Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eenbasisk, Svovlsyre, H2SO4, er tobasisk og
Eddikesyre, CH3COOH, er eenbasisk, idet de
tre Brintatomer i Metylgruppen ikke er
ionogene. Nogle S. er iltfri, f. Eks. Haloidsyrerne og
de komplekse S. som Brinttinklorid,
Brintplatinklorid og Ferrocyanbrinte. De fleste S. er
iltholdige, og de basiske Brintatomer er da
bundet til Ilt i Hydroxylgrupper f. Eks. Svovlsyre,
(OH)2SO2, og Fosforsyre (OH)3PO. Man
skelnede tidligere mellem Metalloid- og Metalsyrer,
eftersom Centralatomet var et Metalloid eller
et Metal; til de sidste hørte Manganoversyre,
HMnO4, og Kromsyre, H2CrO4. Da Metalatomet
her har saa høje Valenser, at det forholder sig
som et Metalloid, er Adskillelsen uberettiget. I
næsten alle organiske S. findes den ionogene
Brint i Karboxylgruppen COOH. Efter Antallet
af disse kaldes disse S. for Mono-, Di- og
Trikarbonsyrer eller en-, to- og trebasiske.
Valenserne regnes derimod efter Antallet af alle
Hydroxylgrupper. I de organiske Sulfonsyrer
findes den ionogene Brint i Gruppen SO2OH,
der som Regel er betydeligt stærkere
dissocieret end COOH. Syreradikalet er den med
Hydroxyl forbundne Del af Syren, f. Eks.
Sulfuryl, SO2, for Svovlsyre og Acetyl, CH3CO, for
Eddikesyre. Navnene ender paa yl. Disse
Radikaler kan forene sig med elektronegative
Atomer og Radikaler, f. Eks. Acetylklorid, CH2COCl
og Acetamid, CH3CONH2.
Ligesom S. er dissocieret i positive Brintioner
og negative Syrerestioner, er Baserne
dissocieret i negative Hydroxylioner og positive
Baserestioner, der hyppigst er Metalioner. En
Syre siges at blive neutraliseret, naar den
blandes med den ækvivalente Mængde Base,
hvorved Brintionerne forener sig med
Hydroxylionerne til Vand, og man kunde da formode, at
en Opløsning var neutral, naar den hverken
indeholdt Brint- eller Hydroxylioner. En
saadan eksisterer imidlertid ikke. Det har nemlig
vist sig, at selv det reneste Vand er, omend i
ringe Grad, dissocieret i Brint- og
Hydroxylioner; ved 20° er der i 10 Mill. l Vand kun
dissocieret eet Gramækvivalent Vand, det
bliver 10-7 Gramækvivalenter i een l, og da der
maa være lige saa mange positive som negative
Ioner, bliver Koncentrationen af hver Slags
altsaa 10-7. Hvor ubetydelig denne Mængde end
kan synes at være, er det dog den, der
betinger Ioniseringsforholdene i vandige
Opløsninger. Massevirkningsloven lærer os nemlig, at
Produktet af Koncentrationerne (egentlig
multipliceret med hver sin Aktivitetskoefficient) af
de to Ioner altid skal være det samme, hvad
end Opløsningen ellers indeholder. Enhver
vandig Opløsning maa derfor indeholde baade
Brint- og Hydroxylioner, og 30 flere der er af
den ene Slags, jo færre maa der være af den
anden Slags. Er der lige mange af hver, er
Opløsningen neutral, er der flest Brintioner, er den
sur, er der flest Hydroxylioner, er den basisk
eller, som det ogsaa kaldes, alkalisk. Man faar
saaledes en kontinuerlig Overgang fra de sure
Vædsker med de mange Brintioner gennem de
neutrale til de basiske med de mange
Hydroxylioner og derfor faa Brintioner; man angiver
derfor som Regel kun Brintionkoncentrationen
og i St f. selve Koncentrationen kun
Logaritmen til den reciprokke Værdi af denne. Denne
Størrelse kaldes pH, og er da 7 for neutrale
Vædsker, mindre end 7 for sure og større end
7 for basiske. F. Eks. er
Brintionkoncentrationen i en normal Natriumhydroxydopløsning c.
10-14 (Gramækvivalenter pr l), og altsaa pH c.
14, en Koncentration, der, skønt den er langt
under, hvad en kemisk Analyse kan paavise,
dog kan maales elektrometrisk med stor
Nøjagtighed; iøvrigt findes der endnu c. 6 Mill.
Brintioner i hver cm3. En Opløsnings
Brintionkoncentration, der ofte blot kaldes pH, maales
enten kolorimetrisk ved Hjælp af Farvestoffer,
hvis Farver ændres betydeligt med pH, eller
mere nøjagtigt elektrometrisk ved den
elektriske Spænding, som opstaar mellem
Opløsningen og en med Brint mættet Platinplade, der
neddyppes deri. Blandes en Syre- med en
Baseopløsning, vil Produktet af Koncentrationerne
af Brint- og Hydroxylioner blive større end
10-14, og følgelig maa der dannes Vand af de
to Ioner, indtil Produktet igen bliver 10-14.
Er der lige saa mange Gramækvivalenter Syre
som Base, vil Blandingen blive neutral,
saafremt Syren og Basen er lige stærkt
dissocierede, ellers bliver den sur, naar Syren er
stærkest, og basisk, naar Basen er stærkest
dissocieret. En saadan Opløsning er ganske identisk med
en Opløsning af et Salt (se Salte), og dennes
pH er da afhængig af Forholdet mellem
Styrkerne af den til Saltet svarende Base og Syre.
Afgørende for den kemiske og fysiologiske
Virkning af pH er den saakaldte Stødpudevirkning,
der beror paa, at Salte modvirker, at
Koncentrationen af Brintioner ændres ved Tilsætning
af S. eller Baser. Alle Salte virker i samme
Koncentration lige stærkt, men praktisk
Betydning som Stødpuder har kun Salte af svage S.
eller svage Baser. Virkningen er nemlig i høj
Grad afhængig af pH, den er stærkest ved det
pH, ved hvilket netop Halvdelen af Syren —
eller Basen — er dissocieret, og aftager
hurtigt til begge Sider. Virkningen af Citronsyre er
saaledes omtrent Nul, hvor den af Borsyre er
Maksimum og omvendt. Næsten alle de kemiske
Processer, der betinger Livet, foregaar kun ved
ganske bestemte og for hver Proces særegne
pH, og disse frembringes og opretholdes netop
ved passende Stødpuder. Saaledes indeholder
Blodet rigelige Mængder af Fosforsyre og
Kulsyre, der med stor Energi fastholder Blodets
pH i Nærheden af Neutralpunktet; ændres dette
pH blot ganske lidt, forstyrres en Mængde
Processer i Organismen, og Individet dør. For
Enzymerne er Indflydelsen af pH særlig nøje
studeret, saaledes virker Pepsinet i Maven kun
ved et pH, der er omtrent 2, medens Trypsinet,
der bearbejder Føden i den første Del af
Tarmen, virker bedst ved 8; Osteløben, som
Mejeristen fælder Mælkens Kasein ud med, arbejder
bedst ved 6 og saaledes videre. Man forstaar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
