Kvægavl. 2) Fristad og Hovedstad i Komitatet
S., 58 km SV. f. Budapest, nær Sumpen
Sár-Rét, har (1920) 39109 hovedsagelig kat. magy.
Indb. Under Katedralen er fundet gl.
Kongegrave og Stefan den Helliges Basilika.
Overgymnasium, Statsoverrealskole, biskoppeligt
Seminarium og Handelshøjskole; betydelig
Handel (store Hestemarkeder) og Industri (Klæde
og Læder). I Omegnen Vinbjerge.
(Joh. F.). N. H. J.

Székler [’se.klər], (af ung. székelyek),
Folkestamme, nær beslægtet med Magyarerne,
i de østlige og nordøstlige Egne af det nu rum.
Siebenbürgen. Stednavne tyder paa en ældre,
slav. Befolkning i disse Egne, og S. menes at
nedstamme fra en kazarisk Stamme, der af
Magyarerne anbragtes som en Slags
Grænsevagt mod Ø. De taler en særlig, gammeldags
Dialekt og nød lige til 1848 mange Privilegier:
næsten Skattefrihed, fri Jagt og Ret til
Græsning, ingen Hoveritjeneste, egne Dommere m.
m. Trods tappert Forsvar 1848—49 mistede de
imidlertid deres Forfatning og øvrige
Særstilling. I det tidligere Ungarn dannedes deres Land
for største Delen af Komitaterne Udvarhely, Csik
og Háromszék. (Litt.: Hunfalvy,
»Ethnographie Ungarns« [Leipzig 1877]).
K. B.-S.

Szekszárd [’sæksa.rd], By i det sydlige
Ungarn, Hovedstad i Komitat Tolna, ligger ved
Sarviz, 15 km V. f. Donau. (1910) 14947 Indb.
Silke- og Frugtavl, samt særlig Dyrkning af
Vin, som er en af de bedste i Ungarn.
N. H. J.

Széll [se.l], Koloman, ung. Statsmand,
(1843—1915), valgtes 1867 til Underhuset og
var i fl. Aar Finansudvalgets Ordfører samt et
fremragende Medlem af den ung. Delegation.
Febr 1875 blev han Finansminister, men afgik
Oktbr 1878 af Uvilje mod de store Udgifter,
som Bosniens Tilknytning til Monarkiet
medførte, og blev snart efter Direktør for
Diskontobanken. Skønt uden for Partierne
spillede han dog en vigtig politisk Rolle og blev
Febr 1899 Førsteminister med den Opgave at
slutte en ny Overenskomst med Østerrig, men
maatte Juni 1903 afgaa uden at have opfyldt
dette Krav.
E. E.

Szemere [’sæmæræ], Bartolomæus,
ung. Statsmand, (1812—1869), blev 1842
Dommer og vakte Opmærksomhed ved Skrifter om
Cellefængsel og mod Dødsstraffen. Han valgtes
1843 til Landdagen, hvor han ivrig sluttede sig
til Kossuth. Marts 1848 blev han Indenrigs- og
i Decbr Justitsminister; var i den flg. Vinter
Regeringskommissær i det nordlige Ungarn for
at lede Rejsningen og blev Førsteminister Apr.
1849 efter Uafhængighedserklæringen. Hans
Holdning var udpræget radikal, og hans
Manifester mindede om tilsvarende Kundgørelser
fra den første fr. Revolution. I Rigsdagens
sidste Møde 28. Juli 1849 fremsatte han den Række

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0963.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free