Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 935 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syv, Peder Pedersen - Syvaarskrig, nordiske - Syvaarskrigen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oprindelse og Slægtskab, om Bogstaver og
Runer, om Retskrivning (i Anledning af sine
Retskrivningsforslag kom S. i Strid med Henrik
Gerner), om Fremmedord, Digtekunst m. m.;
som Tillæg meddeles nogle af S.’s egne »Vers
om adskillige
Ting«,
deriblandt nogle af
de ældste
danske Sonetter
(»Klingerim«),
Hyrdedigte og
Epigrammer.
1685 kom hans
»Den danske
Sprogkunst eller
Grammatica«,
den første
danske Grammatik
paa
Modersmaalet. Af S.’s
danske Ordbog
blev kun
Bogstavet A trykt
(1692); men
hans haandskrevne Samlinger brugtes som
Grundlag for Rostgaards udførlige Ordbogsarbejde.

Større Betydning end ved sine Sprogskrifter
har S. ved sine Folkemindesamlinger. Hans
Samling af »Almindelige danske Ordsprog«
(1682 og 1688) overgaar ikke alene langt Peder
Laale’s, men udgør Hovedstammen i alle senere
Ordsprogssamlinger. Hans Udgave af »Danske
Viser« (1695 og mange senere Optryk) bestaar
af Vedel’s 100 Viser, hvortil S. føjede 100
andre, som han selv havde samlet; blandt disse
findes ogsaa Viser fra hans egen Tid (L. Kock’s
Dahnevirkevise m. m.) og Oversættelser af
nogle islandske Kvad. I Haandskrift efterlod han
sig bl. a. »Den danske Boglade«, en
ræsonnerende Fortegnelse over danske Bøger. I sin
Levetid hædredes S, med Titlen Philologus
regius linguæ Danicæ. Eftertiden har tildelt ham
det kun delvis berettigede Hædersnavn »den
danske Sprogforsknings Fader«. Sin største
Betydning har han ved sin varme Sans for det
danske Sprog og Fædrelandets Minder (»Nogle
maa skee meene og, at der var vel andet, i
det Latinske og Grædske sprog, hvor paa jeg
heller buurde at anvende tiden. Men mig bør
jo først at vide mit fæderneland og dets sprog
nogen ære«) paa en Tid, da Flertallet af de
Lærde savnede Forstaaelse af den Betydning,
Beskæftigelse med Modersmaalet havde. Et
Vidnesbyrd om S.’s Evne til hos andre at vække
Interesse for de samme Ting, som beskæftigede
ham selv, er hans Indflydelse paa Jørgen
Sorterup (s. d.). (Litt.: F. Winkel Horn,
»Peder S.« [1878]).
V. D.

P. P. Syv.

Syvaarskrig, nordiske, se nordiske S.

Syvaarskrigen. S. kaldes den langvarige
Krig, som Frederik II af Preussen fra 1756—62
maatte føre med sine mange Fjender, særlig
Østerrig, Rusland og Frankrig, medens han
selv kun støttedes af England.

I Tiden før Krigen havde der i nogle faa
Aar været alm. Fred i Europa; men der var
til Gengæld ophobet en Del politisk
Sprængstof, der varslede en kommende stor, Krig. Det
farligste Stridsspørgsmaal gjaldt den af
Frederik II erobrede Prov. Schlesien, som
Østerrigs Herskerinde, Maria Theresia, paa ingen
Maade vilde opgive Tanken om at faa tilbage.
Den russ. Kejserinde Elisabeth var heller
ingen Ven af Preussen og saa i dette unge,
fremadstræbende Kongerige en farlig Rival for
Rusland. Dertil kom hendes personlige
Følelser: hun hadede Frederik II.

Under disse Omstændigheder var det en let
Sag for Maria Theresia at vinde Kejserinde
Elisabeth for Tanken om et Angreb paa
Preussen. Ogsaa med Frankrig indlededes
Forhandlinger, om end i Beg. med et meget trægt Forløb.
Frederik II fik Juni 1756 Nys om, hvad der
var i Gære. Selv stod han i Forhandlinger med
England, og disse førte til, at der sluttedes en
Overenskomst om med fælles Kræfter at
modsætte sig enhver fremmed Magt, der lod
Tropper rykke ind paa tysk Grund. Da Frederik II
imidlertid erkendte, at hans Rige truedes med
Overfald, om end ikke i 1756 saa dog
temmelig sikkert næste Aar, besluttede han at
komme sine Fjender i Forkøbet.

Klar over at maatte regne med Sachsen som
Østerrigs Forbundsfælle fattede Frederik II
den Plan at overfalde Sachsen, gøre sig til
Herre over dette Land for derfra at trænge
ind i Böhmen, som han dernæst agtede at gøre
til Udgangspunkt for sine Operationer det flg.
Aar (1757). Om Morgenen 18. August 1756 red
Frederik II i Spidsen for sin Garde ud af
Potsdam og gik Begivenheder i Møde, under hvilke
det halve Europa skulde komme i Vaaben imod
ham. Med 62000 Mand rykkede han ind i
Sachsen, 25000 Mand under General Schwerin stod i
Østpreussen som Reserve. Den sachsiske Hær
undveg i første Øjeblik Slaget, dog kun for at
indeslutte sig i den befæstede Lejr ved Pirna.
Til Trods for denne Lejrs alt for udstrakte
Forsvarslinie angreb Frederik II ikke Lejren, men
indskrænkede sig til at indeslutte den, saaledes
at en østerr. Hær under Browne naaede at
komme til Undsætning. Men Kongen rykkede
den i Møde og slog den ved Lobositz 1. Oktbr.
14. Oktbr overgav den sachsiske Hær sig.
Imidlertid var General Schwerin fra Schlesien
faldet ind i Østerrig, men trak sig atter tilbage
uden at have udrettet synderligt. Hærene gik
derefter i Vinterkvarter.

Frederik II havde delvis gennemført sin Plan,
men ogsaa kun delvis: han havde ikke faaet
Foden indenfor i Böhmen, og Aaret 1757
oprandt med alt andet end lovende Udsigter.
Rusland samlede Tropper ved Grænsen, den
tyske Rigsdag vedtog den 17. Jan. en
Rigseksekution mod Preussen, og i Maj sluttede
Frankrig og Sverige sig til Frederik II’s Fjender.
Disse var langt overlegne i Magtmidler, men
de var spredt over store usammenhængende
Landomraader, og deres Krigsførelse
paavirkedes af de mange forsk. Hensyn af politisk
og personlig Art, som Koalitioner i særlig Grad
lider under, og som hindrer en samlet og
energisk Optræden mod den fælles Fjende. Trods
dette var Faren for Frederik II imidlertid stor,
og den direkte militære Hjælp, han fik fra
England og Hannover, var ikke meget virksom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>