Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - System - System (geol.) - Systematik - Systematik, Planternes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der kun kan naas ved dogmatiske Overgreb;
hist. staar de store S. som Typer paa
ejendommelige Grundopfattelser af Livet og
Verden, som Forsøg, de største Tænkere har gjort
paa at se alt ud fra et bestemt Synspunkt og
under en større Synsvinkel, end alm.
Mennesker kan og Fagvidenskaben bør og tør
anlægge.
(A. T-n.). W. N.
System (geol.). Alle Aflejringer fra een og
samme geol. Periode sammenfattes under et
geol. S. ell. Formation, der bærer samme Navn
som vedk. Periode, f. Eks. Tertiærsystemet =
Aflejringerne fra Tertiærperioden.
J. P. R.
Systematik benævnes den Gren af
Zoologien, der har som Opgave at undersøge,
beskrive og indbyrdes karakterisere de forsk.
Dyreformer samt dernæst sammenstille disse i
en Gruppering, i et saakaldt System; dette
skulde være et klart Udtryk for den højere ell.
ringere Grad af Overensstemmelse i Bygning
mellem de forsk. Dyr. Ved paa denne Maade
at opbygge ligesom det faste Skelet, der
sammenholder hele Dyreriget, kommer S. til at
spille saa betydningsfuld en Rolle, at man med
Rette betegner dens Grundlæggelse ved den sv.
Naturforsker Linné som et af
Mærkepunkterne i Zoologiens Historie. Ganske vist røber
allerede Folkesprogets Betegnelser til en vis
Grad en systematiserende Bestræbelse, idet
hvert enkelt Dyr faar sit eget Navn (Høg, Ravn,
Torsk, Gedde o. s. v.) og dernæst flere saadanne
sammenfattes under en fælles Betegnelse (Fugl,
Fisk o. s. v.), og ogsaa hos adskillige ældre
Forf. findes mere ell. mindre bevidste Forsøg i
samme Retning, men et virkeligt, gennemført
System, i hvilket alle kendte Væsener, hvert
med sit bestemte Navn, havde sin faste
Plads, og i hvilket man ogsaa med
Lethed skulde kunne indordne senere opdagede
Former, var indtil da (1735) noget helt ukendt.
Linné inddelte hele Dyreriget, i 6 Klasser:
Pattedyr, Fugle, Amfibier, Fisk, Insekter og
Orme; hver af disse falder dernæst i flere
Ordener og disse igen i flere Slægter; de sidste
omfatter endelig de enkelte Arter. Hver saadan
fører en dobbelt latinsk Betegnelse, i hvilken det
første Ord er Slægtsnavnet og derved fælles for
flere Dyr, det sidste derimod Artsnavnet (f. Eks.
Løven: Felis leo, Tigeren: Felis tigris). Trods
det store Fremskridt, Linné’s System betegner,
kan det dog ikke skjules, at det lider af visse
Svagheder; eksempelvis er Ormene en
Sammenstilling af alt for mange uensartede
Væsener; endelig er det uheldigt, at der af
Museumshensyn gennemgaaende lægges ret stor
Vægt paa rent ydre og i sig selv mindre
betydningsfulde Kendetegn; Systemet kommer
derved saa at sige til at mangle en fast
Grundvold. En saadan tilvejebragtes først langt
senere (1812) af den fr. Zoolog Cuvier som et
Resultat af dennes omfattende anatomiske
Undersøgelser. Disse tilvejebragte nemlig ikke
blot en rig Skat af Kendsgerninger, men ved
dem lagdes for første Gang tydelig for Dagen,
hvorledes hver enkelt Organisme er en
Enhed, hvis Eksistensmulighed beror paa et
ganske bestemt afpasset, gensidigt Forhold mellem
de forsk. Organer; et enkelt af disse kan
derfor ikke variere uden samtidig at drage de
andre med sig. Dog viser det sig, at de
betydningsfuldeste Organer altid er forholdsvis
konstante, medens de mindre vigtige kan variere
stærkt, ja endog helt falde bort. Derved
lededes Cuvier til i S. at indføre den
Grundsætning, at de enkelte Karakterer skulde
underordnes hinanden paa en saadan Maade,
at de forholdsvis konstante benyttes til
Betegnelse af de større Grupper, de stærkt
varierende til Slægter og Arter. Selv adskilte
Cuvier inden for Dyreriget fire skarpt
begrænsede, ligestillede Rækker: Hvirveldyr,
Leddyr, Bløddyr og Straaledyr, der hver
indeholder flere Klasser, Hvirveldyrene f. Eks.: Pattedyr,
Fugle, Reptilier og Fisk; disse omfatter atter
Inddelingerne af lavere Rang: Ordener,
Familier, Slægter og Arter; de sidste betegnes nu
stedse med den af Linné indførte »binominale
Nomenklatur«. Forskellen mellem Linné’s og
Cuvier’s System falder navnlig i Øjnene,
naar man betragter Forholdet mellem
Hvirveldyrene og de hvirvelløse Dyr; hos Linné er
de førstnævnte skilte i fire Klasser, der er
ligestillede saavel indbyrdes som med Insekter og
Orme; hos Cuvier er de derimod alle
forenede i en Række og først denne er sideordnet
med Leddyr, Bløddyr og Straaledyr. Dette paa
anatomisk Grundvold hvilende System viste sig
i Hovedsagen levedygtigt for lange Tider;
hertil bidrog ikke mindst, at den sammenlignende
Udviklingshistorie ved v. Baer’s
Undersøgelser i alt Fald for Hvirveldyrenes Vedk. førte
til nøje overensstemmende Resultater. De
betydningsfuldeste Forandringer, det har maattet
undergaa, berører de lavere Dyr, hvad der
ganske naturlig har sin Grund i, at disses
Anatomi i mange Tilfælde kun er tilgængelig
ved Hjælpemidler, som først en senere Tid fik
i Hænde, forbedrede Mikroskoper og en særlig
Undersøgelsesteknik. Af Straaledyrenes Kreds
udskilte v. Siebold Infusionsdyrene som en
5. Rk. og dannede af Børsteormene, der hidtil
havde været henført under Leddyrene, samt af
Indvoldsormene, der hørte ind under
Straaledyrene, en 6. Rk., Ormene. Dernæst deltes af
Leuckart Resten af Straaledyrene i to
Rækker: Pighude og Coelenterater (Koraller,
Vandmænd o. s. v.). Antallet af Rækker forhøjedes
derved til syv, og dette er i nyere Tid ved en
Tredeling af Ormene i Ledorme, Rundorme og
Fladorme yderligere steget til ni, der er det
nu sædvanlig antagne. Tilbage staar kun at
omtale, at medens saavel for Linné som for
Cuvier Arterne var noget absolut konstant og
S. kun betød en overskuelig Sammenstilling af
de forsk. Arter, har derimod senere den alm.
antagne Afstamningslære formaaet at give den
en ny og dybere Bet.; den sande S. er tillige et
tydeligt Billede af det indbyrdes, nærmere ell.
fjernere Slægtskab mellem de forsk.
Dyreformer. (Litt.: Linné, Systema Naturæ [10.
Udg., Sthlm 1758]; Cuvier, Sur un nouveau
rapprochement etc. [Ann. du Mus., Bd XIX,
Paris 1812]; Boas, »Lærebog i Zoologien«
[Kbhvn]; Carus, »Geschichte der Zoologie«
[München 1872]).
R. H. S.
Systematik, Planternes, en nøjagtig
Beskrivelse af de enkelte Plantearter og en
planmæssig Gruppering af disse med det Formaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
