Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syn - syn .. - Syn (Guddom) - Syn (jur.) - Synaale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Læser et Menneske i 6 m’s Afstand Bogstaver,
som den Normale kan se i 6 m, er hans
Synsstyrke 6/6 = 1, ɔ: normal, læser han i 6 m’s
Afstand fra Tavlen kun Bogstaver, som den
Normale kan se i 24 m, er hans Synsstyrke kun
6/24 — 1/4 af det normale. For intet andet
Sanseorgan har man saa nøjagtige Prøver. Det
er dog kun den centrale Synsstyrke, man
bestemmer paa denne Maade, idet man kun ser
det Billede, der dannes paa en meget
begrænset Del af Nethinden, skarpt, medens man vel
kan se Genstande, som afbildes paa den øvrige
langt større Del af Nethinden, men kun langt
svagere. Til en fuldstændig Undersøgelse af
Øjets S. hører derfor ogsaa en Undersøgelse af
Synsfeltet, ɔ: man undersøger, om Objekter,
der afbildes paa de perifere Dele af Nethinden,
kan opfattes. Fikserer man et Punkt lige for
sig, vil man let kunne overbevise sig om, at
man samtidig med at se det fikserede Punkt
kan iagttage sin Haand, naar man bevæger den
langt ud til Siden. Men Synsfeltet kan være
indsnævret i større ell. mindre Grad, ja saa
meget, at man kun kan opfatte en ganske lille
Kreds foran sig. Et saadant Menneske kan f.
Eks. kun se en lille Del af Ansigtet af et
Menneske, der staar nær ved ham, medens han
kan se hele Mennesket, naar det er langt borte.
Man kan let forestille sig, hvorledes en
saadan Patient ser, ved at se gennem et langt
Rør (Pusterør, sammenrullet Papir). Han vil
derfor vanskelig kunne færdes paa egen Haand,
da han kun vil kunne se en ringe Del af de
Ting, der er nær ved ham. Der kan ogsaa
være Huller i Synsfeltet, og er det den
centrale Del af Synsfeltet, der mangler, bliver S.
i det hele meget nedsat. — Farvesansen
(s. d.) kan ved Sygdom blive nedsat, men
samtidig vil Synsstyrken i Reglen blive nedsat,
hvorimod Synsstyrken ved medfødt
Farveblindhed (s. d.) kan være ganske normal. Den
fuldstændig farveblinde ser alting graat i graat,
men i Reglen er Synet daarligt.
Betydningen for S. af, at man har to Øjne,
er dels, at det samlede Synsfelt bliver større,
dels at Afstandsbedømmelsen bliver langt bedre.
Naar man skiftevis ser med højre og venstre
Øje paa en Genstand, vil man iagttage, at man
ikke ser Genstanden ganske ens: med det højre
Øje ser man mere af Genstandens højre Side,
med det venstre Øje mere af dens venstre
Side, og Resultatet heraf er, at man ved S.
med begge Øjne faar en Dybdefornemmelse,
som man ikke faar nær saa stærk med eet Øje.
Herpaa beror Effekten ved Stereoskopbilleder,
som er to Billeder, der er tagne samtidig omtr.
med Øjnenes Afstand mellem Billedernes
Midtpunkter. Billederne er derfor ikke ens. Ses
saadanne Billeder i Stereoskopet, kommer
Dybdefornemmelsen frem i høj Grad. Ser man
med begge Øjne paa en Genstand, bedømmer
man dens Afstand med betydelig Sikkerhed, saa
at man hurtig og sikkert kan gribe den;
lukker man det ene Øje, griber man let fejl. Man
kan med begge Øjne aabne med Sikkerhed
skænke i et Glas, men lukker man det ene Øje,
vil man ofte skænke uden for Glasset, foran
ell. bagved. Derfor sidder Øjnene hos alle
Rovdyr, for hvem det er vigtigt at beregne
Afstanden rigtig, fordi de skal kaste sig over deres
Bytte, tæt sammen og vender fortil, saa at en
stor Del af deres Synsfelt er fælles for begge
Øjne, medens Øjnene hos Dyr, der skal redde
sig ved Flugt, og derfor maa opdage deres
Fjende saa tidlig som muligt, sidder langt ud
til Siden, saa at deres Synsfelt bliver saa stort
som muligt. Til at bevæge Øjnene findes 6
Muskler, der arbejder med vidunderlig
Præcision, saaledes at Øjnenes Synslinier altid
ganske nøje er indstillede paa samme Punkt. Den
allermindste Afvigelse af det ene Øje
fremkalder Dobbeltsyn. Inden i Øjet findes Muskler,
som kan indstille Øjets optiske Apparat for
saavel fjerne som nære Genstande
(akkommodere).
G. N.
syn .., gr. Forholdsord, betegner i
Sammensætninger Samhørighed.
Syn (ɔ: »den nægtende«), nordisk kvindelig
Guddom; »hun vogter Hallens Døre for dem,
der ej maa gaa ind, og hindrer Folk i at
komme med Usandhed paa Tinge«.
(A. O.). G. K-n.
Syn (jur.), se Syn og Skøn.
Synaale forfærdiges nu kun rent
fabrikmæssig og ved en Række Operationer, der saa vidt
muligt foretages paa Maskiner. Materialet er
Traad af Digelstaal, som klippes i Stykker paa
to Naales Længde. Stykkerne samles ved
Jernringe i Bundter paa 500—600 og glødes svagt.
Medens de endnu er varme, strækkes de paa
Rettemaskinen. Derefter faar de Spidser i
begge Ender ved Slibning paa Spidsemaskinen.
Næste Operation er, at Emnet slaas fladt paa
Midten i Stampemaskinen, hvorefter
Stikkemaskinen stikker de to Øjer. Derpaa skilles de
to Naale ad, Øjerne files efter og glattes, og
Naalens Hovedende afrundes. Saa hærdes
Naalene flere Tusinde ad Gangen. De ligger ved Siden
af hverandre paa Blik og skydes ind i
Glødeovnen, ophedes til Rødglødhede, kastes saa i
Vand ell. Tran. Derved er de imidlertid blevne
for sprøde, de maa anløbes, hvilket sker ved,
at de opvarmes i roterende Jerntromler; man
gaar ofte til violet Anløbningsfarve. Derpaa
skures (blankpoleres) Naalene, som udbredes
paa stærkt Lærred, ved at man overdrysser dem
med Smergelpulver, som fugtes med Olie, ruller
Lærredet op til en Cylinder, spænder den
sammen med Remme og bearbejder et Dusin
saadanne Cylindre samtidig paa Skurebænken.
Denne har et med Riller forsynet Bord, og
med en ligeledes rillet Valse bearbejdes
Cylindrene under stærkt Tryk nogle Timer.
Processen sammenlignes med den, som
Vadskekonerne foretager med det smudsige Tøj. Naalene
rulles paa denne Maade gentagne Gange, idet
man tager finere og finere Slibepulver. Derpaa
følger i den samme Maskine Polering med eng.
Rødt og til Slutningen med Klid. Naar
Polérarbejdet, som for et Parti Naale tager en hel
Uge, er færdigt, vadskes Naalene i Sæbevand
og tørres i fint Savmel. Finere Naale er
dermed ikke færdige, de efterarbejdes ved
Haandarbejde, Spidserne slibes efter paa Læderskiver
med Olie og Smergel. Øjerne eftergaas med et
Drillebor for at sikre mod, at deres Rande
skærer Sytraaden over. For at gøre Øjepartiet
lidt blødere anløbes det blaat. Guldøjer giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
