Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syssel - Sysselkonger - Sysselmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke var nogen selvgroet Inddeling, men
skyldtes en eller anden Konge, der dog, da den kun
fandtes i Jylland, næppe kan have hersket
andre Steder end her; Navnet betegner S. som
et Embedsdistrikt, inden for hvilket en
Embedsmand har faaet visse Forretninger betroet, og
man skulde derfor have ventet at finde en kgl.
Embedsmand i Spidsen for S., men en saadan
omtales intetsteds. Dette tyder paa, at det ikke
varigt er lykkedes at give Sysselinddelingen
den Betydning, der fra først af var tilsigtet, og
den Rolle, den spillede i den senere
Middelalder, var da ogsaa forholdsvis ringe. I hvert
Fald i de fleste Sysler kan der vel paavises et
Sysselting (undertiden ogsaa kaldt
Bygdeting), men dette Ting kom aldrig i
Besiddelse af lignende Beføjelser som
Herredstingene og Landstingene, navnlig ikke af den
samme dømmende Myndighed. Det var et Sted,
hvor Skødninger, Lysninger og Forkyndelser
kunde finde Sted, og hvor der kunde erhverves
Tingsvidner om, hvad der var almindelig
bekendt inden for S., men dermed var dets
Funktioner ogsaa i det væsentlige udtømte. Sin
største Betydning fik Sysselinddelingen faktisk
derved, at den af Kirken lagdes til Grund for
Inddelingen i Provstier, saaledes at S. og Provsti
i Reglen faldt sammen, idet et Medlem af
vedkommende Domkapitel havde den provstelige
Jurisdiktion inden for et helt S. Derfor blev
ogsaa Reformationen, som medførte den
Forandring, at Herredet blev Provsti,
skæbnesvanger for Sysselinddelingen, der fra nu af
tilligemed Sysseltingene hurtig forsvandt. Paa
Øerne, hvor man i den katolske Tid havde lignende
store Provstier som i Jylland, anvendte man
ligefrem S. som Betegnelse for disse, saa at der
f. Eks. var tre Sysler paa Sjælland og to paa
Fyn, men som verdslig Inddeling forekommer
Sysselinddelingen som allerede nævnt ikke
uden for Halvøen. — Ogsaa i Norge havde
man i Middelalderen en Inddeling af Landet i
S. Ordet S. betegnede her et vist Indbegreb af
Embedsforretninger, som en Person udførte for
Kongen (man talte om at »have Kongens S.«),
men dernæst tillige det Distrikt, inden for
hvilket Udførelsen fandt Sted. Som en almindelig,
over hele Riget udbredt administrativ Inddeling
faar S. først Betydning gennem Udviklingen af
Sysselmandsembederne, og om denne
Udvikling henvises til Sysselmand. —
Angaaende Sysler paa Færøerne og Island, se
Færøerne, S. 245 og Island, S. 567-68.
P. J. J.
Sysselkonger. Efter Sagnet har der engang
været Smaakonger omkring i de enkelte Egne
af Danmark; de betegnes i nyere
Overleveringer gerne som »S.« eller »Næskonger«, idet
man enten tænkte sig dem herskende paa et
enkelt Næs eller over et Syssel (ɔ: det største
Styrelsesomraade i Landets ældste Inddeling).
I sig selv kan Inddelingen i Sysler dog ikke
være samtidig med saadanne Smaakongers
Tilværelse (se Syssel).
(A. O.). G. K-n.
Sysselmand. Som omtalt under Syssel
kan der ikke i Danmark i Middelalderen
paavises nogen S. som Leder af Forvaltningen eller
Grene af denne indenfor Syslet, hvor dette
forekom. Derimod var i Norge gennem flere
Aarhundreder S. den sædvanlige Benævnelse for de
stedlige kgl. Forvaltningsembedsmænd. I den
ældste Del af Middelalderen havde Kongen i
Forvaltningen benyttet dels Aarmændene, dels
Lendemændene, af hvilke de første, der stod i
et rent Tjenesteforhold til ham, navnlig var
Godsbestyrere og Oppebørselsembedsmænd, men
ogsaa udøvede Politi- og
Eksekutionsmyndighed, medens de sidste, der ikke var egentlige
Tjenestemænd (om end nok Kongens
haandgangne Mænd), men stedlige Magthavere, hvis
Indflydelse inden for deres Kreds Kongen gjorde
Brug af, især havde deres Funktioner paa det
militære Omraade, men dog tillige virkede for
Opretholdelse af Fred og Orden, altsaa for saa
vidt i Konkurrence med Aarmændene, uden at
Forholdet til disse er helt klart (se Aarmand
og Lendemand). Allerede forholdsvis
tidligt forekom det dog, at Kongen betroede en
Lendemand sin »Syssel« inden for et bestemt
Distrikt, hvorved vedkommendes Myndighed
baade fik en klar lokal Afgrænsning, hvad
Lendemandsmyndigheden ellers næppe havde, og et
udvidet Indhold, saa at den ogsaa omfattede
Oppebørsel af kgl. Indtægter, af hvilke en Del
tilfaldt Lendemanden selv som Vederlag for
Udførelsen af Forretningerne, og hans Forhold til
Kongen derhos ogsaa iøvrigt ændredes ved i
højere Grad end tidligere at blive et virkeligt
Tjenesteforhold. Det var heri, Forandringens
Betydning for Kongen særlig var at søge. I St. f.
lavættede og lidet ansete Aarmænd, hvis Evne til
at gøre hans Rettigheder gældende var
begrænset, fik han virkelige Tjenestemænd af højere
Rang med en dertil svarende vidererækkende
Indflydelse. Medens Reformen oprindelig kun
havde ytret sig mere sporadisk, blev den af Sverre
gennemført i større Almindelighed, saaledes at
man fra nu af kunde sige, at Norge i
administrativ Henseende var inddelt i Sysler, hvert
forestaaet af en kgl. Tjenestemand tilhørende
Samfundets øvre Lag og med Beføjelser, der
strakte sig til hele den civile og militære
Forvaltning. For disse Tjenestemænd, der ikke
længere nødvendigvis toges blandt
Lendemændene, hvis Antal efterhaanden svandt stærkt
ind, men derimod regelmæssigt tilhørte den
fra nu af fremtrædende Tjenesteadel, kom
Ordet S. almindelig i Brug. S. traadte saaledes i
Stedet for Aarmanden, som han
overflødiggjorde og snart fortrængte, men ogsaa i Stedet for
Lendemanden i hans Egenskab af Udøver af
offentlig Myndighed, hvorfor Lendemand fra nu
af nærmest blot blev Betegnelse for en Rang.
Foruden at tjene Kongen som Embedsmand
havde S. ogsaa en Pligt til at tjene ham i Krig
med et vist Antal Hærmænd, men oppebar, som
ovenfor nævnt, til Gengæld for egen Regning
visse af de kgl. Indtægter, vistnok navnlig
Indtægterne af Bøder og lignende. En Række
nærmere Forskrifter om S. indførtes i Magnus
Lagabøter’s Hirdskraa og senere i Haakon V’s
Hirdforordning af 1308, der navnlig tog Sigte
paa en skærpet Kontrol med deres
Embedsførelse. Som det vil ses, er S. det norske
Modstykke til den danske Ombudsmand, der indtog
en ganske lignende Stilling (Ombudsmand
forekommer da ogsaa i Norge ved Siden af S.), og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
